TEST: Blendtec Designer 625 – will it really blend?!
Jeg har en tilståelse: Jeg har båret rundt på en hemmelighed. Men nu kan jeg ikke længere holde den inde og må dele den med dig, kære Gastromand-læser!
Historien tager sit afsæt for næsten et år siden. Ved lidt af et tilfælde får jeg stukket en blender under armen. “Prøv den lige” lød beskeden kort og kontant. Jeg har igennem de seneste år haft min fair share of blenders og har efterhånden en ret god idé om, hvad jeg leder efter i en god blender!
- Kan blender ALT hvad jeg propper i den
- Er nem at rengøre
- Er nem at betjene
Blenderen jeg fik stukket i hånden var en Blendtec Designer 625 og det skulle vise sig, at jeg havde set blenderen før – i Youtube-programmet “Will it blend?” med grundlæggeren af Blendtec, Tom Dickson.
Udseende og førstehåndsindtryk
Udseendet er altid et ømtåleligt emne, når vi snakker køkkenmaskiner. Lets face it; de er sjældent kønne. Med sin højde på 40 cm. fylder Blendtec’en godt i landskabet uden at det bliver for voldsomt og den store, klare kande tilfører blenderen en lethed i udtrykket. Der er dog ikke meget lethed over basen/soklen der med sit enkle udtryk og 4 kg virkelig emmer af kvalitet!
Materialevalg og kvalitet
Både sokkel og kande er lavet af plast og det lyder måske knap så highend, men det er faktisk lige modsat. Kanden er en historie for sig. Den er kæmpe stor, udformet i ekstremt stærkt det ekstremt stærke polycarbonat og så er Wildside-kanden 5-kantet i modsætningen til Blendtecs normale 4-kantede kander. Den ekstra kant (Wildsiden) skulle danne en ekstra stærk hvivelstrøm og dermed blende ting hurtigere. Hvis du er bange for om kanden holder til de mange tæsk, kan du jo hoppe ind på youtube.
Testen: Will it really blend?
Efter næsten et år i et gastromand-køkken, er der næsten ikke den ting, Blendtec’en ikke er blevet udsat for og jeg kan godt garantere: IT WILL BLEND!
Den har igen og igen knust is på 5 sekunder, blendet smothies af frossen frugt på under 20 sek. bestået pestoprøven uden problemer osv. osv.
Blendtec er kort sagt et blendermonster. I modsætning til mange andre blendere er Blentec’en udstyret med hamre istedet for knive og de knuser altså alt, hvad du smider efter den – og det uden at du skal vippe den, ryste den, slå på den, stikke skeer ned i den eller på anden måde hjælpe den på vej – det er ganske enkelt imponerede!
The devil is in the details
Men det er faktisk ikke det bedste, for når jeg er færdig med at knuse ting i køkkenet er det bare ind under den varme hane med kanden, hvorefter den er klar til brug igen. Jeg ved ikke om kanden har fået en form for nano-behandling, men faktum er, at der intet hænger fast i kanden når du skyller den umiddelbart efter brug – det har jeg aldrig oplevet tidligere.
Kombinerer man blendtec’ens kraft med den nemme regøring, er man faktisk meget tæt på at have den perfekte blender, men skal vi helt op at ringe, skal 3. punkt på min kravliste også være opfyldt. Og Blendtec’en har et par geniale detaljer, der gør den ekstra nem og effektiv at betjene. Tillad mig at fremhæve de vigtigste IMO: Kvikslip, ja jeg ved ikke hvad den korrekte eller tekniske betegnelse er, men faktum er, at du uden problemer kan rive kanden op af soklen mens motoren kører – her kan man godt fornemme at blenderen er udviklet til highend-/erhversmarkedet – and thats a good thing!
Kender du det, hvor du blender et emne så længe, at det bliver rygende varmt – eksempelvis til en suppe? Så har du med garanti også prøvet at låget nærmest er poppet af kanden og halvdelen af kandens indhold er end alle andre steder end du ønskede det. Det har Blendtec naturligvis også fundet en løsning på; kandens låg består af 2 dele – en base af gummi og en del af hård plast. I kombination betyder det faktisk, at der er hul i låget og indholdet kan løbet ud på låget under blendning. Derfor er gummibasen selvfølgelig designet således, at det løber tilbage i kanden – når jeg læser det, kan jeg godt se, at det kan være lidt svært at forstå, men det er altså en ret genial detalje, som jeg er kommet til at sætte stor pris på!
Alle de små detaljer:
- Fastmonterede hamre istedet for knive
- Letvægtskande
- Genialt gummilåg
- Kvikslip
Dommen
Blendtec har produceret blender i mere end 20 år og det kan mærkes. Der er simpelthen tænkt over hver eneste lille detalje og jeg jeg tror faktisk, at Blendtec’en er det mest gennemførte produkt jeg har haft igennem mit køkken – og der har været mange – Bamix og Teddy som de eneste der er kommet i nærheden! Blendtec’ens eneste minus er at den absolut ikke er lydløs, når den arbejder.
Som du sikkert kan fornemme er jeg sjældent imponeret og kan kun give mine varmeste anbefalinger til at du selv får testet Blendtec, hvis du står og overvejer ny blender.
Fik jeg i øvrigt nævnt at Blendtec yder 8 års garanti på deres produkter?!
Detaljer:
Vægt: 4 kg
Højde: 40 cm
Kapacitet: 2,7l
Forhandler: KitchenOne
-
Hvilken vil du vælge: Sage eller Bledtec?
Eller skal man gå efter en Thermomixer,hvis man også snart har brug for en røre maskine? Jeg er træt af min Kitchenaid. -
Og så til det store spørgsmål;
– hvordan er den ift the Boss, som i jo også var helt oppe at støde over?
Comments