Jagten på Danmarks Bedste Festivalsnack: Bøgetræer og baljevis af mad på Smukfest
Så har vi været en tur tilbage i den smukke skov i Skanderborg – SmukFest er er velvalgt navn. Fest og farver er indkapslet i teamet antidagligdag – og du er ikke et sekund i tvivl om at folk nyder afbrækket fra dagligdagen.
Kulissen er også noget helt specielt på SmukFest, det er ikke bare én stor festivalplads, hvor folk går som sild i en tønde. Rundt i skoven er der mange små passager og frirum, hvor man kan få et lille afbræk fra koncerterne. Det bedste eksempel er søbadet, som faktisk i flere år også har været koncertplads – tak fordi det er bragt tilbage til stedet, hvor man for alvor slapper af og få noget god mad, hold fast i det!
De mange veje samt større og mindre rum rundt om i skoven skaber også plads til mange flere boder af forskellige art. I år finder du over 80 madboder på pladsen, så der er lige med at finde de rigtige. Der er stor mangfoldighed i madboder, og ikke umiddelbart nogen tilrettelagt stil eller mantra, som alle boder skal overholde. Men der er noget for en hver smag og pris, og i år har vi kigge på snacks til det lille budget.
Findes Danmarks bedste Festivalsnack på Smukfest?
Det var ikke svært at finde snacks til under 50kr, men var der nemt at finde de helt gode?! Læs med herunder…
Roast Potatoes fra Pølse Kompagniet
Allerførste snack vi ramte var en omgang ovnstegte kartofler med en krydret pesto og mayo. Med fare for at blive kaldt en grumpy old man, så bliver man sgu lidt skuffet over betjeningen, når der står en god flok personer i boden, men ingen henvender sig til kunderne, men nærmest ignorere at folk står i kø – tag da mod bestillinger eller sig vi er der om et øjeblik… maden, kartoflerne, stod i hvert fald klar servering. Smagen var egentlig ganske fornuftig, men kartoflerne var desværre ikke færdigtilberedt. Jeg regner med, det var en sløj start, som der blev styr på – men vi når kunne at spise et sted en gang…
One Night In Bangkok – forårsrulle og suppe
En asiatisk bod hvor vi prøvede kræfter med rullerne og en suppe. Forårsrullerne gav ikke det store indtryk, det var lidt en standard vare og manglede lidt på fyldet til at give noget modspil. Og du skal forvente at blive sulten relativt hurtigt igen.
Suppen derimod havde en fin og afrundet smag, grønsagerne var næsten til den rå side, men det fungerede fint. Der er selvfølgelig ikke så meget rock’n’roll over sådan en suppe, men vi anbefaler den dog gerne – vi kan jo kalde det en forret :)
Brølende Muuh Wrap med Pulled Beef
Endelig skulle vi have noget kød ovenpå de forrige retter, og pulled beef lød til lige at være sagen. Der har sandsynligvis være en fejl i køkkenet, eller i hvert fald nogen som har tænk, den kan da godt lige tage lidt mere salt – uden lige at smage om det var tilfældet. Jeg er med på, at når vi har rammer de senere timer og der er blæs på alkoholen, så må maden gerne få lidt ekstra salt. Men det her blev for meget – og tog fuldstændig fokus fra at kødet faktisk var mørt og saftigt.
Rytmebens “heldige kartofler”.
Rytmeben er kendt for deres spareribs, og er helt klart en af de gengangere jeg spiser hvert år. Men da vi jo i år er på snackbudget – gud forbyde det. Så snupper vi en omgang “heldige kartofler” med krydderurter, møre, veltilberedt og tilpas krydrede. Men igen har vi været alt for gavmilde med salten, ærgerligt.
Gourmetstalden
Her prøver vi to snack, den første er vel næsten det man kan kalde en nordisk china box (skriv jer lige den bag øret). Men her kaldet en “Velsmagende gris” med nudler, grønsager og grisebolsjer. Kolde nudler bliver bare aldrig en gastromand favorit, de måtte gerne have været ristet lidt af.
Anden snacks var en lille omgang stegt flæsk sat ned til 25kr fra 50kr, ved dog ikke om portionsstørrelsen var sat lidt ned også. Men den lille portion røg hurtigt ned, flæsk fra danske grise er en sikker vinder, god tartar sauce og syltede løg til at give noget modspil flæsken. Jeg kan dog godt li’ flæsken med lidt mere knas.
Snack Baren
Det skulle jo ske i den utroligt store mangfoldighed i madboderne, vi rammer SnackBaren – tænker det er jo lige det vi kigger efter, uden tøven bestiller jeg en toast. Jeg må sige, at det nok er et af de tarveligste eksempler på en toast jeg har fået. To skiver grovtoast fra det lokale supermarked, en skive af tyndeste skinke du kan opdrive, og én – kun én – skive ost, som muligvis har være tyndere end skinken. Det er alt for letkøbt, og resultatet en kønsløs og tør toast.
Popcorn
Den har var bare lidt for sjov, men det er en snack til den meget lille sult. Popcorn er popcorn, men jeg vil hellere købe to omgange popcorn en den tidligere nævnte toast.
Hollandsk Street Food
For nogle år tilbage kom Hollænder Svinget til SmukFest, og består af en række forskellige hollandske street food vogne – øjensynligt er de kommet for at blive. Vogntoget turnerer normalvis rundt til hollandske festivaller og events – og eftersigende skulle SmukFest var deres eneste destination uden for Holland.
Først fik vi en Bacon toast toppet med æg, en fin toast med god smag, æggene gør den måske en smule tung, men jeg valgte med vilje den mest specielle af de forskellige varianter. Ikke af det ændre smagen, men konsistensen kunne være mere luftig, hvis man havde valgt en toaster som ikke klemte toasten så hårdt.
Herefter prøvede vi deres falaffelvogn, vi får 3 stk falaffel og grønt og lidt forskellig dyppelse. Der er ikke så mange slinger i valsen og smagen her, var igen rigtig god. Falafler med god smag og konsistens.
Sidste snuppede vi en omgang rustikke fritter, som jeg også har smagt tidligere år. Igen fejler håndværket intet, god mayo, ketchup og tilbedredning af fritter.
CANblau
CANblau er bestemt et af stederne på SmukFest, som de seneste år har været med til at løfte niveauet – og det er tydeligt at man ikke bare får en standard vare, som er bikset sammen færdig fabrikata fra det lokale supermarked (den toast længere oppe i indlægget sider stadig i mig).
Først en Snack burger med svin og let syltede agurker, smagen kan man ikke sætte mange fingre på. Kødet var dog lidt sejt og trævlet i konsistensen, så det var svært at spise burgeren uden at mere kød blev trukket ud af burgeren.
CANblau pølserne med brød, grønt og dyppelse var igen et eksempel på, hvor lidt der skal til at for at lave en god snack – ikke for at tale ned omkring pølsemagerhåndværket, for det sad lige i skabet.
Gourmench
Ved søbadet var der i år lukket nogle nye initiativer ind, heriblandt Gourmensh, som har opnået stor popularitet på Northside Festival de seneste par år med hans asiatiske porchetta burger. Forventningerne var derfor temmelig høje til den nye “skovhotter”, som blev serveret. Ingen tvivl om at det ikke bare var en standard hotter – her toppet med ekstra flæskesvær. Men i forhold til bål-tilberedt porchetta, så blegnede de ret konsistensløse pølser en smule på trods af deres udemærkede smag. Forventningerne var en rå og usødet omgang bålmad, og pludselig synes pølserne, som en lidt for let løsning. Flæskesværene var i øvrigt helt i top.
Farmors Tarteletter
Tarteletter, hvad skal jeg sige. Det vil altid være en klassiker, og her smagte de som de skulle. Forholdet mellem det rå tartelet-fyld og sovs var måske en smule skæv. Spar på sovsen er normalvis ikke ord, du hører fra os. Men så blev det sagt.
Skovens Pizza Slice
Pepperoni slice som er blevet lidt en stangvare, og det vil også virke til den hurtige sult, men rigtig rigtig godt bliver det nok aldrig.
Wassim Hallal Pizza
Tidligere på året entrerede Wassim Hallal med en pizzahytte i Tivoli Friheden i Aarhus, konceptet er tydeligvis tænkt bredere end det, og på SmukFest var gourmetpizzaen også noget kommet ind som et nyt navn. Prisen på pizzaen ligger på 80kr – et røverkøb sammenlignet med tivoliprisen på 120kr. Vi ligger et stykke over vores maks. på 50kr. Men omvendt er pizzaen her en så delevenlig snack, at vi tager den med – og sammenligner vi med ovennævnte slice til 40kr, så er rimeligheden ikke til at tage fejl af. Pizzaen er bagt med tomat og ost, efterfølgende toppet med lækker oksefilet, tomat og løg, samt en teriyaki dessing.
Vi fik en lidt sløj start på festivalen og var faktisk en kende skuffede i den store mangfoldighed. En stor del af vores første mad, var ikke godt nok til prisen – men den gode mad finder du bestemt også, ingen tvivl om det. Men måske man skulle rydde lidt om i den laveste ende.
SmukFest’s Bedste Festivalsnack er…
Wassim Hallal Pizza
~~~
Jagten på Danmarks bedste Festivalsnack fortsætter
Vi er ved at nå ende på vores festival tour, men mon ikke vi har et par skud tilbage i bøssen, følg os løbende på instagram: @gastromanddk
Stik os en kommentar
Kommentarer