Côte du Boeuf – Sådan steger du bøffernes konge


- Webmasteren
- Den 14. december 2019
- https://gastromand.dk
Det er vist ingen hemmelighed, at vi på Gastromand er ret vilde med steaks i alle afskygninger. Tidligere har den stået på friteret steak og ikke mindst 24-timers bøffen, men det er naturligvis for dårligt, at der ikke tidligere har været et indlæg om kongen over dem alle – Côte du Boeuf!
En Côte du Boeuf er en Ribeye steak på ben og det betyder den ende af ribs’ene som sidder tættest på skulderen og dermed også en dejlig marmoreret sag med masser af smag! En god fingerregel, når du nu skal ud og købe din Côte du Boeuf, er at bøffen skal være så tyk at den kan stå på panden – uden hjælp…


Côte du Boeuf
Ingredienser
- 1 stk. velvoksen Côte du Boeuf
- Smør
- 5-6 fed hvidløg
- 5 kviste timian el. rosmarin
- Salt – i mit tilfælde flagesalt fra Maldon
- Peber – friskkværnet naturligvis
Sådan gør du
- Tag bøffen ud af køleskabet ca. 1 time før stegning, dvs. 2 timer før servering, og stil den utildækket så den opnår rumtemperatur
- Giv bøffen en generøs omgang salt og friskkværnet peber
- Varm din bedste (og største) pande godt op
- Giv panden lidt olie
- Efter nogle sekunder bør olien være varm og du kan stille din bøf på panden
- Sørg for at give bøffens kant en god stegeskorpe hele vejen rundt
- Giv hver af bøffens sider 1-2 minutter
- Giv endnu en omgang salt og peber
- Skru ned for panden og tilsæt en stor klat kold smør, hvidløg og timiankviste
- Du kan nu vælge 1 af 2 veje – lade din Côte du Boeuf stege stille og roligt færdig på 1/3 varme på panden eller smide panden i en 120 grader varm ovn – begge dele bør tage 30-40 min. – som altid går jeg efter en centrumtemperatur på 55 grader
- Lad bøffen hvile ca. 10 min. før tranchering – som naturligvis gøres ved bordet
- Giv dyret en sidste omgang salt
Video
Noter
Cote du Boeuf er en udskæring af højreb på ben i tykke skiver med god fedtmarmorering, som er med til at give den gode smag.
Svaret er enkelt, det er Cote du Boeuf!
Du kan vist godt tåle lidt flere billeder:

Velbekomme!
Stik os en kommentarRelaterede indlæg
Heston Blumenthal 24 timers bøf: Den ultimative bøfoplevelse!... 28. december 2019 | Webmasteren

TEST: Champagne til Nytårsaften – se den suveræne top 3... 15. december 2014 | Gastromand

-
marts 19, 2023
Bjarne Lange
Du serverer sku da ikke Bernaise Sauce til sådan en bøf!
Det skal være noget der kan fremhæve bøffen, ikke noget der tager smagen helt fr a bøffen og ikke dræber den, ved at overdøve den helt og aldeles! -
december 31, 2022
Rikke
Opskrift Passede helt perfekt til en 1,1 kg bøf. Virkelig lækkert og mørt. Tak for opskrift! -
november 3, 2022
Aksel Stein HaasFørste gang jeg skal prøve at servere en Cöte du Boeuf.
Kan mærke min krop sitre, må ha et stort glas rødvin
Kommentarer