Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 13. september 2024

Scroll to top

Top

7 kommentarer

Til Ølfestival i Tap 1

Til Ølfestival i Tap 1

En torsdag i slutningen af maj, sendte Gastromand en af vores fantastiske gæstebloggere i byen på druk. Bloggeren var Matias Pape, det sportslige indslag her på siden, som netop er flyttet til det sydjyske, for at tørne ud for TM Tønder i håndboldens 1. division (hvilket naturligvis glæder Gastromands sønderjyder!). Anledningen var de Danske Ølentusiasters årlige ølfestival som blev afholdt i Carlsbergs koncert- og oplevelsesvenue ”Tap 1”.

Carlsberg havde indbudt til en eksklusiv tur rundt i Københavns gader i en af Carlsbergs traditionelle hestevogne med tospand og gammeldags ølkusk. Turen i hestevogn sluttede ved øl-festivalen hvor der var mere end rig mulighed for at få stillet sin øl tørst.

Tap1 godt plastret til i øl-boder! We like!

Tap1 godt plastret til i øl-boder! We like!

Her blev vi mødt af brygmester Morten Ibsen fra Husbryggeriet Jakobsen, som gav os en introduktion til nogle af Jacobsens gourmetforsøg indenfor øllens verden. I 2011 kom Jakobsen på markedet med en ny innovativ øl med navnet Velvet Ale. Velvet Ale er en øl som ved første tår leder tankerne hen imod en kølig hvidvin/champagne. Utroligt forfriskende og et super alternativt til dem som ikke nødvendigvis finder øl så tiltrækkende.

Morten Ibsen fra Husbryggeriet Jakobsen fortæller og forklarer...

Morten Ibsen fra Husbryggeriet Jacobsen fortæller og forklarer…

I dagens anledning var der mulighed for at prøvesmage nogle af Jacobsens eksperimenter hvor blandt andre, Velvet dannede basen. Der var her tale om øl som ikke ville komme på markedet, men simpelthen ren skær forsøg fra Jacobsens side. Til trods for at dette blot var forsøg så er der ingen tvivl om Jakobsen er kommet ud på den anden side med produkter som helt sikkert lever op til standarden af hvordan en god øl bør smage.

Èt styks Velvet Ale, tak!

Èt styks Velvet Ale, tak!

Min klare favorit var en øl ved navn ”Barrel Aged Single Malt Ale (Brettanomyces)”. Her er det, som navnet antyder, Jacobsens Single Malt Ale som danner basen. Forskellen fra den traditionelle version er at man her har lagret øllen i 9 måneder på franske ege fade. Dette giver, sammen med gærstammen, Brettanomyces claussenii (en vildgær opdaget på Carlsberg tilbage i 1904, som blandt andet lever i egefadene), øllen en langt mere vinøs karakter og dybde som leder tankerne hen imod en mørkere ale men med noter, som vi også kan finde i visse Bourgogne vine.

"Skat, jeg tror lige vi kan klemme dem ind på gæsteværelset!"

“Skat, jeg tror lige vi kan klemme dem ind på gæsteværelset!”

Til festivalen var der selvfølgelig mange andre øl-bryggerier repræsenteret udover Jacobsen. Desværre er det nok ikke muligt for nogen at få smagt på alt øllet, medmindre man er indstillet på at betale prisen dagen efter i form af de tømmermænd som måtte følge heraf.

Stop Spild af Øl - En ny forening "in the making"?

Stop Spild af Øl – En ny forening “in the making”?

Dog er der ingen tvivl om at hvis man har en smule interesse for god øl så er det øl-festivalen man skal tage til. Den viden, passion og ikke mindst kreativitet som hersker i de danske bryghuse er værd at få en smagsprøve på og det er lige netop det som øl-festivalen giver dig mulighed for.

Så afsted med dig næste år!

Hvad er din bedste øl-oplevelse?

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Akademikeren

    Og det var selvfølgelig deres quadrupel af straffe hendrik de havde på fad, hvilket også var hvorfor vi var så imponerede over den manglende restsødme når den holdt 11%.

  2. Akademikeren

    Undskyld, ugly duck brewing har kun været igang siden 2012. Fordi jeg har været så glad for deres øl. Ja, så føles de som en gammel trofast ven allerede. Så når jeg får sagt flere år på bagen, så er det fordi det føles sådan. Realiteten er en helt anden.

  3. Akademikeren

    Af de helt store oplevelser (for mig) på ølfestivallen var klart indslevs bryggeri sideprojekt up-and-coming “ugly duck brewing” (som efterhånden har et par år på bagen, og jeg følger dem trofast) og vandt bedste bryggeri 2013, de laver IPA så englene synger. Specielt deres hyldest til papsø med “papsø in the tropics” var fantastisk, beder stadig til at de lader den indgå permanent i deres sortiment. Selvom det nok desværre ikke kommer til at ske.

    Derudover var der godt gang i vores gruppe ved “Det lille bryggeris” bod, hvor deres frugtøl stadig står meget klart i hukommelsen (hvilket er imponerende efter at have smagt mere end 30 forskellige). De virker til at have en rigtig god ide med alt de laver, hvor overflod ikke bare gøres for at det skal være overflod (mere om det senere).

    Den belgiske bryggerbod er også altid et besøg værd, hvor specielt “Straffe hendrik” imponerede som en virkelig robust tripel, dog uden den restsødme der ofte kan forekomme hvilket gjorde den utroligt letdrikkelig, (kan fås på fad i den fine lille ølbod på bakken, når man bliver træt af de sædvanlige fadøl imens ungerne bliver underholdt), samt wittekerke rose til damerne (og herrerne efter en lang dag hvor smagsløgene bare havde brug for noget friskt og nemt).

    Nørrebro bryghus havde en masse spændende ting med derud, vi nåede dog kun at sniffe til et enkelt produkt hver, sent på aftenen. Det sad ikke fast i hukommelsen. Til min store ærgrelse var mikkeller fraværende i år som selvstændig stand og der var kun et par af deres produkter med derude. Der er dog blevet taget hævn i deres nyåbnede bar mikkeller and friends senere.
    Jeg missede fuldstændigt svanekes bod, som ellers havde nogle af de ting der lød mest interessant på hele ølfestivallen med derud.

    Bøgedal bryggeri leverede som sædvanlig feinschmekkerier og overdåd med stil, desværre er det så forbasket dyrt og eksklusivt. Vi var der af to omgange, da det er så sjældent man giver sig selv lov til det.

    Af steder hvor jeg følte jeg spildte poletter, hvor man blev efterladt lidt med en følelse af… arh, det ku sku gøres bedre må nok nævnes folkefavoritten på sydsjælland, nemlig pladderballe bryghus. Til trods for Monrad og Rislunds elskov til øl, så syntes jeg at deres bud på god mikrobryggeri øl fremkommer utroligt fladt, kedeligt og forekommer mig soldød. Jeg gav dem en ekstra chance på ølfestivallen, til trods for jeg havde smagt dem tidligere på flaske. Der vil jeg sku’ hellere have en tuborg. Det andet sted jeg følte jeg spildte poletter var ved en norsk bod af anden herkomst, det var ok. Der var bare bedre andre steder.

    De tjekkiske bryggerier gik vi uden om fordi de øl de havde på smagning kunne købes for 8 kroner for ½ liter i døgnnetto. Samme skæbne led hancock, som har mange ikoniske øl, de er dog lette at skaffe og ikke så dyre. Jeg havde ikke opdaget at jacobsen havde småting med kun fremstillet til ølfestivallen, ellers havde jeg nok været et smut der forbi. Selvbryggernes ting var ligesom tidligere utroligt spændende sager og altid meget grænseoverskridende, men vi havde andre ting vi hellere ville bedømme.

    Stronzo var superhypede med deres 1000 ebc, men til trods for en virkelig dygtig bryggermester så mangler de det som gjorde mikkeller til det de er. Nemlig at overdåd skal ikke bare gøres for at være overdådigt, det skal også ende med et resultat man har lyst til at drikke. Vi prøvede 3 forskellige af deres 1000 ebc, samt deres 3x IPA og ja… meh. Det føles, nok med vilje, som et hornsleth projekt. Noget som skal provokere, for at provokere.

    Som en lille afsluttende bemærkning, så var bryggeriet skovlyst også derude med en fin lille sommerhvede frugtøl som var ganske behagelig og jo lige skulle prøves op imod wittekerken for at se om trenden holdt vand. Dog kan alle deres produkter fås rimeligt let på flaske i føtex/kvickly (specielt lige nu) så vi hang der ikke så længe, tak for de billige flæskesvær (1 polet) som hjalp gevaldigt med at rense smagsløgene. (Brød og vandboder ville være rart ligesom til fornuftig vinsmagning)

  4. Kaspar Kromann

    Hvis det er tiden der var knap, kunne den indlagte karettur i Kbh. være brugt på ølsmagning…
    Lugter lidt af product placement

  5. Hej Drenge!
    I har naturligvis begge to ganske ret! Nu var det desværre sådan, at det var det eneste vores udsendte havde muligheden for at nå.
    Vi lover at vi fremover vil bringe flere artikler om øl (og ølbarer) – hvor vi kommer langt dybere end hidtil :)

    Og ja, ingen grund til ikke at drikke god øl andre steder og tider. Betragt dette som en opfordring, kære gastromænd!

  6. Er helt enig! Synes måske også at det er lidt ensidigt kun at besøge Jacobsen’s stand på Ølfestivallen, der var meget mere interesant øl på festivalen end det.

  7. Men for guds skyld, så gå dog alle andre steder end Jacobsen, hvor man skal være særdeles heldig hvis ikke man skal få sin vejledning af parfumedunstende teenagepiger. Øloplevelser kan fås året rundt på de mange kompetente ølbarer der efterhånden er i DK. Ergo er der ingen grund til at vente på at DØE får stablet næste års festival på benene – øl bør drikkes året rundt.

Smid en kommentar