Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

No Comments

Vintermad: Boller i selleri – trøffelstyle

Vintermad: Boller i selleri – trøffelstyle
Fynboen

Inspireret af et besøg (for en del år siden) på Restaurant No. 61 har jeg prøvet at genskabe en af de retter, vi fik den aften. Retten findes også i den Verdens Bedste Kogebog 2014: 61 Licks. Det er dog ikke helt som den du ville få på Restaurant No. 61 (og den fra kogebogen), men det betyder jo ikke noget, så længe det smager godt – og det gør det!

Læs også: Gastromand goes Tapas III: Albondigas (kødboller i sovs) 

Dette er min udgave af boller i selleri. Opskriften svarer til 2-3 personer, så hvis der skal laves til flere, så kan man bare øge mængderne.

Boller i selleri, æble, røgede/saltede mandler og trøffel.

Boller i selleri, æble, røgede/saltede mandler og trøffel.

Boller i selleri - trøffelstyle

5 fra 4 stemmer
Forfatter: Fynboen

Ingredienser

Kødboller

  • 500 gr. hakket svinekød
  • 1 æg
  • 1 løg
  • 1 lille gulerod
  • salt/peber
  • 1 spsk mælk
  • lidt reven muskat

Sellerisovs

  • ½ knoldselleri
  • 2 stænger bladselleri
  • 1 fed hvidløg
  • 2 bouillonterninger kylling
  • salt/peber
  • dl piskefløde

Toppings

  • Saltede og gerne røgede mandler
  • Æble
  • Olivenolie
  • Trøffel
  • Purløg

Sådan gør du

  • Rens og skær bladselleri og knoldselleri i mindre firkanter. Kom det op i en gryde og hæld vand i så det dækker grøntsagerne. Kom bouillonterningerne i. Giv det et skud salt og peber.
  • Nu koges sellerien møre. Husk at sikre at det ikke brænder på. hæld evt. ekstra væske til, så det ikke sker.
  • Mens sellerien koger laves kødbollerne. Bland kødet med æg, mælk, reven muskat, finthakket løg og gulerod og kom godt med salt og peber i.
  • Når farsen er godt blandet bringes en gryde med vand i kog.
  • Form bollerne så de svarer til en halv spiseske, og kog dem i vandet. Når bollerne stiger op til overfladen af vandet er de typisk ved at være færdige.
  • Tag dem op af vandet og sæt dem et lunt sted, f.eks. ind i en ovn på lav varme, eller i en varmeskuffe, hvis du ejer sådan en.
  • Når sellerien er kogt rigtig godt igennem og der ikke er ret meget vand tilbage tilsættes fløden.
  • Brug en stavblender til at blende sellerien til en ensartet luftig og cremet masse. Smag evt. til med salt og peber, hvis det er nødvendigt.
  • Anret i en dyb tallerken med 8-9 boller og kom sovsen henover. pynt med hakket æble, hakket purløg, grofthakket mandler, et par drys olivenolie og selvfølgelig med reven trøffel.
  • Velbekomme
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

 

Boller-selleri-trøffel (3)

Trøffelmagi

Læs også: Ravioli og sommertrøffel

Værsgo, Boller i selleri - trøffelstyle.

Værsgo, Boller i selleri – trøffelstyle.

Hvornår har du sidst fået boller i selleri?

Stik os en kommentar

Submit a Comment

5 from 4 votes (4 ratings without comment)

Opskrift Vurdering