”Vi skal have flere indlæg om Champagne på Gastromand,” bedyrede Webmasteren en dag… ”og det skal være noget med spændende flasker, historier, følelser og meninger…. Og så skal vi fandme have gjort Champagne lidt mere rock ’n’ roll!”

Det blev, meget uceremonielt, startskuddet til den serie, du nu læser første afsnit af, og egentligt var det vel en no-brainer, at det var mig der skulle gribe den noget løst definerede opgave. Følger man bare en lille smule med på min Instagram, vil man for eksempel bemærke, at Champagne er noget, jeg nyder hvis ikke ugentligt så i hvert fald flere gange om måneden.

 

Faktisk er jeg citeret for at sige, at der kun er tre ting, jeg ikke kan leve uden: smukke kvinder, Champagne og god mad… Og så er jeg så vist nok også den eneste på redaktionen, der har præsteret at svinge en fuld manke af mere end skulderlangt hår til D.A.D’s ”I Won’t Cut My Hair”…

Champagne og rock ’n’ roll – det er mig! Men hvordan fanden kombinerer man lige Champagne og Rock ’n’ Roll…?

 

Svaret gav pludseligt sig selv, da jeg sidst på eftermiddagen torsdag inden en lang weekend holdt siesta på sofaen med en kold pilsner i hånden og toner af klassisk rock i ørerne. Pludselig brager introen til Lynyrd Skynyrds territorieafpisning af en 70’er power-ballade, Simple Man, ud af højttalerne, og en idé bundfælder sig…

Sangen har dyb personlig mening for undertegnende, og det var mens salige Robbie Van Zants stålsatte og nervespændstige vokal svævende blandede sig med Gary Rossingtons hvinende leadguitar over en bundsolid rytmesektion, at det slår mig… Jeg kender en Champagne, der matcher denne sang! Denne solide bund, de rockede harmonier og de drilske afstikkere fuld af nerve.

 

”Spændende flasker, historier, følelser og meninger,” tænkte jeg… Hvad ville give mere mening end at starte denne rejse med en personlig flaske og en personlig historie?

 

Champagne og jeg: begyndelsen på en kærlighedsaffære

For mig starter historien for over 30 år siden i Bramdrupdam, en gudsforladt forstad til Kolding. Her blev kimen til et livslangt venskab til naboknægten lagt. Et venskab, der ad lange og uransagelige veje førte til, at jeg en onsdag for nogle år siden befandt mig med selvsamme naboknægt ved et antikt træbord i kælderen under Kolding Vinhandel, der dengang udgjorde det noget interimistiske hovedkvarter for vinimportfirmaet Vestergaard Wines.

Jeg var blevet voksen… Eller… Jeg var i hvert fald blevet over 30. Det var naboens knægt også, men hvor jeg havde bevæget mig ind i en verden af web og markedsføring, så var han blevet chef i et vinfirma. ”Jeg har fundet noget, du kommer til at gå helt amok over,” siger min livslange kammerat og nu foretrukne vinpusher, og fortsætter med et glimt i øjet og slet skjult stolthed: ”det er Champagne!”

På bordet ryger en flaske med simpel men smuk, gylden etiket påtrykt ordene ”Champagne André Roger Grande Réserve” mens gloser som ”Aÿ,” Grand Cru,” ”lille produktion,” ”gammelt familiehus,” ”egen import,” og ”60.000 flasker årligt” fylder kælderluften – ”Altså, du kan jo ikke bare sidde der og tale det op,” afbryder jeg på ingen måde høfligt, og får på den måde frembragt et par glas af de langstilkede.

 

Proppen ryger af under stor andagt, der duftes, slynges i glassene, smages og stilheden sænker sig… På samme vis, som man altid husker den første gang man kyssede hende den smukke pige, husker jeg dette øjeblik. Tiden stod stille og André Roger blev for mig begyndelsen på et eventyr og en forelskelse i den del af Champagne, der lå udenfor giganternes greb og det kendte og trygge. Deraf også titlen på dette indlæg, som de mere nørdede læsere måske vil genkende som titlen på en små 35 år gammel pop sang fra TV2 fremfor en rockballade… Ja ja, kunstnerisk frihed, det gør sig ikke så meget!

”Det her kunne godt gå hen og blive kult,” siger jeg endelig… Og jeg fik ret! I dag er vinen ikke blot en bestseller i den lille vinhandel i Kolding, den er også at finde hos et væld af andre vinhandlere og restauranter. Vi nævner i flæng P4 segmentets foretrukne søndagsbar, Café Hack i Aarhus, og verdens femte bedste hotelbar (i hvert fald ifølge Forbes), den smukke og ikoniske Library Bar på Plaza Hotel i København.

Men hvad er det for en Champagne, som har taget både jeg selv, meget mere vinkyndige mennesker, restauratører og barfolk med storm?

Grande Réserve er flagskibet fra producenten André Roger i kommunen Aÿ, og udgør størstedelen af deres produktion på 60.000 flasker årligt. Flaskens indhold består af 80 % Pinot Noir og 20 % Chardonnay. Man har tydeligvis ikke stort tilovers for Champagnedistriktets tredje tilladte drue, Pinot Meunier, men holder sig til de to såkaldt fineste, og det endda fra den bedre skuffe. Huset besidder i alt 5,9 hektar fordelt over 19 parceller, som alle bærer betegnelsen Grand Cru.

 

Og det kunne der spilles en helvedes masse storytelling på, men… Måske skulle man i virkeligheden hellere smage på skidtet og finde ud af det! Så tilbage i nutiden, mens Rossingtons perfekt distortede guitar stadig hviner ud af højttalerne fatter jeg en dejligt tempereret flaske fra kælderen og et glas.

 

”Kunsten” at smage Champagne

At smage Champagne bliver nemt ophøjet til noget mytisk, fisefornemt og, helt ærligt, unødigt komplekst. I virkeligheden er ”kunsten” at smage Champagne et spørgsmål om en individuel vurdering af fire aspekter: udseende, aroma, fylde og smag – og der er for så vidt ingen forkerte meninger, når alt kommer til alt. Ej heller er der krav til hvor mange individuelle nuancer, man nødvendigvis skal opfatte under de enkelte punkter.

For at sige det som det er: Den mest rammende smagsnote, jeg til dato har fået udstukket kom fra en smuk og dejlig kvinde, der nippede til det perfekte glas på en perfekt solbeskinnet junidag, smilede til mig med blændende øjne og konkluderede ”Det smager af lykke!” – Så er der sgu ikke mere at sige til det, på trods af at selvsamme kvindes veludviklede sanseapparat sagtens kunne have drevet den til mere!

 

Hvor nogen smager fem slags changerende frugt over tre typer af mineralsk stenbund, smager andre solskin og lykke. Punktum. Det at smage og sætte ord på indtryk er (ganske som ølbowling og dværgkast) en sport, man kan træne sig op til. Hvis man altså ikke sidder fast i en falsk overbevisning om, at der er regler for, hvordan man skal smage, hvad man må sige, og hvor mange noter man skal kunne vride ud af glasset.

Nu havde vi lovet, at det skulle være lidt rock ’n’ roll, og tilbageholdenhed er sgu ikke særligt rock ’n’ roll, så lad os for fanden få noget i glasset!

View this post on Instagram

A post shared by Johan Johansen (@johanjohansen)

Starter vi med udseende, fremstår André Roger Grande Réserve lys gylden i glasset med lækre og tynde perlestrenge af tusindvis af små bobler, som livligt dansende brydes mod overfladen. Størrelsen af boblerne er i dette tilfælde et godt tegn, og giver en indikation af, at vi har at gøre med et kvalitetsprodukt fra en vinmager, som har styr på produktionsprocessen.

Boblerne er om noget sjælen og magien i Champagne, og det er følingen med den relativt besværlige proces at skabe en kontrolleret anden-gæring i flasken – og dermed boblerne – som afgør om de bliver små, lette og dansende eller tager karakter og store og aggressivt brusende perler. Det første er klart et kvalitetstegn og et hint om noget godt i vente, men har dog ikke som sådan nogen direkte indflydelse på aroma eller smag.

Giver vi glasset et blidt sving og snuser dybt, bliver vi (i min optik) mødt af en fremtrædende aroma af saftspændstige og syrlige Pink Lady æbler, hvide blomster og en snert af røde bær blandet med noter af fersken og tropisk frugt på en bund af bagte æbler, smør, nødder og ristet brød. Det er så her, det begynder at blive komplekst, for der sker ufatteligt meget i disse første aromaer, og det har været en forbandet kamp at komme hertil:

Champagne i sig selv er et kludetæppe af kompleksitet, hvor ny-høstede og friskgærede druer fra en enkelt årgang blandes med såkaldte reservevine fra tidligere år for at skabe et endeligt blend, der lagres videre og til sidst eftergærer på flaske i slottets kældre. Blandingsprocessen er nødvendig fordi producenterne flaske for flaske, år for år gerne vil levere en vin i velkendt stil, som dufter og smager ens – på trods af at druer er et naturprodukt, som er underlagt vejrets luner, og ikke kunne være mere ligeglad med at smage ens fra årgang til årgang.

Denne vanvittigt komplicerede proces (som du kan læse mere om i mit første epos til Champagne på Gastromand) er essentiel for at de enkelte vinhuse år for år kan ramme signatursmagene i deres vine, men det er så afgjort også det, der giver Champagne en uendelig kompleks og tillokkende aroma og smag i forhold til andre vine.

De første, primære noter af frisk frugt, bær og blomster stammer formentligt fra den friske vin, som indgår i blendet. Bunden og kompleksiteten i Champagne, derimod, leveres af reservevinen, som bidrager med dybe noter af bagt frugt, smør og ristet brød, som alle er noter, der primært opnås ved lagring. Smøraromaen, for eksempel, er et helt klassisk udtryk som Champagnes dronning, Chardonnay-druen, opnår med alder mens de ristede noter hinter imod en hvis omgang med egetræ i lagringen af reservevinene. Selv brødnoterne er et typisk udtryk i Champagne, idet en stor del af en Champagnes liv i kælderen foregår ved lagring på gærresterne fra gæringsprocessen – et træk som giver yderligere dybde og kompleksitet foruden den umiskendelige duft af bagt brød.

Tager man sig lidt sammen og smager på de gyldne dråber fra Aÿ, vil første udtryk være en overraskende fyldig mousse (som bobler altså betegnes, når de kommer i munden) i en medium fyldig vin, som efterlader en cremet mundfølelse. Hos André Roger foretrækker man helt åbenlyst sine vine til den voluminøse side med både fylde og cremethed. Man bruger således også op til 25 % fadlagrede reservevine i tilblivelsen, hvilket tilføjer både tyngde, kompleksitet og power til den færdige vin, uden at det bliver vulgært eller svært at værdsætte for Champagne-novicer.

 

Smagen gengiver da også på fineste vis både de primære og sekundære aromaer i vinen, her er stadig masser af sprøde, syrlige æbler krydret med noter af bagt frugt, brioche, abrikos, ananas og det nogen (med vinverdenens mest kontroversielle term) ville kalde mineralitet… Lad os bare kalde det et snert af kalk, kridt og smagen af undergrunden i Champagne. Det hele serveres garneret med endnu et lille hint af smør og endda frisk fløde.

Det giver i sidste ende en finurlig blanding af friskhed og modenhed i en vin, som starter ud stille og harmonisk med et friskt og syrligt bid, som via røde bær-noter fra den høje koncentration af Pinot Noir slår over i sekundære noter af moden, henkogt frugt og smørbagt brød, og ender på en underfundig men bedårende note af nødder og tropisk frugt med smør og fløde. Vi er tilbage ved gode, gamle Simple Man hvor en stille intro på keyboard og akustisk guitar brydes af Van Zants klare og stærke bid af en rock ’n’ roll vokal krydret med en langsomt voksende guitar, der kulminerer i en intens men aldrig overspillet solo på bunden af en solid basgang og taktfast trommearbejde fra rytmesektionen. Det er for så vidt herligt komplekst uden på nogen måde at være overvældende eller afskrækkende, smukt som bare fanden, og så ender det hele på en bittersød hvisken.

Ja, der er jo lige det med sukker i Champagne. Stort set alle Champagner indeholder en vis mængde restsukker uden dog at være decideret søde. Det gælder også Grande Réserve fra André Roger, som holder på 9 gram restsukker pr. liter bobler. Selvom det nok lyder som meget, skal vi her bide fast i at Champagne stadig klassificeres som tør (Brut) op til 12 gram sukker pr. liter. Grande Réserve fremstår dog heller ikke på nogen måde sød, men sukkeret bidrager på bedste vis til den underfundige fylde, fremhæver frugten i vinen og hjælper med at gøre den mere alsidig, end man skulle tro, også i forhold til mad.

 

Champagne og mad – sæt i gang!

En kæmpe misforståelse omkring Champagne er, at det primært skal drikkes som aperitif til specielle lejligheder, måske til nød til en snack eller hapser… Og selvom det naturligvis er en fremragende idé, er det også lidt noget forbandet vrøvl. Champagne kan drikkes altid til alle lejligheder og er endda, specielt i denne let fyldige stil, fremragende madvine!

Hos André Roger kalder man da også selv sin Grande Réserve for en aperitif, der glider naturligt over i måltidet, og jeg er på ingen måde uenig. Prøv endelig Champagne til salater, oste, cremede pastaretter eller fjerkræ.

 

Selv slog jeg mig løs på en søndag med en italiensk tomatsalat, pasta med parmesan og friske krydderurter samt grillet kylling alt sammen tilsat et par overskydende glas Grande Réserve, og matchet var himmelsk. Kombinationen af frisk frugt, syre, og dybe, cremede noter komplimenterede både de friske, syrlige og krydrede noter i salaten, den cremede pasta og strukturen i kødet mens boblerne er en kærkommen, forfriskende overraskelse i forbindelse med indtagelsen af et måltid… Champagne til mad, prøv det! Champagne, drik mere af det! Også til hverdag! Det er en langt mere alsidig drik end du tror!

 

Dommen: Perfekt til prisen?

Til tonerne af salig Robbie Van Zant, der forsikrer os om at vi bare skal slappe af, at alt nok skal gå, at vi nok skal finde kvinden og forelske os bragende, og komme levende igennem livet, smider vi fem Gastromænd efter André Roger Grande Réserve for et alsidigt og flot stykke håndværk, som vil falde i alles smag og imponere de fleste.

 

Vi holder lidt igen på den sidste Gastromand, da vi til trods for kompromisløs kvalitet, stil og et velspillende band stadig savner et lille snert af leg, og som en del af charmen og håndværket har oplevet mindre variation i flaskerne over årene. Det ændrer dog ikke på at André Roger er et absolut bedre og mere spændende køb end de fleste flasker jeg har oplevet udbudt i prislejet omkring 300 kr. pr. flaske, og er et for mig ganske særligt eventyr for begyndere.

André Roger Grande Réserve importeres af Vestergaard Wines og sælges af udvalgte forhandlere til priser i omegnen af 325 kr. pr. flaske.

Stik os en kommentar