Gastromand.dk | 24. April 2018

Scroll to top

Top

4 kommentarer

The Challenger – Sage The Bakery Boss

The Challenger – Sage The Bakery Boss
Familiefaren

Vi har testet en del røremaskiner her på det sidste, fordi vi har lært at bage! Noget af en bedrift vi faktisk ikke havde regnet med skulle ske, men da vi blev mere eller mindre tvunget i forbindelse med udvidelsen af vores kogebog, så blev det vores skæbne…

Når man bager er det utroligt dejligt at have en røremaskine. Jeg vil faktisk vove den påstand, at jeg ikke ville gide at bage ude.

Det er simpelthen for bøvlet – kald mig bare dovne Robert! Inden vi fik ”bageskills” ala Mette Blomsterberg, så testede vi Thermomix og kort efter udfordreren fra Witt – MyCook – hvorefter vi kom til Kenwood Chef XL Titanium, som er deres topmodel.

“Chefen”

 

MyCook fra Witt…

Bosch OptiMUM MUM9YX5S12

Til sidst skulle vi også lige omkring Bosch’ topmodel OptiMUM. Alle maskiner har scoret mellem 5 og 6 stjerner, og har hver deres styrker og meget få svagheder. De ligger prismæssigt ret højt på skalaen og er for de helt inkarnerede playere i køkkenet – som fx en Gastromand, der lige har lært at bage! Faktisk kan nogle af maskinerne lidt mere end blot at røre en dej sammen, så reelt var det mere end blanding af køkkenmaskiner end røremaskiner – men jeg går ud fra, at du er med så langt…

Sage The Bakery Boss

Udseende og førstehåndsindtryk

Som alle Sage’s maskiner er denne ret nem at gå til. Den har kun tre knapper, og et drejehjul til at styre det hele med. Her kan du vælge forskellige indstillinger som “Folding“, “Light Mixing“, “Creaming Beating“, “Aerating Whipping“.

Drejehjulet…

Den første knap er til at hælde maskinen med, så du kan skifte skål, hvor der medfølger én i glas og én i aluminium. Her låser den i toppen, således, at du ikke selv skal holde den, hvilket er ret godt tænkt – det kan alle nemlig ikke! De sidste to knapper er til at starte timeren, som både kan tælle op og tælle ned – ret praktisk.

Smart at timeren tæller både op og ned…

Førstehåndsindtrykket er ret godt, hvilket går igen med alle Hestons produkter. De er uhyre nemme at sætte i gang og kræver faktisk ikke det helt store. Det er virkelig køkkenverdenens svar på Apple – plug and play!

Min datter havde ikke brug for hjælp…

Alt hvad du behøver…

Der medfølger en række redskaber til at røre, piske og ælte med. Disse dækker alle de behov du måtte have – de har intet “klik-system” – men sættes på ved at dreje dem på plads og det er virkelig godt for så kan intet gå i stykker.

Alt hvad du behøver…

Kvalitet og design

Den er lavet af aluminium og hærdet plastik som er meget afvisende overfor skidt. Motoren kommer med 5 års garanti – så prøv at se om du kan slide den op? Det vil jeg godt vædde med du ikke orker!

Fuld speed…

Generelt er jeg ret vild med designet fra Sage By Heston Blumenthal. Dog synes jeg, at The Bakery Boss minder mere om Kitchen Aid’s design i forhold til både Teddy, Kenwood og Optimum. Den er lidt slankere og forekommer mig ikke så “maskulin” i udtrykket som dens konkurrenter. Måske skyldes det, at Sage tænker denne skal ramme både kvinder og mænd – og derfor har de valgt at lave den “metroseksuelle røremaskine”. Men det gør sådan set ikke så meget, fordi i sort er den ret blæret og så er det i sidste ende også funktionerne, og ikke designet, der betyder noget.

Den mestroseksuelle røremaskine… (hehe)…

Testen

Jeg har bagt meget – rigtig meget, hvilket har været nogle gode successer! Videre har jeg lavet kage, blandt andet en græskar-chokoladekage, med 1 kilo slik på, til min datters fødselsdag. Denne kigger vi på om lidt. Ellers har jeg pisket og pisket, og rørt og rørt. Det fungerer! Jeg kan med fuldstændig ro i stemmen sige, at alt er godt. Netop denne røremaskine slår sig på, at den har en unik funktion, som jeg hellere vil lade Heston vise her:

Som du kan se, så er Heston ret glad for denne funktion med hans “Wiper” altså det redskab du kan sætte på som har en silikone belægning. Det gør nemlig, at det ikke er nødvendigt konstant at røre ned fra kanterne, og så skulle det give mere luft, en bedre konsistens og til sidst et bedre resultat når du bager. Men det så vi jo også på både Bosch’s og Kenwood’s model? Så reelt har jeg svært ved at se det revolutionerende? Det betyder dog på ingen måder, at røremaskinen ikke er god – tværtimod! Dog er Heston normalt et skridt længere fremme, men fair nok, hvis dette er perfektion – som hans mål er – så må vi bare erkende, at flere konkurrenter også leverer perfektion.

Halloween Cake

Årsagen til, at denne ret insane kage skulle laves var, at min datter fyldte 10 år og hun havde derfor fået frit valg på alle hylder til at vælge en kage, så der blev googlet godt og grundigt indtil hun fandt en chokolade/græskar kage med 1 kg slik på toppen! Jeg var naturligvis klar! Hvis du går i gang, så forbered dig på et Sugar Rush!

Luftig ckokoladekage…

Der blev pyntet meget denne dag…

 

Du kan sagtens ændre glassur og “ansigtet” og så har du faktisk en sjov kage til næste fødselsdag…

Her gjorde The Bakery Boss det ret godt, og Sophia fik lov til at klare det hele selv. Så det er også testet af en 10 årig!

Brød – brød og atter brød

Der skal nok komme et indlæg med brødet til billederne, og uden at skulle rose mig selv, blev det ret godt! Skorpen var super lækker og sprød, hvilket nok var fordi, at der blev brugt damp på den nye ovn, som blev testet i samme omgang. Jeg brugte noget maltmel og noget svedje-rugmel, som gav et lidt overraskende resultat.

Alt hvad du behøver til et virkelig godt brød…

Det blev noget grovere end jeg havde regnet med og hævede faktisk ikke så meget. Efterfølgende erfarede jeg så, at det er nogle lidt tunge meltyper, som sagtens kan hæve noget mere.

Min datter har faktisk overgået mig i bagning…

AEG og Sage i en smuk duet…

Familiefarens brød…

Rengøring

“Let som en leg” – “Det gør din hverdag bedre” – No fucking way – rengøring stinker og næsten lige meget hvad, så er det bare nedtur. Dog kan du smide alt i opvaskemaskinen, så slemt bliver det aldrig. Men du slipper ikke for, at skulle tørre den af og rengøre den lidt.

Dommen

Let’s finish the game. Sage Bakery Boss er en god røremaskine, og der er gjort nogle gode tanker omkring denne.

Det er smart med vippe-funktionen, som låser og ur som tæller op og ned. Redskaberne fungerer også fint. Jeg holder af udseendet, hvilket naturligvis er subjektivt. Jeg kan ikke helt se det revolutionerende, som maskinen burde kunne. For mig er det faktisk bare en klassisk, men god røremaskine. Når den blæser afsted på fuld kraft ryster den en del, det betyder som sådan ikke noget, men du skal huske at have den på en overflade, hvor den ikke kan flytte sig. Prisen ligger på 5000 kr. – Så Sage får lidt hård medfart her, da jeg har testet adskillelige af Hestons produkter hvor topkaraktererne har regnet ned over ham – så min forventning her var også høj.

Vi ender på 4,5 stjerner, da det bestemt er et godt produkt men med nogle småting som ikke helt er i top. Du finder maskinen på Kitchen Ones hjemmeside.

 

 

 

Tekniske specs

4.7 L skål i glas
3.8 L rustfri skål i stål
Indbygget lys som tænder ved omrøring
Variable hastighedsindstilling
Dual-function Timer (tæller op og ned)
5 års motorgaranti
K-spade med og uden silicone
Dejkrog og piskeris
Tandhjul af metal
1200 W motor

 

 

Kommentarer

  1. Mads

    Hvordan klarer den sig overfor Teddy?

    • Hej Mads,

      Beklager det sene svar – https://gastromand.dk/test-anmeldelse-bjorn-teddy-roremaskine/ – Teddy gør det bedre – det må vi bare erkende. Webmasteren testede den for mange år siden, men den holder stadigvæk… Sage er også god, jeg finder den bare ikke “perfekt” som Heston forsøger at opnår, så den får også lidt hård medfart…

      • Mads

        Tak, ja har læst jeres anmeldelse.
        Fandt Teddy brugt på DBA – er en glad mand nu :)

        Tak for godt arbejde!

Smid en kommentar