Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 12. juli 2020

Scroll to top

Top

Ingen kommentarer

Gastromand i kaffehimlen: På besøg hos Lavazza i Torino

Gastromand i kaffehimlen: På besøg hos Lavazza i Torino

De fleste får nok associationer til Fiat, Juventus og vinter-OL i 2006 når man nævner Torino, men hvad de fleste ikke ved er, at Torino er hjemby for espressoen og en af verdens største kaffeproducenter: Lavazza. Jeg har været et smut i Torino for at besøge Lavazza og blive klogere på både Lavazzas og kaffens historie.

Vækkeuret ringer kl. 4.30, lige knap to timer før flyet letter fra Kastrup, og dagens første kop kaffe får jeg, så snart vi er i luften. Det starter dog lidt fesent ud med en rimelig anonym kop flykaffe, men heldigvis går der ikke mange timer, før jeg står i Torino med en friskbrygget espresso i hånden.

Lavazza espresso

Dagens første, men bestemt ikke sidste espresso.

Lidt om espressoens historie

I slutningen af det 19. århundrede blev verdens første espressomaskine opfundet i Torino. Skal vi være lidt mere præcise, så opfandt Angelo Moriondo espressomaskinen og tog patent på den i 1884. Kaffe var med tiden blevet en ret populær drikkevare, og man begyndte derfor at lede efter nye og hurtigere måder at brygge kaffe på. Des hurtigere man kunne brygge kaffen, des hurtigere kunne man lange den over disken og dermed tjene flere penge. Og det var umiddelbart det største incitament for at opfinde espressomaskinen.

Som de fleste af jer nok ved, så er en espresso en lille, intens kop kaffe med crema på toppen. Espressoen brygges under højt tryk på helt fintmalede kaffebønner. Den lille intense kop kaffe vandt hurtigt italienernes hjerter, og i dag er det stadig italienernes foretrukne kaffe.

Francesca Lavazza og Denis Rouvre

Francesca Lavazza og Denis Rouvre fortæller om årets kalender.

The Earth Defenders

Lavazza har de sidste mange år produceret en kalender hvert eneste år, og det var faktisk i forbindelse med lanceringen af 2017 kalenderen, at jeg var inviteret til Torino. Nu tænker du nok “kalender? Skulle det ikke handle om kaffe?”, og det tænkte jeg faktisk også, indtil jeg hørte mere om projektet.

I 2015 lancerede Lavazza den første kalender i en trilogi, som de har valgt at kalde “The Earth Defenders” for at skabe fokus på bønderne, som dyrker kaffen, og deres relation til jorden, som de plejer og dyrker med bæredygtighed in mente. Hvert år har Lavazza arbejdet sammen med en dygtig fotograf for at skabe nogle unikke billeder til årets kalender, og i år har de arbejdet sammen med den franske fotograf Denis Rouvre. Og jeg skal ærligt indrømme, at det er sgu nogle ret lækre billeder, de har fået i kassen. Til de nysgerrige, så er alle billederne fra dette års kalender tilgængelig online.

Latte art, Lavazza, The Earth Defenders

Taking latte art to the next level.

Kort tid efter vi var ankommet til hotellet i Torino, blev vi samlet op af en flok mennesker fra Lavazza, da vi skulle hen og se udstillingen af billederne fra alle tre kalendere fra trilogien. Her blev vi budt velkommen – med espresso selvfølgelig – og fik lidt historie om dette års kalender af Francesca Lavazza og Denis Rouvre. Udover espresso blev vi også budt på en latte med rimelig imponerende latte art, som du kan se på billedet herover. Det viste sig dog, at de “snød” og fik en maskine til at lave billeder i mælkeskummet. Men det så sgu stadig meget godt ud, og kaffen smagte faktisk meget godt.

Spazio Lavazza, The Earth Defenders, Lavazza

The Earth Defenders blev udstillet i en gammel og flot bygning.

Lavazza og bæredygtighed

Efter en introduktion til Lavazza, næste års kalender, en 2-3 espressoer og en latte, var det ved at være tid til frokost, hvor vi fik mulighed for at snakke lidt mere med nogle fra Lavazza-familien. Vi spiste frokost på en lille lokal restaurant, hvor vi fik lidt vitello tonato, en simpel pastaret og en frugtsalat med chokoladesauce til dessert. Ikke noget stor gastronomi, men vi blev da mætte.

Under frokosten fik jeg mulighed for at snakke med Marco Lavazza, der, udover at være en del af Lavazza-familien, er Vice President for Lavazza. Udover en masse røverhistorier, så fortalte han også lidt om, hvordan Lavazza arbejder med bæredygtighed. For det er uden tvivl en rimelig stor udfordring i så stor en virksomhed som Lavazza.

Nogle af de tiltag, som Lavazza tager for at gøre kaffen mere bæredygtig, er bl.a. at smide en masse penge efter at uddanne de kaffebønder, som de køber kaffen af. På den måde kan kaffebønderne lære, hvordan de optimerer deres produktion og samtidig dyrker jorden på bæredygtig vis. Og for at sikre sig, at kaffebønderne rent faktisk implementerer, hvad de lærer, dyrker jorden bæredygtig etc., så rejser Lavazza selv rundt og tjekker op på det efterfølgende. Desværre er det ikke al Lavazzas kaffe, der er klassificeret som 100% bæredygtigt (endnu?), hvilket højst sandsynligt skyldes størrelsen af virksomheden og mængden af bønder, som de køber kaffe af. Om Lavazza på et tidspunkt klassificerer al deres kaffe som 100% bæredygtigt, må tiden vise.

Spaghetti

Der var selvfølgelig spaghetti til frokost.

En lektion i kaffe og brygmetoder

Frokosten blev selvfølgelig afsluttet med en espresso, hvorefter det var blevet tid til “coffee lab”. Og nu var vi kommet i hænderne på en flok rigtige kaffenørder. Der blev fortalt om, og ikke mindst smagt på, en masse forskellig kaffe, som var brygget på forskellige måder.

Vi startede ud med at kigge lidt nærmere på de to forskellige kaffesorter: arabica og robusta. De fleste forbinder arabica med god kvalitets kaffe og robusta med mindre god kvalitet, men det er ikke nødvendigvis rigtigt. De to sorter har hver deres kvaliteter, og især til blends kan robusta snildt bidrage med noget godt. Størrelsesmæssigt er robustabønner lidt mindre end arabicabønner. Kaffe brygget på arabicabønner har typisk blomstrede og frugtige noter, hvor kaffe brygget på robustabønner er mere “mørke” i smagen med noter af chokolade, nødder etc. Når det så er sagt, så er der selvfølgelig også en masse andre faktorer, der også har indflydelse på den endelige smag i en kop kaffe (ristegrad af bønnerne, brygmetode, etc.).

Kaffebønner, Arabica, Ristede kaffebønner

Ristede arabicabønner

Udover en lille lektion i de to forskellige kaffesorter, blev der også fortalt lidt om alle de forskellige brygmetoder, der efterhånden eksisterer. Og for at demonstrere forskellen på de forskellige brygmetoder, fik vi selvfølgelig smagsprøver på kaffe brygget på både Chemex (håndbryg), italiensk mokkakande, espressomaskine og en koldbrygget kaffe.

Generelt set får man en rimelig ren og let kop kaffe, når man brygger på Chemex eller andre manuelle filtermetoder, hvilket også var tilfældet her. Den italienske mokkakande giver typisk en “mørk” og meget bitter kop kaffe. På espressomaskinen, som de fleste nok kender, får man typisk en intens og sødmefuld kop kaffe med den karakteristiske crema på toppen. Og sidst men ikke mindst, så får man en let og mere frugtig kop kaffe med meget lidt bitterhed fra koldbryg.

Chemex, Filterbryg, Filterkaffe

Manuel filterbryg er åbenbart også nået til Italien.

På guidet tur i Torino

Efter en god nats søvn skyder jeg næste dag igang med lidt god italiensk skinke, lidt tørt brød og 3 espressoer. Og så er vi klar til en kort rundtur med tourguide i det indre Torino. På vejen ind til det centrale Torino slår vi lige et smut forbi Lavazzas kommende hovedkvarter, som bliver taget i brug næste år. En del af projektet bliver et stort samarbejde med naboen, som er et universitet med fokus på design, en stor restaurant, som kommer til at køre med et koncept udviklet af Ferran Adrià (ja ham fra ElBulli) og en gourmetrestaurant. Så selvom det på nuværende tidspunkt mest af alt er en halvfærdig bygning og et stort byggerod, så skal der helt sikkert nok komme noget spændende ud af det.

Efterfølgende går turen ind til det indre Torino, hvor vi bl.a.kommer forbi den historiske Caffe Fiorio, der åbnede i slutningen af 1700-tallet, og som i mange år har været et mødested for den mere kunstneriske og intellektuelle del af samfundet. Her skulle vi selvfølgelig have en Bicerin, som anses for at være Torinos nationaldrik. Det er en varm drik, der består af lige dele espresso, varm chokolade og fløde, som serveres lagdelt. Her var fløden dog pisket, den varme chokolade skiftet ud med en rimelig sød chokoladesauce og den eneste lagdeling var flødeskummet, der lå på toppen. Når det så er sagt, så smagte det faktisk meget godt, men den var sgu lidt tung, så man drikker ikke mere end én!

Caffe Fiorio, Bicerin, Torino

Torinos nationaldrik “Bicerin” på Caffe Fiorio

Herefter går turen videre gennem byen og forbi et par andre historiske caféer for til sidst at slutte af på et lille marked ifb. Salone del Gusto, som er et gigantisk event med fokus på mad og gastronomi, arrangeret af den verdensomspændende organisation Slow Food. Vi når desværre kun at få en halv times tid inden frokost på det lille marked, der var fyldt med lokale italienske specialiteter. Så den halve time gik bare ud på at tyre så mange smagsprøver indebords som muligt – og det lykkedes da nogenlunde, men jeg kunne snildt ha’ brug en time mere og købt mig fattig i ost, pølser etc.

San Tomasso 10, Karl Johan, Forret, Torino, Lavazza

Der var bl.a. friske karl johan’er til forret på San Tomasso 10

Frokost på San Tomasso 10

Inden turen gik mod Danmark igen, var der lige tid til en frokost på San Tomasso 10, som er en af Lavazzas egne restauranter. Og faktisk, så var det her, at Lavazza blev grundlagt tilbage i 1895, og 100 år senere, tilbage i 1995, opkøbte og genåbnede Lavazza restauranten.

Der blev lagt ud med en lidt blandet tallerken med friske, rå karl johansvampe, der var vendt med en god olivenolie, en form for en æggestand med en intens tomatsauce og noget velsmagende bresaola (hvis ikke jeg tager meget fejl). Simpelt og lækkert, og så var tjeneren oven i købet flittig til at fylde kølig Arneis fra Langhe i glasset. Og det skal man bestemt ikke klage over.

Hovedretten var en simpel, men perfekt tilberedt risotto med ærter, gulerødder og en smule karl johan. Igen helt simpelt og ganske velsmagende. Desserten sprang jeg over i denne omgang, da jeg havde et fly jeg skulle nå, så efter hovedretten gik turen til lufthavnen.

San Tomasso 10, Torino, Lavazza, Risotto

Og turen bliver selvfølgelig sluttet af med en perfekt tilberedt risotto.

Så der blev der ellers sagt tak for denne gang, og turen blev sluttet af med et glas kølig mousserende vin fra den italienske producent Ferrari i flyet hjem mod Danmark.

Torino, vi ses helt sikkert igen!

Hvilken type kaffe foretrækker du? Espresso, filter eller noget helt tredje?

Stik os en kommentar

Smid en kommentar