Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 19. marts 2024

Scroll to top

Top

Ingen kommentarer

Bacon Apple Sundae Icecream: En Dessert kinda æbleflæsk

Bacon Apple Sundae Icecream: En Dessert kinda æbleflæsk
Høvding

“Lav nu en fræk dessert. Vi har ikke så mange desserter. Det kunne være noget æbleflæsk agtigt” – Citat, Anders AKA Webmasteren. Da jeg spurgte redaktionen om gode ideer til vores samarbejde med Tulip Bacon. Og det var vel at mærke, da jeg spurgte efter sjove ideer.

Opskriften er udgivet i samarbejde med Tulip Bacon

For mig er bacon+jul ensbetydende med både hønsesalat og leverpostej (dog ikke sammen). Men i vores forsøg på at formidle lidt madglæde svøbt i bacon, valgte vi her en lidt mere utraditionel vej. I bund og var det æbleflæsken, som fik selskab af god vaniljeis. Og jeg kan hermed konstatere, at kombinationen af bacon og æble er genial lige meget om det er i det salte eller det søde køkken.

Det kan sagtens være at du lige spidser ører første gang du hører ordet BACON i forbindelse med en dessert. Men mens du lige lader den sive ind, så kan du lige slå en tanke forbi saltkaramel. Det er jo i bund og grund det samme, som man får her. Saltet kommer bare fra bacon i stedet for – Og det virker.

Jeg er lidt i tvivl om sådan en sundae ikke kræver softice, men i hvert fald gik vi vejen med en god købt vaniljeis.

Hvis du nogensinde har overvejet om man overhovedet kan kombinere bacon med dessert, så kan jeg i hvert fald anbefale dig denne. Jeg kan love dig for, at der var fuld tilfredshed ved testpanelet (aka familien), som ligger i aldersrummet 2 til 37 år. Hvis man lige får en af de der mundfulde, hvor du både får bacon, æble og is med, så er det intet mindre end en lille snas af himmerriget. Dælen det er godt.

Hvis du skulle være på jagt efter andre baconopskrifter, så har Tulip Bacon masser af gode af slagsen lige her. Du kan selvfølgelig også finde vores bacon-bacon-bacon-hotdog derinde. (lige her faktisk)

Lige nu kan du også deltage i en konkurrence om en julesweater så flot, at selv jeg vil bruge den i fuld offentlighed. Det garanterer jeg, at I nok skal komme til at se meget mere til. Men du kan vinde din egen ultra limiterede BACON LOVER julesweater lige her. Og det er endda til hele familien. Held og lykke!

Æble-bacon sundae.

Ingen vurderinger endnu
Antal: 4 stk

Ingredienser

Æblemos

  • 2 stk store æbler
  • 0,5 stk vaniljestang
  • 1 stk citron
  • 50 g sukker

Karamelliserede æbler og karamelsauce

  • 2 stk store æbler (faste i kødet)
  • 125 g sukker
  • 50 g smør
  • 0,5-1 dl fløde

Karamelliseret bacon

  • 1 pakke Tulip bacon
  • 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin
  • 1 bøtte god vaniljeis

Sådan gør du

Æblemos

  • Skræl æblerne og fjern kernerne. Skær i grove stykker.
  • Kom i en gryde med 3 spsk vand og vaniljestang og korn. Lad det simre under låg til æblerne er helt møre. Cirka 8-10 minutter.
  • Tilsæt sukkeret og simmer uden låg 4-5 minutter. Smag til med citronsaft og skal. Den må gerne være forholdsvist frisk i smagen. Lad den køle.

Karamelliserede æbler og karamelsauce.

  • Del æblerne i 8. Fjern kernehuset.
  • Kom 2 spsk vand og sukker på en pande. Varm op til du har en ikke for mørk karamel. Kom smørret på og vend det godt sammen. Når smørret er arbejdet ind i karamellen kommes æblerne på. Lad dem simre i karamellen til de næsten er møre. De må ikke koge ud. Tag dem af og læg på bagepapir.
  • Kom fløden i karamellen, som er tilbage på panden. Lad den simre et par minutter. Nu er karamelsaucen klar. Du kan smage den til med en smule havsalt og eventuelt en dråbe citronsaft.

Karamelliseret bacon.

  • Beklæd en bradepande med bagepapir. Drys halvdelen af sukkeret på pladen.
  • Halver baconet og læg det på sukkeret. Strø det sidste over.
  • Sæt i ovnen ved 160 grader i cirka 15 minutter. Det skal have til baconet er gyldent og sukkeret bobler i store bobler. Tag det ud og lad det køle af.
  • Fordel nu æblemosen i glas. Kom karamelliserede æbler på, hvor halvdelen er viklet i bacon.
  • Top op med is, lidt bacon, lidt æble og så karamelsaucen til sidst. Skal nydes med det samme.
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!
Stik os en kommentar

Smid en kommentar

Opskrift Vurdering