Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 24. oktober 2024

Scroll to top

Top

8 kommentarer

1 down, 5 to go – en aften med ægte playboy-vin i form af Sassicaia

1 down, 5 to go – en aften med ægte playboy-vin i form af Sassicaia

Storvildtjægeren drømmer om ”the big five” og klatreren om ”the seven summits”. Den vinelskende playboy drømmer til gengæld om de seks store; Vega Sicilia, Opus One, Mouton Rotschild, Romanée-Conti, Sassicaia og sidst men ikke mindst Petrus.

Mit første rendes-vouz med een af ”the big six”, i skikkelse af Tenuta San Guidos kultvin Sassicaia, udspillede sig en torsdag aften til en lille intim vinsmagning i Custom Houses italienske restaurant Bacino og den sjove historie om de seks playboy-vine kom fra aftenens vært Kristian Brask Thomsen.

Sassicaia er en af pionerene bland de såkaldt Supertoscanere – vine produceret på Bordeaux-typiske druesorter, men dyrket i Toscana. Her på Cabernet Sauvignon (85%) og Cabernet Franc(15%). Den blev for alvor kendt i   vinverdenen i slutningen af 70’erne, da Hugh Johnsons arrangerede en smagning, hvor Sassicaia ’72 moste en række af de største bordeauxer.

En del af aftenens program…

 

Siden hen har bl.a. Robert Parker kastet sin kærlighed på vinen, der konstant scorer 90+ point i hans Wine Advocate, kulminerende med de maximale 100 point han uddelte til årgang 85, ligesom den ofte trækker tre glas hos Gambero Rosso.

Vinsmagning – Jeg er fan…

Aftenens smageprogram bestod af 7 vine fra Tenuta San Guido med udsalgspriser på op til svimlende 2500kr pr. flaske. Vine man som almindelig dødelig vil have usandsynligt svært ved at komme i nærheden af, under andre omstændigheder. Netop derfor er jeg en stor tilhænger af vinsmagninger – en fantastisk måde at smage store vine. uden at blive ruineret. Hvis man yderligere kan tilsætte godt selskab, lidt champagne, fem retter veltilberedt mad og et par drinks, er der stor sandsynlighed for at man slutter aftenen som en meget tilfreds og lettere ”tipsy” mand. Det var netop resultatet denne aften.

Vi indledte aftenen med et glas panje og en række lækre snacks, hvorefter vi rykkede ind i de tilstødende gemakker til smagningen.

 

Snacks til Champagnen (Delamotte Brut)

Aftenens første vin, var Tenuta San Guidos ”entry-level vin”, 2007 Le Difese, en blend på 70% Cab og 30% Sangiovese. Til prisen, ca. 130kr, et virkeligt fint glas med fine taninner og god mineralitet. En vin der sagtens kunne finde vej til min vinreol.

 

Herefter videre til to glas af anden-vinen Guidalberto i årgangene ’06 og ’07. Vinene er hovedsageligt produceret på Cabernet Sauvignon og Merlot og i nogle årgange (bl.a. ’07) bliver der desuden brugt deklassificeret Sassicaia som en del af blendet. Især 2007’eren faldt i min smag, og kunne om nogle år være et godt bud på en klassevin.

 

Til 2006 & 2007 Guidalberto: Varm Vitello Tonnato, fennikkel og kapers

Og så videre til aftenens højdepunkt: fire årgange af Sassicaia – 1995, 2001, 2006 og 2007. WOW….fantastiske vine! På samme tid voldsomt intens og elegant afstemt. Masser af modne bær, lakrids og tobak, syntes at være nogle af fællestrækkene. Helt sublime vine, og klart blandt de bedste vine jeg har smagt til dags dato.

1995’eren stod virkeligt afbalanceret og rund, hvorimod de to yngste sagtens kunne klare nogle flere år på bagen. Jeg håber at muligheden byder sig for at smage disse vine igen på et senere tidspunkt, når de er blevet lidt ældre.

 

Til 2006 & 2007 Sassicaia: Stegt tagliata af okse, hvidløg og rosmarin

Til 1995 og 2001 Sassicaia: Braisseret svinekæbe, porcini og stegt polenta

En helt igennem fantastisk aften blev afsluttet med lidt ost efterfulgt af et par drinks i Custom Houses bar og en tur ud i den kolde københavnske nat.

 

PS. Hvis du skulle komme forbi Custom House, må du endelig ikke snyde dig selv for den japanske restaurant Ebisu’s servering med dybstegt kammusling i katafi. Dette står som en af de skarpeste retter, jeg har været udsat for i 2010. Læs mere om Ebisu og serveringerne

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Berner

    Alloha..

    Lyder som en lækker aften.. jeg kan kun tro at min invitation er blevet væk i posten ;) heh.
    Mit møde med Sassi 05 var dog lidt anstrengt lige pt, men potentialet var der, så vente vente.. !!

    99 har jeg dog smagt et par gange og er lækker elegant, med et landligt præg, mens 04 var, da jeg smagte den, fantastisk… Jeg har en diskusion kørende med mig selv om Sassi 04 er bedre en Gajas Camacanda 04. Det bedte alternativ til Sassi, hvis i spørg mig.

    Morten Berner – Winefactory

    http://winefactory.dk/

  2. Uha, det ser ud til at have været en god aften. Tak for flotte billeder og beskrivelsen af din vej til en tipsy og tilfreds mand.

    Min six pack vil også se lidt anderledes ud. Jeg er helt enig med Romanée-Conti, Sassicaia og Petrus, men jeg vil også gerne have Latour med i stedet for Mouton. Jeg vil hellere have Pingus ift. Vega Sicilia og hvad med Penfolds Grange som et alternativ til Opus One???

    Da jeg er til søde sager, så kunne jeg godt klemme en Chateau d’Yquem ind som nr. 6

    Åh nej, jeg har glemt Champagne. Det er altså svært at finde de ultimative seks vine.

    God søndag
    /Simon

  3. Tak for uddybningen! Jeg kan sagtens følge dig ang. jomfruhummer og bitre toner fra oliven.

    Hvad angår Roséen, kan jeg kun sige Don’t mention the war! ;)

    Men det ville dæleme være et interessant match — og vinen kan kun blive bedre! ;)

    Alt godt,

    Kasper

    • Hehe! Ja, det må nok stå som undertegnedes mest særprægede vinoplevelse til dags dato…kan stadig dufte (lugte er måske et bedre ord!) den :)

      Og til Frederik: Jeg undrede mig også over at Latour ikke var blandt de 6 :)

      Og så tror jeg personligt at det er prestigen og blærerøvsfaktoren, mere end kvaliteten af vinen (selvom det er grotekst at tale om det ifm. disse vine), der er det afgørende for hvilken vin playboyen gerne drikker.

  4. Fortsætter gerne snakken. Vega Sicilia fordi den har en bedre track-record end Pingus. Pingus ryger i min optik mere ind under Garagevine, hvilket naturligvis også kan være interessant. Ja tak til Chave.
    For mig må det være Latour fra Medoc, Mouton har kun været i 1’er Cru siden ’73.

  5. Jeg er helt enig med Frederik — vanvittig læskende formidling af en dejlig aften. Derudover synes jeg også, at The Big Six-pakken kan diskuteres. Hvorfor Vega Sicilia ist. Pingus fx? Og som nordlig rhône-elsker så jeg også gerne én af Guigals enkeltmarksvine på programmet. Eller måske Chaves Hermitage. Nå…

    Svinekæben ser umiddelbart ud til at være det bedste madmatch.

    Hvordan gik La Difese til maden? Jeg har umiddelbart lidt svært ved at forestille mig cabernet sauvignon i selskab med jomfruhummer, appelsin og granatæble…

    Alt godt,

    Kasper

    • Tak for sidst, og tak for de fine ord…

      Hvad angår “the big six” er jeg, som indlæggets overskrift afslører, nok ikke helt kvalificeret til at diskutere hvilke vine der har gjort sig fortjent til en optagelse i dette selskab.

      Svinekæben var klart det bedste match – fedmen og den kraftige smag spillede fint op til den “voldsomme” Sassicaia.
      Tagliataen gjorde det faktisk også udmærket, men manglede dog en smule fedme, for at kunne bære vinen.

      La Difese og jomfruhummer! På trods af en forholdsvis lav temperatur, syntes jeg ikke at parringen var voldsomt vellykket. Og generelt syntes jeg faktisk at dette var den mindst vellykkede servering denne aften. Selvom det er set før, føler jeg at det er helligbrøde, at servere kraftige (bitre) oliven til en råvare med en så delikat smag som rå jomfruhummer. Men det er nok bare undertegnede :)
      Jeg kunne faktisk godt tænke mig at prøve at parre retten med den østrigske rosé (08 Franz Strohmeier Schilcher ”Trauben, Liebe und Zeit”) vi fik i lørdags for at se om det kunne få både mad og vin til at fungere :).

  6. Dejligt levende indlæg, med super fede billeder. Man sidder og bliver helt sulten. De seks store teorien skal jeg dog lige vende lidt. Egentlig er jeg enig, men er det de 6 vine? Hmm… Hvad med de La La vinene fra Guigal. Hvad med Clos du Mesnil? Der er andre der måske godt kunne være med i det selskab…

Smid en kommentar