Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

No Comments

#TuesdayGT XVI: Ost, gin & cocktails på Apotheket

#TuesdayGT XVI: Ost, gin & cocktails på Apotheket

Så blev det endnu engang tirsdag, og gæt engang, det skal handle lidt om gin. 

Ja, det er faktisk helt skævt… i torsdags var jeg til en kort ost og gin food pairing – ikke nok med at det ikke var en tirsdag, så var der heller ikke en eneste GT… Men en lille stemning rapport skal I nu alligevel ikke snydes for.

Det skal faktisk handle om disse 4 gutter, som set fra venstre er Lars Toke Graugaard og Troels Præst Andersen, mændende bag Njord Gin, Mads Friis Østergaard-Clausen, osteopfinder hos Arla Unika, og sidst Hasse Bank Johansen, indehaver og cocktail-mager på St. Pauls Apothek.

(foto: Arla Unika)

(foto: Arla Unika)

Vi er blevet inviteret af Arla Unika til en lille 2 timers food pairing mellem deres oste og Njord Gin, og det er i sig selv svært at modstå. 6 serveringer – alle på nær sidste servering var ren ost enten akkompagneret af en gin cocktail eller gin rent.

First up var en “Champagne de la Mer” til Unika Kalmar – en champagne cocktail på Charpentier Champagne, tang ekstrat, gomme-sirup og hyldeblomstlikør, samt Njord Sand & Sea gin – bag navnet på ginen gemmer der sig et distillat på tang, strandbede, strandkål og strandsennep. En frisk og syrlig cocktail med tydelige noter af hav og tang.

Anden servering var mere straight up, Unika Ask og hertil et glas ren Sand & Sea gin. Osten er en nyfortolkning af hvidskimmelosten – og som navnet antyder er den vendt i aske, som giver den cremede ost noter at røg og bacon.

 

image

 

Tredje servering var igen en lækker cremet hvidskimmel krydret med porse, Unika Porse og cocktailen kaldet Land of Confusion – en lidt mere kreativ cocktail, her var ginen Njord Mother Nature, portvin, lemon, gomme-sirup og så en stout & marshmallow sirup. Skumfiduserne, som de jo også kaldes, bidrager faktisk hverken til smag eller duft men i stedet det fine skum på cocktailen. Den lille cocktail smagte bestemt af en mere :)

 

image

 

Herefter blev der strammet lidt op på osten, Unika Cheesy Simcoe, en ost hvor ambition var at lave en spiselig IPA – Simcoe er i dette tilfælde humletypen som er benyttet til fremstilling af osten. Selvom osten voksede lidt på en, så bliver det nok aldrig mig favorit osten, bitterhed er simpelhen for gennemtrængende. Den tilhørende cocktail, Gin Sour, levet på ginen Mother Nature, samt citron, gomme-sirup, æggehvide og orangebitter, var en super lækker cocktail – som også kunne tage lidt af toppen på bitterhed i osten.

 

image

 

Vores femte snack var der hvor ost og gin smeltede sammen, ud af det er kommet en blåskimmelost Njord Unika Sun & Citrus, hvor Njord gin Sun & Citrus er indarbejdet i osten. Generelt tror jeg blåskimmeloste skiller vandene, og jeg plejer ikke at være den store fan – skimmelbomben synes ofte at være for voldsom. Men osten har er en af de mere afbalancerede af slagsen jeg smagt, man kan godt fornemme frugt og citrus i både duft og smag, når man spiser den kan man nærmest fornemme små krystaller, smagen er lang, fyldig og intens. Hertil en ren Njord Mother Nature gin, som kom til at stå lidt i skyggen af osten.

 

image

 

Til sidst nåede vi til finalen kaldet The Union, osten var igen den samme, men her sammensat med rødbede, honingbrød og kirsebær-sauce – et fint match. Hertil fik vi en tyktflydende cocktail med Njord Sun & Citrus gin sammen med citron, kokosvand og en pure af brændte figner – sådan en slags både frisk og karameliseret tropejuice, tænker faktisk den ville være perfekt som dagen-derpå-tømmermænds-juice :)

 

image

 

Det var afslutning på et par gode timer med gode oste, gin og smagsfulde cocktails.

Hvis du skal på Northside Festival vil du også her kunne finde dig et glas med Njord Gin.

Stik os en kommentar

Submit a Comment