Så er vi nået til tredje og sidste del i über-gourmeten Arves trilogi fra en af nordens allerbedste restauranter. Og som det sig hører og bør, slutter vi naturligvis af med de sødere retter. Hvis du ikke fik læst de to første dele kan du finde dem hér og hér.

Oversat til dansk af Mette Lindgaard

Den første dessert vi blev præsenteret for, var en is lavet på mjødurt. Den var serveret med tynde skiver af gulerod præserveret i et ukrudt kaldet skive-kamille (det tror jeg, det danske navn er!). Vi blev fortalt, at dette ukrudt, som for øvrigt var utroligt velsmagende, ofte vokser vildt sammen med gulerødderne.

 

Sådan tager Holmboe-Bang naturen ind til køkkenet, og giver den nyt liv på tallerkenen. Sommerligt og friskt. I god kombination med en demi-sec fra domænet Huet, Vouvray Le Heut-Lieu (2007) på Chenin Blanc, der var frisk samtidig med, at den havde elegante, søde noter. Jeg kunne godt lide, at vinen ikke var for sød og gjorde, at overgangen til de sødere retter i menuen ikke blev for overvældende.

Læs også: Maaemo – min norske forelskelse #1

Sommelier Pontus, som for øvrigt må have et af Norges mest velfriserede moustacher, skænkede en klassisk muscato d’asti, G. D. Vajra (2012) fra Piemonte i glasset, før vi fik serveret en noget anderledes dessert bestående af grillet og syltet agurk, en granite lavet på skovsyre, samt en sorbet, som var smagt til med distinkt peberrod.

 

Spændende kombination til trods for, at agurken var lidt dominerende efter min smag – alligevel kunne jeg godt lide, hvordan kombinationen med den syrlige agurk fungerede sammen med både skovsyren og sorbeten.

Læs også: Maaemo – min norske forelskelse #2

Sorbet på hvedeeddike(!), gele lavet på mjød, rugcreme og dehydreret og sprødt øllebrød lavet på rug og porter. Jeg har fået serveret denne dessert tidligere, da jeg besøgte Maaemo i januar, men den så helt klart ud til at være blevet perfektioneret yderligere denne gang; sorbeten var mere elegant end sidst. Smagen af hvedeeddike var fremtrædende, men ikke for voldsom.

 

Kombinationen af rugens dybe smag sammen med sorbetens syrlighed var vældig tilfredsstillende. I glasset fik vi serveret en gueuze-øl fra Tilquin (2011). Jeg er en stor beundrer af gueuze, men syntes måske, det var lidt for overvældende og syrligt i kombination med denne ret. Alligevel har den nogle dejlige søde noter, som stod godt sammen med rettens komponenter, så jeg forstår, at den er noget for sig. Muligvis lidt vovet – jeg kan lide det!

 

Smør, smør og smør – alt det gode i verden samlet på én tallerken! Denne dessert er herligt pervers, farligt god og syndig som djævlen. Retten har været med fra den dag, restaurant Maaemo åbnede og har sidenhen høstet mange lovord.

 

En iscreme lavet på brunet smør fra Røros, en crumble lavet på hasselnødder (og smør!), samt en slags tyk sirup lavet på smør og sukker. Over isen hældes til slut en ske med varmt, brunet smør, som med ét størkner i mødet med det kolde. Ja, den var lige så god, som den lyder. Serveret med en dessertvin ”Vinsanto La Chimera” fra Castello di Monsanto (1995) med dejlig smag af tørrede druer og blomme.

 

Kaffe er ingen spøg på Maaemo. Pontus Dahlstrøm samarbejder med en af verdens bedste kafferistere fra Oslo, Tim Wendelboe, som også står for noma’s nye kaffeprogram. Kaffen er kendt for sin lyse risteprofil. Denne laves ved bordet, koges på en kedel med primus – helt klassisk og enkelt. Jeg husker ikke navnet på kaffen, vi drak, men den var kenyansk, og var superdejlig med sine noter af solbær og enormt elegante syrlighed. Top notch!

 

Til slut fik vi serveret en række små søde petit fours – eller i hvert fald Maaemos fortolkning:

Ribs med norsk brunost, hø og lokal honning fra Oslos hipstermekka, Grünerløkka, – dejligt syrligt, sødt og godt.

 

Jordbærsodavand serveret på en eng – legende forfriskende!

 

”Flydende vaffel” – flydende indeni og sprød udenpå. Skøn smag af vaffel!

 

Vi sluttede aftenen af, som den begyndte: frossen nýr fra Grøndalen gård. Denne gang blev den serveret med havtorn. En dejlig måde at afslutte en fantastisk middag på.

 

Vi fik også serveret nogle finske herligheder af sommelier Pontus – selv fik jeg en speciel brændevin lavet på tjære!

 

Jeg vil gerne takke Esben og Pontus – og deres team på Maaemo – for en helt fantastisk aften. Et minde for livet! Jeg kommer garanteret tilbage, før I aner det!

 

En sådan aften må også slutte på et tidspunkt, uanset hvor dejligt man har det. Du, som læser, er måske nysgerrig efter at høre, hvad man betaler for en aften på Maaemo? Når man rejser til Norge for at spise, er det selvfølgelig noget, som må tages i betragtning. Menuen med vine, bestående af 26 serveringer, kostede NOK 3250,-/DKK 3100,-. Maaemo serverer også en alkoholfri drikkemenu for NOK 470,-/DKK 445,-, som kan gøre det hele lidt billigere, men jeg anbefaler på det varmeste at tage en vinmenu. Sommelier Pontus er en tryllekunstner, og hvis du alligevel tager turen til Oslo for at spise, vil jeg mene, at en vinmenu her er et must. Kære læser – håber, jeg har inspireret dig til et Oslobesøg!

Jeg vil gerne takke Esben og Pontus – og deres team på Maaemo – for en helt fantastisk aften. Et minde for livet! Jeg kommer garanteret tilbage, før I aner det!

Stik os en kommentar