Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 19. marts 2024

Scroll to top

Top

42 kommentarer

Porchetta – Suverænt Sprødt Svin på grillen!

Porchetta1
Nemt og suverænt på grillen!
Porchetta på grill

Det er ingen hemmelighed, at jeg er stor fan af Pulled Pork, men efter at have lavet hjemmelavet Porchetta, har Pulled Pork altså fået konkurrence som den ultimative grillopskrift.

Som det er  tilfældet med pulled pork, egner Porchettaen sig suverænt til større forsamlinger og med egnet mener jeg forholdsvis billig mad med masser af smag (og så gør det jo ikke noget at tilberedningen ofte imponerer lidt). Så skulle weekendens grilludfordring vist være på plads… byd velkommen til porchetta opskriften!

LÆS OGSÅ: Timm Vladimir og Porchettaen

Vi har oprindeligt fundet lidt opskrift-inspiration til kombinationen af krydderier på Grillguru.dkog især salvien spiller godt sammen med svinet, som Eksilsønderjyden udtrykte det. Price-brødrene bruger bl.a. citronskal, men prøv dig frem til din egen favoritblanding til din hjemmelevede italienske rullesteg, porchetta.

Porchetta på grill

Porchetta

Nemt og suverænt på grillen!
4.27 fra 23 stemmer
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 2 timer 30 minutter
Samlet tid: 2 timer 15 minutter
Ret: Aftensmad
Køkken: Italiensk
Keyword: porchetta, pork, rullesteg, svin
Antal: 8
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

  • 1 stk svineslag af passende størrelse – spørg din lokale slagter. Er du i dit dovne hjørne tilbyder flere slagter at krydre og snøre slaget for dig
  • 6 fed hvidløg
  • 6-8 kviste frisk rosmarin
  • en stor potion frisk salvie
  • lidt frisk timian
  • 2 tsk fennikel frø
  • godt med kværnet peber
  • rigeligt groft- eller havsalt
  • olivenolie til det fik en passende konsistens

Udstyr

  • Grill
  • Rotisserie

Sådan gør du

  • Hak hvidløg og krydderier
  • Mos krydderurter og olie sammen – evt. i en morter hvis du har en sådan
  • Smag til med friskkværnet peber og rigeligt salt
  • Smør krydderblandingen ud på svinet (so to speak)
  • Rul Porchettaen sammen, snør og bind stramt – rids sværene grundigt – og her er mange muligheder, tern, tynde svær, tykke svær – det er op til din kreativitet!
  • Egentlig skal Porchettaen nu på spyd, men det fungerede perfekt uden samtidig med, at du har mulighed for at benytte et stegetermometer, som jeg mere ellere mindre bruger til alt kød.
  • Grill Porchettaen under låg indtil 65 grader.
  • Lad stegen hvile 10-20 minutter før udskæring i passende skiver.

Noter

Skær porchettaen ud ved bordet, så alle kan få glæde af den dejlige duft af grill og krydderier:)
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!
porchetta opskrift

Sådan ser den færdige hjemmelavede porchetta ud, lækkert ikke?!

porchetta opskrift

En udskåret porchetta, bare endnu mere lækkert!

porchetta opskrift

Velbekomme, italienske rullesteg, porchetta klar til servering!

Vi serverede Porchettaen med kartoffelfondant (smørkogte kartofler) og Grillet squash med tomatpesto. Porchettaen sparker røv og den meget tørre svinemørbrad havde naturligvis ikke en chance!

God appetit med din porchetta!

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Johnny Paulick

    Har aldrig hørt om den… Men efter opskriften at dømme så kunne det jo godt ligne den samme måde man laver rullepølse, bare hvor man har bibeholdt spækket på .. og så ligger den ikke i press, men bliver monteret på en Rostier over grillen i stedet for … Men det ser spændende ud, og man får lyst til at prøve..

  2. Henrik

    Hvilken temperatur skal grillen have?

  3. Maria

    Er det på indirekte varme i kuglegrill med kul?

  4. Også god med en marinade af provencialske krydderier med hvidløg og olivenolie,+ lad den ligge med marinaden et par timer før den stoppes i ovnen. stegetiden er afhængig af størrelsen.- Flæskesværen smager fantastisk, og der en super sky til sauce.

    Dette er ment som en hilsen fra Prag, og med tak for inspiration.

    MVH

    Mikael Bertelsen

  5. Anne Serlev

    4 stars
    Jeg har nu lavet to udgaver af porchettaen, den med citronskal er favoritten. Men hvordan får I kloge hoveder sværen sprød. Jeg steger på rotisserier. Og halvdelen ag sværene er bløde. Den er ristet og saltet. Næste gang vil jeg ikke ridse.

    • Hej Anne.

      Hvor lang tid får din porchetta og hvor mange grader?

    • Flemming Rasmussen

      Hej Anne,

      Du må ikke undlade at ridse sværen. Så får du en stor sej klump svær, som ikke kan bruges til noget.
      Hvis man skal have sprød svær, så skal temperaturen altid over 200 grader. Det kan ikke lade sig gøre uden høj temperatur.
      Derfor giver det også bedst resultat ved stegning af porchetta på kuglegrill, at man har 200 grader på temometret på låget. Det svarer til en stegetemperatur i alm ovn på 220 grader og det giver sprød svær (hvis der er saltet rigeligt mellem sværene)
      Endelig skal tiden selvfølgelig reduceres, så det svarer til den højere temperatur og der vil jeg sige (næsten uanset vægt) så ligger det mellem 95 og 105 minutter.

      Jeg har prøvet det 8-10 gange i kuglegrill og resultatet er det samme hver gang: Sprød svær og kød, der ikke er for tørt.

      Hvis du alligevel ikke har sprød svær, så rul stegen hen over de varme kul i små rullende bevægelser. Så popper sværen med det samme og problemet er løst. Men det kræver konstant bevægelse ellers bliver den brændt

  6. Kim

    Skal porchettaén vendes i grillen, går ud fra den skal steges ved medium varme på indirekte

  7. Lars

    5 stars
    Jeg må ile med et forsvar for mørbraden! Jeg plejer at vikle med serranoskinke eller lignende og basilikumblade imellem. Hvis man giver den indviklede gris ca. 4 minuter på fire sider ved direkte varme og 5-6 minuter ved indirekte varme og noget alufolie under, bliver den altså helt spiselig. Men der er bestemt ikke helt den samme glæde ved at stege en mørbrad, som der er ved at tilse sin porchetta på rotisseriet med jævne mellemrum. Porchettaen kan sådan set godt passe sig selv det meste af tiden, men derfor kan man jo godt holde øje med den sammen med en øl!

  8. Niels Reinau Harrestrup

    4 stars
    Hvis man ligger inde med en sous vide kan det helt klart anbefales at give den 8-10 timer i en pose og en nat i køleskab før end den får ca en time på kulgrill på spyd.

    Perfekt på indersiden og perfekt på ydersiden. Mums!

  9. 3 stars
    Elsker hvidløg og elsker Porchetta, så hvor meget hvidløg vil du mene denne opskrift kan bære når man holder meget af hvidløg uden det bliver for meget?

Smid en kommentar

Opskrift Vurdering