Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 20. maj 2019

Scroll to top

Top

13 kommentarer

Langtidsstegt Lammekølle i stegeso

Langtidsstegt Lammekølle i stegeso
Eksilsønderjyden

Påskelam tænker du?! Naturligvis, her har vi trukket en lækker opskrift op af hatten, Eksilsønderjyden gennemfører her operation påskelam!

 

Lam i passende omgivelser...

Lam i stegeso på fars nye spisebord…

 

Lammet havde naturligvis gået og hygget sig hjemme på marsken i Sønderjylland, hvor blæst og saltvand vælter ind over digerne – har du mulighed for at skaffe et marsklam så slå til! Og det fik lov at hygge sig endnu mere gjorde det – 4 timer i en stegeso fyldt med gode sager.

 

Langtidsstegt påskelam

5 fra 1 stemme
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 4 timer
Samlet tid: 4 timer 15 minutter
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Antal: 6
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

  • 1 stk. lammekølle - i dette tilfælde 2 6 kg marsklammekølle
  • 1 bajer
  • Et par dl æblemost
  • En håndfuld rodfrugter - i dette tilfælde gulerod persillerod, pastinak
  • Et par løg
  • 1 helt hvidløg
  • Friske krydderurter - f.eks. timian rosmarin, salvie
  • Salt
  • Peber

Sådan gør du

Forberedelse

  • Skær enden af lammekøllen, hvis den ligesom i vores tilfælde ikke kan være i stegesoen
  • Rids lammekøllen let
  • Hak krydderurter
  • Gnid køllen ind i salt, peber og krydderurter
  • Smid køllen i soen
  • Vask rodfrugter, løg og krydderurter
  • Skær rodfrugter og løg i grove stykker - nej du behøver ikke skrælle dem - juhuu
  • Smid rodfrugter og løg ned til køllen
  • Hæld bajer og æblemost ved

Stegning

  • Læg låg på og smid soen i ovnen i 4 timer ved 130 grader

Efterbehandling

  • Efter ca. 4 timer tager du soen ud af ovnen, tager køllen op og hælder væden gennem en si over i en gryde
  • Kog væden ind til du synes den har en konsistens du kan servere til lammet (det tager noget tid)
  • Skru ovnen op på fuld skrald evt. med grill
  • Læg lammet tilbage i soen og smid den i ovnen uden låg indtil fedtet er blevet sprødt

Noter

Kører du old school, serverer du lammekøllen med en go' gang flødekartofler.
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

 

Opskriften kan naturligvis også bruges til lammeskank og lammeculotte – her bør du nok reducere stegetiden til henholdsvis 3 og 1,5-2 timer.

 

Så' der serveret...

Så’ der serveret…

Velbekomme og go’ påske! :-)

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Ingelise Thomsen

    Lækker Lammekølle….. den opskrift skal prøves på søndag :-) Go`Påske

    • Jeg glæder mig til at høre om resultatet:)

  2. Det skal prøves i dag. Er spændt på resultatet.

  3. Jette

    Prøvede med godt resultat her i weekenden. Da der ikke var andet inden for rækkevidde, hældte vi en Leffe Blonde i gryden, og det var ikke helt skidt. Men er der andre øl, der måske var bedre?

  4. Kristine

    Lyder lækkert! Hvilken øl vil du anbefale?

  5. Lotte

    Godaften

  6. Niels Christensen

    Hej Søren
    Lammekøllen kommer i oven langfredag – og vi glæder os. Vi drikker naturligvis et par flasker af det bedste Vinklubben kan fremskaffe.

    Venlig hilsen

    Niels C fra Vinklubben

  7. Anne Rode

    Hej. Jeg er ny her og har det klassiske spørgsmål: varmluft eller alm. ovn??
    Vh Anne, Højbjerg

  8. DenGodeNabo

    Hej Gastromand, tak for endnu en dejlig og vellykket opskrift.
    Køllen blev pivmør, saftig og lækker…
    Væden skulle bare jævnes og bingo banko, gæsterne dansede tango ;0)
    Obs: apropos øl valgte jeg en frokostpilsner med 2,6 promille for, at dæmpe en evt. overdrevet humlesmag i smovsen… enjoy

Smid en kommentar