STOR TEST: Årets Nytårsbobler 2018 – 5 fantastiske flasker over 300,-
For 5 år siden startede vi en smuk tradition: Kåringen af årets nytårsbobler. Kategorien var NV Champagne, året efter valgte vi at gå helt ”off the rails” og lave en kategori, hvor netop Champagne ikke var velkommen. Året derefter var det kun vintage! Sidste år bedste tørre bobler og bedste søde bobler – I år er der igen to kategorier: Bobler til max 300 kr. og Bobler uden loft…
For nogle dage siden afslørede vi vinderen af vores første kåring – bobler til under 300 kr. – det var lidt af en overraskelse at se en “outsider” løbe med sejren. Hvis du ikke har læst dette indlæg, så kan du se det her – STOR TEST: Årets Nytårsbobler 2018 – 5 flasker til under 300 kr. Nu drejer det sig om bobler uden loft – let the games begin!
Læs også Årets tørre 2017
Vi havde et rent Vintage tema for nogle år siden, som var temmelig blæret. Fakta er bare, at bobler med alder til tider kan være skønnere. Jeg er helt med på, at der findes masser af NV – Non Vintage som er lækkert – men som så meget andet i denne verden bliver bobler altså bedre med alderen. Lidt lige som mænd :-)
For os giver det mest mening at drikke tørre bobler kl. 18.00 og så drikke den sødmefulde til midnattens kransekage – du kan finde sidste år bedste søde bobler her. Hvis du vælger to flasker bobler og du kun er til de tørre, så synes vi, at du skal drikke de bedste først eller i hvert fald som de første par flasker. Det giver ikke mening at gemme toppen af poppen indtil midnat.
Læs også: Årets Bobler til under 300 kr.
Kriterierne for denne smagning og kåring var:
- Prisen skal blot være over 300 kr. That’s all folks!
Inspiration til nytårsmenuen? Find masser af opskrifter, menuforslag mm. til nytårsaften
Hvad skal du servere til de tørre nytårsbobler?
Du skal servere det du har lyst til, men hos os er østers og nogle små hapsere med fisk helt genialt – du skal dog ikke servere noget sødt, det skal du gennem til sidst. Da vi smagte boblerne, fik vi nogle lækre stykker pålæg som Kim Schulz havde medbragt, samt en god hjemmerørt mayo og noget godt groft brød.
5 fantastiske flasker bobler til Nytårsaften
Det er tydeligt, at alle vinleverandører føler sig hjemme i dette felt. Der var utrolig mange gode bud, og det er helt tydeligt, at de gør en stor indsats for at levere et godt bud. Jeg hæftede mig ved en Pol Roger 2009 fra Sigurd Müller, som jeg faktisk undrede mig over ikke kom med i top – men det vidner blot om et hård felt i denne kategori. Desværre kan alle jo ikke vinde og selv om, at der igen i år var tæt løb, så skulle der findes en top 5…
Le Mesnil Prestige Dosage Zero Blanc De Blancs 2007
Philipson WIne har det med at snige sig med i Top 5 ret ofte – de formår bare at ramme nogle gode flasker og selv om, at du skal nappe 12 stk., så er de skarpe på prisen. Le Mesnil har tidligere været i vores Top 5 – denne gang i en Blanc De Blancs uden dosage (sukkerlage). Masser af “toast” i næsen – god krop og god fylde – “Det her er rigtig Champagne for mig!” siger Webmasteren! Jeg er enig – det holder. I gensmagningen havde fået en kende mere “gær” i næsen og havde udviklet sig en del men i det store hele var den meget stringent. Hvis du er garvet Champagne-drikker og ikke så meget til sødmefulde bobler – altså de helt tørre, så er det her et fremragende bud.
349 kr. ved køb af 12 stk. hos Philipson Wine
Alfred Gratien Blanc de Blancs 2009
Bichel Vin er også gode til at få deres bobler i Top 5. I første omgang var denne faktisk ikke videre imponerende, men kom lige nøjagtig med i Top 5 og dermed med i gensmagningen. I anden omgang var der dog sket ting og sager og flere af os troede først vi havde byttet rundt på numrene, for det var en helt anden Champagne vi fik serveret. Masser af duft af rabarber, ribs, hindbær, jordbær og men også grønne æbler, citrus og en flot afslutning og eftersmag. Gode bobler bliver solgt hurtigt, så allerede nu må vi skuffe og melde, at den er total udsolgt. Dog er deres 2012 udgave tilgængelig – lidt endnu.
450 kr. pr. stk. hos Bichel Vine
Brut Zéro Odyssée 2004 Grand Cru
“Hold da op!” udbryder jeg – det her er stort! Vanvittig kompleksitet – dybde og balance i ét! Helt ren og kniv skarp syre og en duft palette som bare sparker røv. “Det her er sgu noget af det bedste vi har smagt.” siger Kim Schulz – Jeg er enig – duft af sherry, modne pærer, abrikos, mango og friskbagt brød! I anden smagning stak den helt af og pointene regnede ned over den. Den havde udviklet sig meget og havde fået “karamel” i næsen og en “Champagne for en Connesuir” som Anders Jørgensen afsluttede. Utrolig flotte bobler!
550 kr. pr. stk. hos Champagne Shoppen
Nuit Blanche – Blanc de Blancs Grand Cru
Vi må bare erkende, at Vinomani har styr på deres shit. De er i Top 5 i begge kategorier og vandt “Bobler til under 300 kr.” Denne her scorede også højt og var tæt på at løbe med sejren. “Ymer” i næsen og masser af fedme – god koncentration af frugt og perfekt balanceret syre. Duft af æbler, stikkelsbær og hele vejen igennem et flot glas af starte sin aften på. Godt gået!
399 kr. ved køb af 6 stk. hos Vinomani
Blanc De Blancs Fits La Pimpante
Otto Suneson har ikke tidligere været videre dominerende i vores Top 5 – men i denne kategori fandt de deres ben. En flot Champagne med masser af dybde og sødmefulde noter – appelsin, abrikos, røde bær, nelliker og en smule hasselnød. Masser af sprødhed og lidt fedme. En flot afslutning med masser af “brød”. Et flot glas og navnlig til prisen må vi erkende, at den løber med “Bedst til Prisen“. Rygterne siger, at den måske kommer på tilbud meget snart, så den faktisk kommer lidt under 300 kr. Hvis det er tilfældet, så er det virkelig flotte bobler til pengene.
349 kr. pr. stk. hos Otto Suneson
Årets nytårsbobler 2018 er…
Kategorien med bobler til over 300 kr. var i særdeleshed god fordi den favnede bredt. I vores stille sind havde vi nok tænkt, at alle forhandlere ville finde “Vintage” hertil, da det plejer at skille priserne. Faktisk var det kun 3 ud af 5 flasker der er er Vintage – de andre er “bare” gode bobler, så blev vi klogere. En spændende kategori som giver gode muligheder for skyde bredt og det er fedt!
Nå – Vi skal finde en vinder, normalt er der en del diskussioner, ophedet debat og endda et lille let håndgemæng men det var ikke tilfældet i år, her må vi bare erkende “The Winner Takes It All”: Her er vores vinder:
Brut Zéro Odyssée 2004 Grand Cru
Vinderen kommer fra en erfaren spiller til vores kåringer, nemlig Champagne Shoppen som havde valgt en helt udsøgt flaske bobler. Det er godt gået og helt afgjort velfortjent. Stort tillykke med det! På en anden og tredje pladsen kommer Vinomani og Bichel Vine med et par lækre bud. Nuit Blanche – Blanc de Blancs Grand Cru og Alfred Gratien Blanc de Blancs 2009. Allerede nu kan vi desværre meddele at Alfred Gratien Blanc de Blancs 2009 er udsolgt – der var kun få flasker og kort efter jeg havde publiceret indlægget var der meldt om udsolgt, så dermed en lille servicemeddelelse herfra – dog er deres Alfred Gratien Blanc de Blancs 2012 til salg og på lager for samme pris – de gode flakser ryger hurtigt. Skål og tillykke!
Hvad?
- HJ Hansen Vin
- Vin&Vin
- Haller Vine
- Sigurd Müller
- Dwine
- Philipson Wine
- Skjold Burne
- Bichel Vine
- Jysk Vin
- The Wine Company
- Erik Sørensen
- Champagneakademiet
- Nordisk Champagne Syndikat
- Cold Hand Winery
- Skærsøgaard
- Kjær Sommerfeldt
- Vinomani
- Propperiet
Hvem?
“The Usual Suspects”. Men samme team som ved julesmagningen, og en række hang arrounds som gladeligt stiller op når behovet opstår – tak for hjæplen til alle!
- Webmasteren
- Familiefaren
- Kim Grilkokkerier.dk
- Thomas Madfar.dk
- Anders Madogvin.wordpress.com
Hvordan?
Som sidste år blev samtlige bud smagt blindt, hvor der blev udvalgt en TOP 5 – disse blev så gensmagt til vores valgte retter.
Håber det har givet inspiration til dine nytårsbobler – skål herfra…
Stik os en kommentarTags
Alfred Gratien Blanc de Blancs 2009 Bichel Vine Blanc De Blancs Fits La Pimpante Brut Zéro Odyssée 2004 Grand Cru CHAMPAGNE Champagne Shoppen CHAMPAGNE TIL NYTÅR Le Mesnil Prestige Dosage Zero Blanc De Blancs 2007 Nuit Blanche - Blanc de Blancs Grand Cru Nytårsbobler Otto Suneson Philipson Wine Vinomani-
Hvor er Champagneshoppen.com som blev vinder i jeres hvad ? ?
-
Hvor er Champagneshoppen.com som blev vinder i jeres hvad ? kan i ikke liste den ?
-
Hej Per – beklager det sene svar – den kommer her: http://www.champagneshoppen.com/champagner/am-odyssee/
Godt nytår!
-
-
Kommentarer