Weekendtest: Bosch OptiMUM deler vandene
Har du også gået og kigget efter en røremaskine som kan lidt mere end det sædvanlige og som du lynhurtigt kan omdannes til blender, kødhakker den egen lille pastamaskine? Det har vi også – men vores search is over nu!
Der findes nogle store spillere på markedet når vi snakker røremaskiner, og vi har testet flere af dem. Nogle af de helt uundgåelige når vi taler røremaskiner er fx Teddy, som både Mette Blomsterberg og de kære Brødrene Price flittig bruger. Teddy er ren urkraft og virkelig voldsom. Webmasteren testede den for en del år siden – den er tung og det er prisen også, men et godt bud på en røremaskiner som du har for evigt. En anden spiller er Kenwoord som har udviklet sig meget og faktisk forsøger at tage kampen op med Teddy. Fælles for dem begge er dog, at de er relativt begrænsede i deres funktioner – de kan røre og de kan røre godt, men det er det de kan. Ingen kritik af denne del, for det klarer de til perfektion.
Er du typen som godt kan lide, at dine gadgets kan meget forskelligt og kan du lide at holde mulighederne åbne, så kunne netop Bosch’s topmodel OptiMUM være et godt bud.
Udseende og førstehåndsindtryk
Den er kompakt og ligner lidt din lille tætte fætter som er brølstræk og bare venter på, at han må slippe kræfterne løs. Den vejer 12,50 kg. hvilket faktisk ikke er så voldsomt som det kan være. Den har 7 hastigheder en stor skål i rustfri stål og yder 1500 watt. Den har en turbo og pulseknap som kan bruges når det skal gå ekstra stærkt. Der medfølger nogle forskellige redskaber som kan tilsluttes – et piskeris, en dejkrog og så en bred spartel til at vende ingredienser rundt med. Udover dette har den integreret vægt og muligheder for at indstille hvad der skal piskes, røres og vendes rundt. Alt i alt nem at overskue og nem at gå til – plug and play!
Kvalitet og design
Rustfrit stål, aluminium og hærdet plastik er vejen frem. Den er skridsikker og virker hele vejen igennem til at være robust og i høj kvalitet. Nu er det også topmodellen, så det er naturligvis også forventeligt. Jeg synes godt om designet, men det er naturligvis smag og behag. Jeg kan godt lide det grå og sølvfarvede look som egentlig henvender sig fint til det maskuline segment – og nej jeg siger bestemt ikke, at røremaskiner hører til kvinder eller mænd – alle køkkener skal have mindst én røremaskine.
Accessories
Det er her hvor jeg tror Bosch deler vandene lidt. Jeg skriver og taler ofte med jer gode læsere hvilket er årsagen til dette postulat. Nogle af jer holder meget stramt på, at holde skidt og kanal for sig – altså vil I gerne have en blender, en røremaskine, en kødhakker, en stavblender og en mini-hakker hver for sig. Andre synes det er noget rod med alle de mange maskiner og sværger helt afgjort til, at samle det hele så meget som muligt – derfor er denne Bosch måske værd for jer, at kigge nærmere på.
Det er muligt at tilslutte blender, som du faktisk får med “gratis” her – ellers kødhakkere i forskellige udgaver, foodprocesser, grøntsagshakker, pastamaskine – det lader også til der er flere muligheder, men vi holder her – for jeg har nemlig kun testet kødhakkeren.
Testen
Jeg har nu rørt, pisket og blender i mange måneder og OptiMUM er lidt som de gamle Duracell reklamer – “den bliver bare ved og ved og ved“. Den er utrolig nem at bruge og kort tid efter du har sluttet den til, så er du familiær med den. Jeg vil undlade at snakke alt for meget om hvorvidt den rent faktisk kan hvad den er skabt til, for det kan det helt sikkert, den pisker og røre til perfektion. Noget som skal fremhæves er dog dens piske-evne. Den pisker rundt helt almindeligt imens drejer den hele indsatsen rundt og til sidst roterer den også om sin egen akse – I bliver næsten nød til at se det selv, for det er lidt svært at forklare – resultatet er fuldstændig luftig flødeskum, kagecreme og æggehvider – selv Thermomix bliver overgået her, da den ikke har denne mulighed! Her indstiller du bare røremaskinen på det ønskede resultatet.
Faktisk er det lidt inspireret af Thermomix eller MyCook fra Witt, som har integreret opskrifter og er designet til et perfekt resultat. Bosch kalder det selv “3D planetarisk rotation” hvis det fremmer forståelsen :-) Kort sagt er jeg ret imponerende, det fungerer virkelig godt. Ellers er der en lille detalje, som egentlig er meget godt tænkt, den har automatisk ledningsoprul som du kender det fra din støvsuger – meget praktisk.
Krusty Burger – Kødhakkeren
Inden jeg begynder at ævle så kigger vi lige kort på dette klip, hvis du kan huske episoden fra Simpsons som afgjort er ét af mine helt store favoritter, så får du også en lille griner på:
Jeg synes nemlig det kunne være fedt, at forsøge at lave Krusty Burger og dertil den perfekte hakkebøf – og hvad er mere oplagt når man har sin egen kødhakker? For at montere kødhakkeren skal du fjerne toppen af røremaskinen og kort efter er kødhakkeren faktisk monteret. Det er overraskende nemt og kan ikke gøre forkert, den er nemlig idiot-sikker.
Blenderen fungerer på sammen måde, hvor du tilslutter den i toppen og så bare blaster afsted. Den hakker bare derudaf og fungerer helt upåklageligt! Jeg skal nok smide opskriften op i et andet indlæg bare rolig.
Jomfruhummer Bisque
Noget af det sjoveste ved disse tests er klart, at lave noget som ikke er “meningen”. Det kunne eksempelvis være, at man lige smider 15 jomfru-hummerskaller ned i røremaskinen og lader maskinen flå dem fra hinanden!Men i stedet for at jeg ævler om det, så se videoen fra Instagram i stedet – opskriften skal nok komme og bisquen blev brugt da jeg havde en veninde på besøg – som var ret begejstret skulle jeg hilse at sige.
Rengøring
Ingen rengøring foregår “let som en leg” – så det bullshit skal du aldrig tro på. Men en våd klud og en tur i opvaskemaskinen med skålene er til at overkomme. Den virker til at være pakket godt ind således den rent faktisk kan tåle lidt væske som måtte ramme den.
Dommen
Bosch OptiMUM er virkelig en gennemført røremaskine. Den er lille og kompakt men stærk som en okse. Den har adskillige muligheder for udbygning for at tilhøre ekstra udstyr. Den har integreret vægt og intelligent system som gør den uhyre dem at bruge. Den leverer varen og fungerer udover at være blot en “røremaskine”. Prisen ligger på ca. 6200 kr. når den er på tilbud hvilket er tæt på prisen på Teddy og Kenwood hvilket nok vidner om, at de ligger i samme kategori – i hvert fald prismæssigt.
For mig handler det om religion og meget om image – vi er altså forbi hele diskussionen om hvorvidt de enkelte brands leverer og fungerer – for det gør de og Bosch er ingen undtagelse. Det handler mere om hvorvidt du insisterer på, at følge en bestemt religion indenfor gear og gadgets – på Gastromand hylder vi gerne produkter som leverer lige meget religion derfor hylder vi også Bosch. Stjerne er svære at give for dybest set er den ikke bedre end Kenwoord – men heller ikke dårligere – de er uhyre tæt. Hvis du er typen som elsker at kunne udbygge dine gadgets så ligger vi på 6 stjerner for det er virkelig en lækker maskine. Er du omvendt mere til, at produkterne skal holdes adskilt så ligger vi på 5 stjerner – derfor får du selv lov til at sætte dit sidste præg på vurderingen. Du kan se maskinen her.
Tecnical Specs
1500 watt
Vægt 12,8 kg
Skål: 5,5 liter (3,5 kg. kagedej eller 1,5 kg. gærdej)
Automatisk ledningsoprul (ligesom på en støvsuger)
Tilbehøret er nemt at skifte i toppen
Aluminium med yderskal af rustfrit børstet stål
Gummifødderne giver stabilitet
-
Hej igen!
Tak for svar
Ja selvfølgelig har jeg da det! Men det eneste jeg er i tvivl om er, om boschen virkelig kan ælte en god dej eller om den bare er god til lidt af det hele, hvor Teddy er rigtig god til dej og et par andre ting.
Men Boschen har en 1500watt motor, så tænker at den godt kan holde til nogle tæsk?Mvh Deniz
-
Hej Deniz – Bocsh er også stærk og ja den kan sagtens tærske dej – helt sikkert!
-
-
Larmer den ikke mere end en Teddy? Er i den vanskelige situation at jeg skal vælge mellem denne og Teddy med udtag, kan godt lide maskiner med en masse gadgets, omvendt kan jeg også godt lide en bund solid maskine der kan klare nogle tæsk og som ikke begynder at rasle efter et stykke tid, hvad vil du anbefale? Og du skal være helt ærlig!!
-
Hej Deinz – jeg tror Teddy larmer lidt mere – men der er ikke den store forskel. Hvis du gerne vil have gadgets så er Optimum bedst – bund solid – Teddy – så jeg vil gå efter Teddy – og ja, der er ærligt – den er brølstærk! Har du set vores test af den?
-
Kommentarer