Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

10 Comments

Tatar-burgeren

Tatar-burgeren

Så er der burgere på menuen igen, hér på Gastromand. ”Får de aldrig nok?” tænker du! Og vi svarer tilbage med et stort rungende nej!

Det fantastiske ved burgeren er, at den kan varieres i en uendelighed og at vi alle har vores helt specifikke præferencer, når vi taler om den perfekte burger.

Derfor var vi heller ikke sene til at takke ja, da Hellmann’s bad os om at kreere ti varianter til deres Big Burger Battle. I kan naturligvis se alle burgerne og deres ingredienser ved at følge ovenstående link, men som en ekstra service til vores brugere, vil vi smide et par komplette opskrifter hér på siden.

Eksilsønderjyden i køkkenet!

Eksilsønderjyden i køkkenet!

 

Den første I får lov til at hilse på er Feinschmeckeren! En ganske fræk lille sag (hvis jeg selv skal sige det), som skiller sig væsentligt ud fra mængden, da den traditionelle bøf er erstattet med en lynristet rørt tatar. Så er du tatar-mand (findes der en gastromand, som ikke er?) er denne burger et must-try!

Feinschmeckeren

Burger_stor_Feinschmeckeren

Vi starter ud med brødet, som er sindsygt vigtigt for en god burger – fri mig for tørre købe-burgerboller som smuldrer når du tager fat om din burger og for caféernes ciabata-helvede, som rasper dine gane til ukendelighed! Til burgere bager du enten en ordentlig bolle som denne, eller køber et godt brød hos bageren. Skal din burger helt i top, er der dog ikke noget, som slår en god smørpakket brioche:

 

Brioche Burger Bolle

3 fra 7 stemmer
Forb. tid: 25 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 45 minutter
Ret: Bagværk
Antal: 4 -6
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

  • 350 gr mel
  • 3 æg +1 til pensling
  • 2 spsk lunken vand
  • 4 spsk lunken mælk
  • 1 tsk salt
  • 25 gr gær
  • 250 gr smør
  • 35 gr sukker
  • Lidt kardemomme

Sådan gør du

  • Rør gæren ud i vand og mælk.
  • Tilsæt æg, salt, sukker og kardemomme og rør det ud.
  • Herefter tilsættes mel under omrøring, til du har en sammenhængende dej.
  • Tilsæt smør lidt ad gangen til dejen er glat.
  • Lad dejen hæve i ca. 2 timer og stil den så på køl i yderligere 2 timer.
  • Tag dejen ud og del den i 6-8 portioner og form dejen til boller.
  • Lad bollerne efterhæve i 2-3 timer, til de er hævet til dobbelt størrelse.
  • Pensl bollerne med et pisket æg og bag i ovnen ved 175 grader i ca. 20 minutter.
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

 

Og så videre til det vi vil have inden i bollen:

Tatar-burgeren

2.34 fra 3 stemmer
Forb. tid: 25 minutter
Tilb. tid: 5 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Ret: Burger
Antal: 4
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

  • 800gr rørt tatar
  • Syltede Agurker
  • 1 rødløg i ringe
  • Peberrod friskrevet
  • Mayo – lav den selv eller køb en ordentlig f.eks. Hellman’s
  • Sennep
  • Frissé-salat

Sådan gør du

  • Form din rørte tatar til 4 bøffer og lynsteg den på en glohed pande.
  • Smør din brioche med mayo og top med salat, ristet tatar, sennep, rødløg, syltede agurker og friskrevet peberrod, i nævnte rækkefølge.
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

 

Server med triplecooked fries eller pomme pailles og et glas oversøisk pinot noir.

Velbekomme!

Stem på din favoritburger og vind en tur til New York – og fortæl os så lige hvilken af burgerne I skal have opskriften på næste gang!

 

Stik os en kommentar

Comments

  1. Thomas Rasmussen

    2 stars
    Jeg har prøvet jeres brioche burgerboller. God smag, men jeg syntes de blev noget porøse, og gik nærmest i opløsning når de kom i kontakt med en saftig bøf. Tænker det skyldes en ret reduceret mængde væske og mel? 2 spsk lunken vand og 4 spsk lunken mælk til 350g mel.

  2. Fed konkurrence – og genialt at de har fået jer drenge til at kreere varianterne!
    Og så er jeg glad for at se, at der også er fokus på brødet – jeg er helt enig i jeres betragtninger om smuldre-boller og ciabatta-helveder ;)
    Glæder mig til at afprøve opskrifterne!

    • Mange tak for roserne :)
      Glad for at vi har samme opfattelse omkring bollerne, som een af de største kapaciteter udi burgere :) Tak for et godt site…

  3. NB

    Jeg er helt klar mest spændt på opskriften på Ostebomben!
    Dels pga. bøffen af paneret og friteret chili-cheese, men også opskriften på bollen, som er brugt dertil. Det ser ikke ud til at det er “standard”-opskriften på burgerboller her fra siden – måden top-bollen “rynker” på får den til at ligne den lækre, luftige burgerbolle, som Halifax serverer deres burgers i – den opskrift vil jeg meget gerne have! :)

    • Hej NB!

      Den skal du få :) Ostebomben up next…

      • NB

        Lækkert, det ser jeg frem til! :)

Submit a Comment

3 from 7 votes (5 ratings without comment)

Opskrift Vurdering