Barleywine for begyndere
November er ikke bare måneden, hvor håbefulde mænd forsøger at gro et overskæg. Det er også måneden, hvor øl-nørder verden over, sætter fokus på en ellers glemt stilart. Nemlig Barley wine.
Den søde, brune og relativt alkoholtunge øl, bliver hyldet under hashtagget, og det klingende navn, #BarleyWember. Men hvor starter man og hvorfor?
Hvad er Barley Wine egentlig?
Barley Wine stammer fra England. Fra den gang hvor Englænderne og Franskmændene var rygende uvenner – Der var vidst noget krig eller sådan noget. Men hvert fald, så blev der lukket for det varme vand, med hensyn til køb af vin.
Englænderne har alle dage været gode til at brygge øl. Så Den engelske konge bestilte en øl lignende drik, med de samme kvaliteter som vin. Altså en øl med højere alkohol, der skulle kunne gemmes mange år i kælderen.
Ud fra den meget sparsomme bestilling, måtte de bedste bryggere så i gang.
Det endte ud i en øl lavet med meget store mængder malt, begrænset humle og en høj alkohol. Stilen er selvfølgelig blevet forfinet en del siden den gang.
men det kender tegner egentlig meget godt, det vi i dag kender som en Engelsk Barley Wine. Nemlig en god maltkrop, en god karamelagtig sødme, lav kulsyre og en alkohol der som regel runder 10% og op efter.
Engelsk eller amerikansk Barley Wine?
Barley Wine kan deles op i to typer. Engelsk og Amerikansk. Den engelske er meget sød, med lav karbonering og meget lav bitterhed. Den Amerikanske stil minder meget om den Engelske. Men med den ene untagelse, at den indeholder langt langt mere humle. Det giver en del højere bitterhed. Hvilket kan bidrage til en mere balanceret og let drikkelig øl. Om det fjerner lidt af charmen, ved den ellers sherryagtige, karamelsøde drik. Det skal jeg ikke gøre mig til herre over.
Det er ganske nemt at kende forskel. Engelsk Barley Wine staves nemlig i to ord. Mens Amerikansk Barleywine er ét ord.
Amerikanerne er normalt ikke meget for sammensatte ord. Men de er samtidig også dummere end snot.
Så for at undgå forvirring, har man trukket ordet sammen. De stakkels Amerikanere skulle jo nødt til, at de købte en rigtig vin!
Nå. videre til nogen anbefalinger! I skal selvfølgelig smage en frygtelig masse Barley Wine i November. Det er ganske enkelt en fantastisk øltype. Især til de mørke måneder. Så jeg har fundet fire must try, Barley Wine´s frem til jer. Begyndervenlige øl, der er lette at få fat på, til en fornuftig pris.
Fur Bryghus – Barleywine
Fur Bryghus laver generelt god øl, til en skarp pris. deres Barleywine er ingen undtagelse!
Fur Barleywine er en 9,5% Amerikansk Barleywine. Den har en fornuftig sødme, en god maltkrop, den klassiske amerikanske bitterhed og en flot karbonering. Det er lige efter bogen!
Fur Barleywine er det oplagte sted at starte, hvis du aldrig har smagt Barleywine før. Den er ikke for tung, ikke for dyr og så smager den bare pisse godt!
Hvis du falder for den her øl. Så køb endelig et par stykker. Den smager endnu bedre efter et år eller to i kælderen!
Fur Bryghus
Barleywine
9,5%
50cl for ca. kr. 45,-
Amager bryghus – Raindeer Fuel
Amager bryghus laver fabelagtig øl. Det er der efterhånden ingen der er i tvivl om. Hvert år laver de en række anderledes juleøl. Én af de tilbagevendende øl er deres Jule-barleywine, Raindeer Fuel. Det er en forholdsvis sød, Amerikansk inspireret Barleywine på 10%.
Øllen varierer en smule fra år til år. Fælles for alle årgange er, at kvaliteten altid er i top!
2020 udgaven er en fuldfed barleywine med en forførende sødme, god smag af karamel og stort gemme potentiale. Den findes efterhånden i en del butikker landet over. Så afsted det gik!
Amager Bryghus
Raindeer Fuel
10%
33cl for ca. kr. 45,-
Midtfyns Bryghus – Barley Wine
Midtfyns Bryghus laver sku også dejlig øl. Der er ikke så meget pis her. Deres Barley Wine er klassisk Engelsk. Stor mundfylde, god smag af lys malt og flødekarameller. Eftersmagen byder på en varmende spiritus, der balanceret det meget søde udtryk super flot.
Midtfyens Bryghus er ikke hoppet så meget på det Amerikanske humleshow. Det her er en mund klassisk Engelsk Barley Wine. Og så kan den endda købes i langt de fleste stører supermarkeder. Det er bestemt også en øl der gør sig godt efter et år eller to i kælderen.
Midtfyns Bryghus
Barley Wine
10%
50cl for ca. kr. 45,-
Anchor Brewing Company – Old Foghorn
Anchor Brewing er et Amerikansk bryggeri fra San Francisco. De laver en lang række dejlige øl. Deres mest ikoniske øl er ikke bare deres mest ikoniske øl. Det er også en nærmest legendarisk Barleywine.
Old Foghorn blev første gang lanceret tilbage i 1975!
Den er langt fra så voldsom, som mange af de moderne Barleywine´s. Men den holder hele vejen.
Old Foghorn er kniv skarp kvalitet. Det er en lettilgængelig Barleywine, med en super flot balance, passende bitterhed, god sødme og en alkoholprocent på bare 8,5%
Det er en Barleywine alle ølnørder bør smage i deres liv. Og samtidig et super sted at starte sin rejse.
Anchor Brewing Company
Old Foghorn
8,5%
33cl for ca. 45,-
Lervig – Paragon
Når du nu har smagt dig igennem de fire ovennævnte øl, og tænker; Hvad mon det her Barley Wine egentlig kan? Så er det måske på tide, at kigge mod det fadlagrede Barley wine. Her gemmer sig utroligt mange store oplevelser. Så hvorfor ikke springe direkte til toppen?
Norske Lervig, laver verdensklasse øl. Mest kendte er de måske for deres humlede Tasty Juice og Supersonic. Og så er de mestre til, at lave mørke tunge øl. Blandt andet Barleywine.
Paragon en fucking legendarisk øl! Så er det sagt.
Det er måske noget af det bedste øl man kan købe for penge. Uanset stilart.
Paragon er en årgangsøl. Altså en øl der bliver frigivet én gang årligt. Det er en 13,5% Engelsk Barleywine, der har lagret et år på Bourbonfade.
Det er et must try, for alle øldrikkere!
Lervig
Paragon
13,5%
33cl for kr.199,-
Jeg håber meget, at inspirationen hænger ved. Barleywine er en utroligt undervurderet ølstil. Den er ikke for alle, men for flere end man tror.
Den søde, tunge ølstil passer, som sagt, helt perfekt til de mørke måneder. Server den ved 8-10 grader i et stort glas. Nyd den hen over lang tid. Nyd den i små sip ved pejsen eller til en god film.
prøv den eventuelt som ledsager til en god ost.
Personligt har jeg sat mig for at drikke og anmelde minimum 30 forskellige Barleywine´s. Altså én om dagen hele november.
Det vanvittige projekt kan man følge på min egen instagram: Hopdaddy
Uanset hvad, så håber jeg vi ses på #Barleywember !
Køb specialøl online på bottleandcan.dk
Stik os en kommentar
Smid en kommentar