Weekendtesten: Philips Café Gourmet Kaffemaskine

Nu er jeg jo en meget heldig mand – ikke kun fordi jeg blogger og har Gastromand med 3 fantastiske gutter, nej mere fordi jeg har en kone, som på trods af, at vi modtager fremragende kaffebønner, som bliver kværnet og malet til lækker velduftende kaffe og espresso, foretrækker god gammeldags filterkaffe…
Og det på trods af, at vi faktisk i sidste uge modtog lift kaffe fra Cofee Collective – tak for det. Men det betyder jo så, at hun går meget op i op hendes filterkaffe er lavet ordentligt, om det er varmt og om smagen forblive som den skal. Derfor er det faktisk meget spændende, når der skal testes nye maskiner. Philips har lige lanceret en lettere funky-model kaldet “Cafe Gourmet”, som vi giver en tur i vridemaskinen.
Læs også: Weekendtesten: Mocca Master Cup One
Udseende og førstehåndsindtryk
Kan I huske den der sang fra 90’erne, hvor de sang: “Spaceman – I always wanted you to go” med Babylon Zoo? Nå, men google det lige ikke? Maskinen minder mig nemlig lidt om sangen – den ligner lidt noget fra en rumstation. Det er ikke negativt overhovedet, jeg synes på ingen måde, at en “standard” kaffemaskine er flot. Dens størrelse er egentlig godt tænkt, da det fylder mindre i bredden og passer fint i mit køkken. Låget til vand og til kaffe sidder fast på maskinen og kan lige svinges ud, så for et rodehovedet som min kone er det et stort plus (flere vitale dele til Mocca Masteren er forlængst forsvundet ud i den blå luft). Ja, lige umiddelbart giver den ved første øjekast til at være en ganske fin kaffemaskine.
Materialevalg og kvalitet
Glas, plastik, skridsikre “fødder” og så noget forkromet stål er valget af materiale faldet på. Det smarte ved denne maskine er, at den faktisk koger vandet op inden den begynder at brygge, så på den måde burde du få en bedre smagsoplevelse når du drikker din kopkaffe. Mange vil sikkert baseline imod Mocca-master, som jo kan lave varm kaffe meget hurtigt. Det vil jeg også gøre. Den kan rumme 12 kopperkaffe, og det er så godt nok af de små, ikke den urtepotte af et kaffekrus, som alle it-medarbejdere med respekt for sig selv har.
Testen
Jeg valgte at sætte min trofast Mocca Master op ved siden af til vores lille test. Ellers var der indkøbt lidt forskellige formalede kaffe, der var:
Peter Larsen Økologisk Fairtrade “95 blanding”
Peter Larsen “Rød”
Peter Larsen “Grå 65 blanding”
Merrild Specialristet
Cafe Noir Filterkaffe
Philips fortæller, at maskinen først brygger når den rammer 93 grader, hvilket eftersigende skulle være den ideelle temperatur for brygning. Jeg har sat mig en smule ind i teorien og de fleste svæger til, at vi skal ligge mellem 92-95 grader, og fra kogekedlen til selve bryghovedet kunne der godt gå et par grader tabt, så alt andet lige burde det jo passe meget godt. Under brygningen havde jeg helt til at få termometret ind under strålen, som viste 91,8 grader, men der kan sagtens være lidt usikkerhed og afvigelse, så alt i alt holder de hvad de lover. Brygtiden for Cafe Gourmet er sat til 11 minutter ved en hel kande. Nå, begge maskiner er loaded med 500 ml. vand, og klar til at producere 3-4 kopper kaffe, naturligvis igen meget afhængig af størrelsen.
- 1:00 Mocca Master er hurtigst ude af starthullerne.
- 2:00 Mocca Master brygger på livet løs.
- 3:00 Cafe Gourmet er godt igang med at koge vandet op.
- 4:00 Mocca Master brygger fortsat men er nået langt.
- 5:00 Cafe Gourment bulder koger nu voldsomt og begynder at brygge, Mocca Master drypper nu kun
- 5:30 Mocca Master melder done and done.
- 8:00 Cafe Gourment er også færdig.
Vi fik drukket en del kaffe den søndag eftermiddag og samtlige forbipassende blev også budt på. Om man er til den ene eller den anden kaffe er jo en smag sag, men de smagte glimrende. Gennemløbstiden i Cafe Gourmet var ca. 3 minutter, og vil være det dobbelt for en helt kande, hvilket passer glimrende. Jeg kan oprigtigt ikke sige, om den ene maskine her er bedre end den anden. Tidligere har du måske hørt, at Mocca Master laver verdens bedste kaffe, her kan jeg så sige, at Cafe Gourmet laver mindst lige så godt kaffe. Samtlige kopper havde fin smag, nogle naturligvis bedre end andre – navnlig Peter Larsens Øko-kaffe havde en dejlig dyb og rund smag.
Dommen
Hvis du falder for designet så kan du roligt investere i denne maskine, den er enkelt og nem at betjene. Det hele “sidder fast”, og der er kun toppen som er en løs del. Den brygger god kaffe og Philips holder hvad de lover. Prisen ligger på ca. 950,- hvilket er nogenlunde det samme som en Mocca Master kan erhverves til, i hvert fald den mindste model.
Teknisk data:
Ledningsopbevaring
Skridsikre fødder
Gennemsigtig vandtank
Aftagelig filterholder
Drypstop
Boil & brew-system
Dele, der tåler opvaskemaskine
Se mere her
Stik os en kommentar
-
Jeg har også en Phillips Cafe Gourmet kaffemaskine. Den er jeg utrolig skuffet over. Købte den fordi den koger vandet, hvilket den også gør, men hvis man laver mere end 8 kopper af gangen bliver vandbeholderen fuldstændig fedtet ind i kaffegrums underneden, der hvor vandet kommer ud. Det er et værre svineri med kaffegrums på pladen og på bordet. Jeg kan bestemt IKKE anbefale denne maskine
-
Hej Lis – jeg kan godt følge dig, det er ikke verdens bedste, men jeg synes dog den har sine styrker. Er det ikke bare fordi den reelt ikke kan lave mere end 8 kopper? Kaffekanden er da så vidt jeg husker standard litermål ikke? Så vidt jeg kan se står der også 8/12 kopper som max ikke?
-
-
Nu plejer jeg at brygge min filterkaffe med Hario V60-sættet. Hertil har jeg erhvervet mig en afkalker til vandet (da jeg er bosat i Aarhus). Jeg kunne forestille mig det kunne hjælpe ikke kun på kalk-problemet, men også give de ekstra smagsnuancer, der er at hente.
-
Det lyder til at være en god ide, afkalkning er noget rod og det giver problemer, jeg har selv overvejet endnu en gadget, og så koster de vist ikke alverden vel?
-
-
Vi havde denne Philips på et tidspunkt, den brygger ok – men den bliver lynhurtigt kalket til, til sidste opgav vi at afkalke den mere, for det eneste vi snart lavede var at afkalke den. Ud fra det kan den ikke anbefales.
-
Jeg følger op om det bliver et problem Ole, men som udgangspunkt skal det jo gøres efter brug (altså antal gange), ellers skal man nok ud i mindst 1 gang om måneden. Jeg er fuldstændigt fanatisk med minus-kalk, så det sker ret ofte hos os…
-
Kommentarer