Hjemmelavet carpaccio med friske bønner
Kort sagt er Carpaccio råt kød, som er skåret i meget tynde skiver. Retten stammer fra hjertet af Italien – nærmere betegnet Venedig og Harrys Bar, hvor den tilbage i 1950’erne blev serveret lidt ved i tilfælde til en hertuginde. Og som så mange andre retter, så er den sidenhen rejst verden rundt.
Du skal ikke frygte denne ret, men bare sørge for, at bruge noget magert kød af højeste kvalitet, så jeg lover jeg til gengæld også, at du har en ren vinderret. Den fungerer glimrende som en forret – naturligvis gerne i et italiensk tema og da den jo indeholder kød (daah), så passer den endnu bedre ind, hvis du vælger at lave fisk eller en pastaret til hovedret.
Ingredienser
Kød og bønner
- 400 oksemørbrad/kalveinderlår
- En lille håndfuld timian
- Salt/peber
- 250 g friske grønne/gule bønner
- 4 spsk. frisk parmasan smuldret i stykker
- Oliven olie
Marinade
- 2 små skalotteløg
- 1 håndfuld kørvel gem lidt til pynt
- 1 spsk dijon sennep
- Saften af en halv citron
- 2 spsk. hvidvins eddike
- 6 spsk. oliven olie
- 2 spsk. friskrevet parmasan
- Salt/peber
Sådan gør du
Kød og bønner
- Hak timian fint og rul kødet i det samt salt og peber
- Varm en grydefuld letsaltet vand op og blancher bønnerne i 5 min
- Fat en rygende varm pande, smid olie på og svits kødet 30 sekunder på hver side (120 sekunder i alt)
- Tag det af og lad det hvile i samme tid
- Find din skarpeste kniv og skær kødet i tynde skiver således der er lige mange stykker til hver (du kan med fordel fryse kødet i 10 minutter for nemmere at kunne skære det)
Marinade
- Hak kørvel og giv parmesanen
- Bland det med resten af ingredienserne - duft til det!
- Lad nu bønnerne dampe af og vend marinaden heri
Noter
Resten af marinaden skal fordeles således den dækker alt kødet.
Gnid det gerne lidt ind i kødet.
Denne ret skal ikke vente, men tværtimod serveres med det samme.
Find noget godt groft brød til, og et køligt glas chardonnay eller pinot noir.
I anledningen af efteråret valgte jeg at lave retten med friske danske bønner, men du kan sagtens skifte bønnerne ud med rucola eller fx asparges (når det igen er sæson).
Velbekomme!
Stik os en kommentar-
En fantastisk opskrift, helt klar en af mine favorit forretter! Tak til Jamie Oliver ;)-
Enig Troels – det holder 100 % – man kunne sagtens ændret grøntsagerne til fx asparges eller lignende – hvad gjorde du?
-
-
Det her ser virkelig godt ud. Det skal prøves næste weekend. Tak for en rigtig god blog
-
Hej Freja – tak for det, jeg glemte faktisk, at en fed chardonnay til gør underværker, jeg tror det skyldes, at det jo er en mager ret, så en voluminøs vin gør sig rigtig godt dertil. God fornøjelse.
-
-
Hvor mange sider har et rundt stykke kød :-PI øvrigt spændende ide med at stege kødet lidt af på kanten. Det kan helt klart tilføje nogle spændende smagsnuancer i forhold til hvordan det normalt serveres.
-
Haha Kim, tja du har ret… den havde jeg ikke lige tænkt over – tak for rosen, det er simpelthen er herlig ret.
PS: Tak for sidst, fantastisk arrangement!
-
Kommentarer