Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 2. november 2024

Scroll to top

Top

Ingen kommentarer

Cyklen er ladet med… Single Malt – Glenfiddich møder CPH Bike Company

Cyklen er ladet med… Single Malt – Glenfiddich møder CPH Bike Company

 

Følg dine drømme og gør dem til virkelighed! Netop denne tilgang i livet er hvad Copenhagen Bike Company og det skotske whisky brand Glenfiddich har til fælles! Glenfiddich’s grundlægger, William Grant, satsede selv alt, da han i 1887 valgte at forfølge sin drøm om lave noget af det bedste whisky i verden! Det samme gjorde Ole Hjortlund Svends, da han forhold prestigefyldt og vellønnet job som international salgschef hos Georg Jensen for at producere designercykler…

En torsdag morgen befinder jeg mig på efterhånden vanlig vis i Kødbyen og har lige drukket den trejde kop kaffe på Prolog, da uret slår 09.30. Jeg har en aftale med Ole fra Copenhagen Bike Company, som skal vise mig deres designercykel der netop er kommet til salg. Få sekunder efter kommer Ole cyklende imod mig – selv om der er flere cyklister i København end biler og adskillige cyklister passerer mig udenfor det populære pizzaria “Mother” er jeg ikke i tvivl da Ole ruller imod mig, det er nemlig en helt særlig cykel han ankommer på!

Familiefarens nye køretøj…

“De lokale drenge møder hinanden”

Vi hilser på hinanden og Ole begynder ivrigt at fortælle om hans værk. Der virkelig er lagt noget liv og sjæl i dette værk, men det vender vi tilbage til. Indtil jeg for 2 år siden bosatte mig på deltid på Vesterbro havde jeg faktisk ikke ejet en cykel siden jeg blev konfirmeret, så for mig er det spændende om jeg overhovedet formår at holde balancen. Fakta er, at man ikke cykler nær så meget i Nordjylland sammenlignet med København – man tager i stedet nogle af alle de mange motorveje som sjældent er plaget af kødannelse (hehe).

Old School gear…

Jeg kaster et blik på cyklen, den er sgu lækker. Der er også kælet for detaljerne på den og den er fremstillet med stolthed – håndbygget, 3-lags pulverlakering, “Sturmey Acher” gear og tromlebremse, skærme med ekstra lakering for at beskytte den yderligere og så den eftertragtede “Brooks” saddel i læder der matcher håndtagene af samme materiale – gennemført!

Brooks saddel!

Efter lidt snak omkring oprindelse viser det sig, at vi faktisk begge kommer fra Nordjylland og begge kommer fra Aalborg eller rettere Nørresundby og til sidst finder vi så ud af, at vi er opvokset på samme gade – Thuresensvej hvor min gamle Far og Oles Mor begge har haft huse – kun nogle få numre fra hinanden – it is a small world!

En “whisky-cykel”…

Single Malt og Copenhagen Bike Company

Den røde tråd mellem Glenfiddich er for mig et godt bevis på, at man bør følge sine drømme og tage nogle chancer i livet. Jeg må tage hatten af for Ole, der har forladt en stilling som Salgschef hos Georg Jensen for at forfølge en drøm om at designe cykler som skal være enkelte, klassiske og elegante – alt sammen indpakket i en bæredygtig vision om at øge fokus på få endnu flere til at benytte dette afstressende transportmiddel.

Kommer snart på bloggen!

Jeg napper en lille prøvetur og må erkende, at den “cykler godt” eller også så gør jeg? Ole forklarer, at årsagen er samlingen på cyklen, hvor den imodsætning til masseproducerede cykler der typisk er svejset sammen, så er disse cykler presset sammen og er lavet på lille smedje i Tyskland hvor tredje generations erfaring, omhyggelighed, præcision er nogle af nøgleordene for et godt slutresultat. Jeg løfter på cyklen – som man sjovt nok altid gør? Den er let – og lavet af 29 mm. Cromo stål og teknikken er den oprindelige med muffer og rør der loddes sammen. Det giver så en cykel som er mere stiv og ikke kan give sig så meget som andre cykler. For mig begynder det bare mere fart!

Direktøren ruller afsted…

Tiden er knap så det bliver ikke til meget whisky denne formiddag i stedet bliver cyklens lille lad foran brugt som transport til de 3 flasker jeg får med til de kommende indlæg om Wednesdays Whisky. Derfor kan I godt se frem til at læse om Glenfiddich’s 12 års, 15 års og deres 18 års inden længe!

Cyklen er lastet med whisky…

Cyklen kan købes hos Copenhagen Bike Company og har vejledende udsalgspris på 8.499 kr. Den fås i 10 forskellige farver. Cykel er en Limited Edition så vil du også ud og være ambassadør, så er det med at slå til!

 

Stik os en kommentar

Smid en kommentar