Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 17. januar 2025

Scroll to top

Top

8 kommentarer

Brunsviger – opskrift på den bedste, bløde og mest snaskede brunsviger

Brunsviger – opskrift på den bedste, bløde og mest snaskede brunsviger
Høvding
Hjemmebagt brunsviger - sød, blød og snasket.

Skal vi ikke først lige konkludere, at det jo nok burde være Fynboen, som skulle skrive et indlæg om brunsviger, da han jo.. er.. fynbo. Men altså ungdomssløvsind gør, at I her får en version af brunsvigeren tilberedt af en jyde i København. Men jeg er meget flink, hvis jeg selv skal sige det, så håber det går an.

Jeg har flere gange bagt brunsviger, fordi det er så usvigeligt nemt og er med ingredienser, som man oftest har på lager. Det er en god redningskage. Jeg har læst mig frem til, at nogle kommer kagecreme i fyldet, men for at faktisk holde den enkel, har jeg valgt ikke at gøre dette. Jeg kan også godt lide, at der er godt med fyld på og det må gerne knase en lille smule. Så jeg har udviklet min egen teknik med at drysse lidt farin på toppen lige før bagning, som jeg synes gør det.

Jeg synes klart at brunsviger at bedst på dagen den bliver bagt. Du kan pakke den godt ind og måske spise den dagen efter, men så bliver det lidt kedeligt. men jeg går med sådan en lille beskidt tanke om at prøve at lave en bread and butter pudding af brunsviger. Jeg er ret sikker på at det kunne blive usædvanligt lækkert. Det må vi se om ikke bliver realiseret på et tidspunkt. Men det kræver jo at der rent faktisk er noget i overskud. Så udsigterne er lange.

Portionen passer til en bradepande på cirka 25×35 cm. Hvis den bliver større, bliver den bare lidt fladere.

Brunsviger – opskrift på den bedste, bløde og mest snaskede brunsviger

Hjemmebagt brunsviger – sød, blød og snasket.
4.13 fra 39 stemmer
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Hævetid: 1 time
Samlet tid: 1 time 35 minutter
Ret: Kage
Køkken: Danish
Keyword: kage, Mormor

Ingredienser

  • 2 dl sødmælk
  • 20 g gær
  • 2 stk æg
  • 1,5 spsk sukker 1
  • 1 tsk salt
  • 450 g mel
  • 85 g smør

Fyld

  • 325 g brun farin
  • 200 g smør
  • 1 tsk vaniljesukker – Valgfrit
  • 1 tsk kanel (strøget) – Valgfrit

Sådan gør du

  • Opløs gæren i mælken. Tilsæt sukker, salt og æg.
  • arbejd melet i og ælt til det er en nogenlunde ensartet dej.
  • Tilsæt smør og ælt til det er arbejdet ind i dejen.
  • Fordel dejen i en smurt bradepande. Dæk til at lad den hæv cirka en time.
  • Smelt smør og tilsæt 250g brun farin. Rør vaniljesukker og kanel i.
  • Pres en masse huller i dejen og kom smør/farin blandingen over.
  • Fordel det sidste brune farin over kagen.
  • Bag 20 minutter ved 200 grader. Den må gerne være lidt klæg.
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!
Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Frederikke

    Kan man lade den langtidshæve over natten?

  2. Lotte Borch

    Da jeg er fynbo med 6 år i England kan jeg lige forestille mig at resten kan bruges i en bread and butter pudding -god ide! men jeg er også så gammel at jeg savner rosinerne det hørte til i “gamle” dage på en brunsviger, og det hører med i en bread and butter pudding der bare smager vildt godt. Glæder mig til at afprøve opskriften.

  3. Kirsten Ejsing

    En bradepande findes jo i mange størrelser:-)
    Hvilken størrelse passer opskriften til?
    Hilsen fra Kisten

  4. Rune

    5 stars
    Mega god

  5. Anne

    Min blev også meget bund. Men kold med smør på, som et stykke franskbrød, var mega lækkert. Man må ty til sin fantasi, når noget ikke bliver som det skal. Min oldemor var fra Fyn, m2kom ikke så meget mel i. Den var også lækker.

  6. Jørgen Andersen

    der er formeget bund og sukkeret ligger i striber det er ikke en rigtig brunsviger
    sukkeret skal ligge over det hele
    Fynboen

  7. Dagny

    1 star
    Der er ALT for meget smør i dejen. Den kommer aldrig til kunne optage det og hæve ordenligt.

Smid en kommentar

4.13 from 39 votes (37 ratings without comment)

Opskrift Vurdering