Malling & Schmidt – En tribute
Søndag bød på Tømmermænd i mere end en forstand – vi vågnede nemlig op til en trist nyhed – Malling & Schmidt lukker! Derfor bringer vi her en tribute til M&S i form af billeder og inledende tekst til hvad der skulle være blevet til et “almindeligt” gastromand-indlæg.
Århus – Danmarks 2. største by og bopæl for den ene af de 4 gastromænd. Alligevel har vi forsømt byen lidt hvad angår restaurantsiden. Det retter vi nu lidt op på med et par besøg på to af byens bedste restauranter.
Du har dog tidligere kunnet læse om både Miro og ikke mindst Wassim Halals Frederikshøj, som både Århusianeren og Familiefaren har været begejstrerede for. Denne gang var det Eksilsønderjyden og undertegnede med kærester der havde sat hinanden og yderligere et par venner stævne på Malling & Schmidt. Det blev til en helaftensforestilling i lækre omgivelser med afslappet betjening – præcis som vi kan li’ det.
Det var besluttet hjemmefra, at den skulle have fuld gas og efter valget af champagne og beslutningen om at hoppe på vinmenuen, var der bare tilbage at læne sig tilbage i de næste 4-5 (6?) timer. Programmet var således:
Menu Aroma
Snacks & Små anretninger
Champagne Agrapart NV – Avize
“Saltvandsgrønsager” og fløde peberrod
Champagne Christophe Mignon NV Rosé de Saignée
Jomfruhummer og hørøget stenbidderrogn
Chablis Domaine Oudin 2008
Muslinger og vilde hvidløg fra risskov
Riesling Kabinett Paul Kessler Rauenthaler Steinmächer 2001
Fiskesuppe og syrnet fløde
Sauvignon Blanc Dog Point 2010
Marsk lam og vadehavssalat
Gevrey Chambertin Benjamin Leroux 2007
Glaseret Kalveryg og cremet korn
Barolo Giacomo Grimaldi 2007
Cremet is lavet på frisk høvlet egetræ
Ron Millonario XO med Is på samme rom
Eddiksyltet pære, grønne urter og cremet is
Colheita Port Burmester 1996
Sprød Blanc de blanc…
Genie in bottle baby…
Der bredte sig en duft og rugbrød, gran og hash? Pludselig havde champagnen også lidt mere at fortælle.
Æg i rede…
Nye kartofler og kørvel fra egen urtehave…
En koncentreret Thorsten Schmidt…
Skær-selv-skorzonerod…
Friskdampede grøntsager…
Jomfruhummer…
Brød…
Fiskesuppe…
Vin serverede de skam også…
Kød…
Tid til lidt rom…
Mere rom…
Den berømte egetræsis…
Dessert in the making…
Grøn glaspære…
Eksilsønderjyden går i køkkenet…
Tak for de gode oplevelser!
Kommer du også til at savne Malling & Schmidt?!
Stik os en kommentar-
Til Familiefaren/
Restaurant Anden – Munkebo Kro har virkelig udviklet sig efter Thomas Pasfall er rejst.
Thomas har fået en vellidt restaurant i Odense og det nye værtspar på Munkebo Kro driver en “ny” spændende restaurant og kro, som i høj grad er et besøg værd. Kan varmt anbefales – sikke en gastronomisk oplevelse vi havde for uger tilbage. -
Malling & Schmidt vil klart blive savnet. Har spist der utallige gange sammen med min kæreste. Husker de vilde dage i Jægergårdsgade med falske æggeblommer i en fusion af mad og magi. Det var sgu skønne tider. Det nye sted på grenåvej var flot omend det også kunne blive lidt sterilt. Maden fejlede aldrig noget. Må lige mindes trøffeltataren. En tatar rørt med trøffel serveret i en støbt skal af trøffelgele, så det virkelig lignede en hel trøffel du skulle spise. Imponerende fundet på. Imponerende udført. Og ikke mindst. Imponerende smag. Håber de åbner igen.
-
Godt initiativ, vi er mange, der håber, det er en dum drøm…
-
Også kun rygter jeg har hørt vedr. N.S.
Under alle omstændigheder håber jeg at Torsten kommer i gang igen. Var så heldig at være hans fiske pusher i 1 1/2 år. Fantastisk flink og nede på jorden fyr.-
Og hvad værre er – hvem skal Bonderøven nu levere friske krydderurter mv. til? :-)
-
-
Åh altså Gastro”mænd” – i må ikke sådan friste med noget, der ikke længere er muligt! Man bliver så ulykkelig, når en så fantastisk restaurant lukker og slukker – men indimellem opstår der jo noget fantastisk som en føniks af ilden, lad os håbe det også gælder her! Der sker jo omrokeringer, nytænkninger osv. – det er jo heldigvis dygtige, kreative mennesker, der nok skal finde på noget nyt snart :)
-
Vi mangler nogle gange lidt, at kunne “Synes godt om” på Gastromand, så du får den lige sådan i stedet – du har ret! Jeg blev også lidt trist, da jeg læste, at Thomas Pasfall forlader Munkebo Kro, vist efter 12 år, hvor der er gået fra at være “landevejskro” til gourmettempel, men så finder han jo heldigvis nye og sikkert bedre udfordringer og bidrager til den gastronomiske verden på anden vis!
-
-
M&S skulle gerne åbne igen. Eleverne er vist flyttet til deres anden restaurant som hedder Nordisk Spisehus. Har ladet mig fortælle at M&S faktisk ikke har aflyst over for gæster , så de forventer nok snart at være kørende. Har også hørt lidt omkring at nordisk Spisehus vil til at ændre stillen og konkurrere med Frederikshøj, hvilket jeg tvivler på da eksistensen for M&S helt forsvinder.
/ Jesper
-
Ja for filan! Det var instant love, da vi besøgte restauranten for et par år siden, og vi har mange gange talt om at tage dertil igen. Desværre kommer jeg ikke så tit forbi, da jeg bor på Sjælland, så det er kun blevet til ét besøg – det fortryder jeg da tifold nu!.
Men jeg krydser fingre og tæer for, at det lykkes dem at finde frem til en god model, der gør, at de snart kan åbne igen. Så må jeg have som mål at komme til Aarhus igen i løbet af det næste års tid – og at spise hos dem :-)
-
Dårligt fokus på første billed
-
Min kæreste og jeg var inde og få en fantastisk oplevelse på M&S i foråret, og vi fik cirka samme menu som ovenstående. Aftenen var enestående, menuen sublim og stemningen og servicen i top.
Jeg har dog forstået det sådan, at M&S er i gang med at finde en ny forretningsmodel, så de igen kan drive restaurant fra huset på Grenåvej pr. 1. oktober. Men i første omgang er restauranten lukket og de ansatte har fundet andre steder at arbejde. Uendeligt trist og et stort tab for Aarhus og Danmark.
Ps. Tak for de fine billede – vi tog desværre ingen billeder på aftenen, så at se disse bringer minderne og smagene frem igen.
Comments