Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

213 Comments

Perfekt julesovs – uden stress

Perfekt julesovs – uden stress
Gastromand

Jeg erindrer at have sagt det en del gange, men det skader nok ikke med lidt gentagelse: Min gamle far var virkelig god i et køkken! I hans tidlige år var han rent faktisk skibskok og havde lært skidtet på den “oldschool” måde, hvor man skulle lave mad med smag. Hvis ikke, blev kaptajnen sur og så fik man satme bank…eller noget i den stil, i hvert fald.

Han mestrede alle de gode gamle traditionelle danske retter og kunne i løbet af få minutter, få udbrændte pandesnask fra frikadeller, til at være en velsmagende brun pandesovs – sådan noget som jeg aldrig rigtig helt har mestret – før nu!

Nu er det så ikke helt pandesovs det drejer sig om hér. Til gengæld er det julesovsen og da vi for tredje år i træk skal holde jul for hele familien, har jeg brugte adskillige timer i løbet af året på at ramme den perfekte julesovs, som passer fantastisk til både en langtidsstegt flæskesteg og en lækker andesteg. Så her kommer en skudsikker opskrift til jer, som med fordel kan laves nogle dage før og dermed lette presset den 24. december.

Læs også Langtidsstegt and

Gastromands julesovs

4.18 fra 98 stemmer
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 3 timer
Samlet tid: 3 timer 20 minutter
Ret: Tilbehør
Køkken: Dansk
Antal: 8
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

  • 10 kyllingevinger/lår gerne økologiske eller fritgående hvis du kan skaffe det
  • 3 store gulerødder
  • 2 store løg
  • 3 stængler blegselleri
  • Et lille stykke tørsaltet bacon
  • 5 laurbær
  • 1 kvist rosmarin
  • 2 stjerneanis
  • 10 stk. Nelliker
  • 1 velvoksent glas rødvin eller portvin
  • 1 liter vand
  • 1 spsk. Ribsgele
  • Salt/peber
  • 50 g Smør
  • 2 spsk. Hvedemel
  • Ekstra kraft fra kalkun/and/flæskesteg/gås

Sådan gør du

Dagen før

  • Rengør alle dine grøntsager og skær dem ud i grove stykker.
  • Hvis du bruger kyllingelår, så giv dem et bask på benet med den "ryggen" af en tung kniv eller en kødøkse hvis du har sådan en. Vi er interesseret i at få en masse smag og kraft fra benet med ud.
  • Smid bacon, grøntsager og krydderier i en bradepande
  • Bank det i ovnen ved 200 grader i 1-1,5 timer - tilsæt vand og rødvin ca. halvejs
  • Så tager du hele molevitten ud. Hvis du som jeg har bradepander som kan gå på komfuret, så kan du med fordel bare smide den op og skrue godt op. Ellers må det op i en gryde.
  • Mos det hele grundigt, så vi får smagen godt ud.
  • Så skal det gennem en si (evt. med et klæde), hvor du igen moser godt i det, for at få alt smagen med ud.
  • Nu har du din grundsovs, som du meget let kan arbejde videre med.

På dagen/aftenen

  • Om du laver flæskesteg, andesteg eller noget tredje, bør du have en bradepande med grøntsager og væske under stegen for at opsamle ekstra smag til din julesovs.
  • Alt den kraft fra anden skummes grundigt for fedt og tilføres til vores grundsovs. Gem det dyrebare fedt - for guds skyld!
  • Lav nu en opbagt sovs ved at smelte smør og tilsætte mel og lade det riste godt igennem indtil det har taget farve.
  • Pisk din fond sammen med "melbollen"
  • Giv evt. sovsen et skud fløde.
  • Til sidst smager du til med salt og peber og justerer evt. med lidt citron, ribsgele og så er din fantstiske julesovs klar!
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!
Aftenens ingredienser...

Aftenens ingredienser…

Give em the chop!

Giv’em the chop!

Ready to go...

Ready to go…

Nu skulle jeg jo være rigtig Gastromand og give lårene et ordentlig bask med mine nye knive, som ganske vidst bare var nogle Rosendahl. Ikke desto mindre var det ikke planen, at bladdet skulle smadres efter blot en times arbejde – men konklusionen er, at du nok skal bruge knivryggen…og nok helst ikke din yndlingskniv.

Efter et par timer i ovnen...

Efter et par timer i ovnen…

Dont be gentle here, it aint the bedroom...

Dont be gentle here, it aint the bedroom…

Efter det har kogt sammen en times tid...

Efter det har kogt sammen en times tid…

Fordelen ved denne fremgangsmåde er, at du kan lave den op til 3-4 dage før juleaften og bare have den på køl indtil den store aften. En ganske skudsikker plan og mere eller mindre en garanti for, at du får en lækker sovs juleaften. Det bedste er, at du kan smide det kulør og de bouillon-terninger langt væk, hvilket du naturligvis husker at understrege overfor gæsterne ikke?

Om du vil sjaske fløde i vil jeg være op til dig...

Om du vil sjaske fløde i, vil jeg lade være op til dig…

Hvordan ser din sovs ud juleaften??

Stik os en kommentar

Comments

  1. Søren Byriel Christensen

    5 stars
    Hvor meget ribsgelé, citron og soya vil i tilsætte hvis vi tager udgangspunkt i en opskrift til 8 personer?

    God jul :)

    • Der er kun en tommelfingerregel – smag dig frem:)

      Glædelig jul!

  2. Christian Daugaard

    5 stars
    Det fedt der ligger sig på jobben mens det står på køl, tages det fra eller blander du det med ?

    • Christian Daugaard

      Toppen self og ikke jobben 😊

    • HVis der er meget ville jeg tage det af. Er der kun lidt, så bland det med i saucen.

  3. Morten

    Jeg kan ikke læse i opskriften hvornår bl.a. stjerneanis tilsættes. Er krydderi/-urter med i ovnen også?

    • Søren

      Hvad fandt du ud af Morten?

    • I med det hele ja.

  4. 5 stars
    Super lækkeri den Grundsauce uhmmmm. Jeg kommer også selleri i top og knold porre og hvad jeg lige har. Og det er så smart at lave den i mega god og i fryser til den skal bruges uhmmmm super lækker.

  5. 5 stars
    Jeg er sku kommet til at puttevand i bradepande i de 1.5 timer, kan de så Moses og så vin over og koges ind og er den så klar 😅

  6. Kenneth Frost

    Halløj Gastromænd!
    Hvornår tilsætter i stjerneanis?
    I bradepanden i ovnen, eller først når der er tilsat vin og vand i gryden?

  7. Pia

    Du bager ikke op med andefedt?
    Jeg skal ikke lave kødet og får derfor ikke stegesky?
    Kan jeg nøjes med fond og så bage op med andefedt ?

  8. NIna Ewald

    5 stars
    This sauce seriously delivers – brilliant to have this on hand when you need a kick ass sauce for your duck/port/beef….you name it !!!

    Super,
    Nina

  9. Find Puggaard

    5 stars
    Simpelthen fantastisk! Har med held brugt opskriften x mange!!

  10. Henrik Pedersen

    Okay,
    Fonen er lavet i forgårs, nu er væden fra kalkunen siet og klar. Så er det simpelthen bare at blande de to væsker sammen, også lade det koge godt ind? 😳

    Håber dæleme det bliver en god sovs, det er jo årets vigtigste sovs! ☺️

    • Du blander de to og laver en oplagt sovs😉

  11. Peter

    Hvordan banker man det når det er i ovnen under punkt 4? :)

  12. Simon

    5 stars
    Jeg lavede denne sidste år, og den blev formidabel da andesovsen kom oveni. Dog har jeg lige et par spørgsmål i år.
    Jeg laver denne grundsovs i morgen. Når jeg så har alt det gode fra anden, skal jeg så først lave en opbagning på den, tilsætte kraften fra anden, og så tilsætte denne grundsovs? Og kan man bruge jævner i stedet for en opbagning? Tak for svar, og glædelig jul!

  13. Lotte Søllested

    Det lyder godt, og jeg vil også prøve det, men jeg irriteres over det sprog med: smide i gryde, sjaske fløde, bank i ovnen, – det virker utiltalende for mig med de grove ” kylen-rundt med maden

    • Det er helt OK Lotte – vi har hver vores måde at lave mad på;)

      Glædelig jul!

    • Gitte

      Det er da rart med noget ned på jorden sprog.
      Og spændende, hvordan sovs bliver i aften.😍

  14. Kingo

    Trykkoger?
    Så er det ved at være den tid igen ;)

    Er der andre der bruger trykkoger til fond’en?
    Jeg tænker at starte årets julesovs op med at koge fond på andelår, grøntsager osv – i trykkoger. Det burde presse al smag ud af lårene hurtigt med trykkogeren. Igennem sien og en tur i fedtskilleren og så på køl.
    På dagen ryger det der kommer fra anden og indmad (med æbler og svesker) så over i en lille gryde og koger også ind og igen skilles fedt fra.
    Til sidst samles det i den endelige sovs.
    Nogen der bruger trykkoger metoden?

    • Ingeniøren

      Altid!

  15. Christna Geer Sørensen

    Blandet man både væde fra både flæskestegen og and, eller anbefaler du at man istedet laver 2 ?

  16. Stefanie

    5 stars
    Godaften :-)

    Jeg lavede jeres lækre julesovs sidste år – det er uden tvivl den bedste julesovs jeg nogensinde har smagt!
    Men jeg kan ikke huske, hvornår jeg lavede grundsovsen. Hvor lang tid vil du mene, at den kan holde sig i køleskabet?

    Venlig hilsen,
    Stefanie

    • 5 stars
      Den kan sagtens holde sig en uges tid.

      Glædelig jul!

      • Louise Schultz-Johansen

        Den kan vel egentlig bare fryses 🤔

Submit a Comment

4.18 from 98 votes (68 ratings without comment)

Opskrift Vurdering