• Gastromand
• Den 14. november 2018
• https://gastromand.dk

Hvordan nyder du din whisky? Neat? On the rocks? Normalt er jeg 100 % sikkert til en neat udgave – altså ingen is og servering ved stuetemperatur – men alligevel valgte jeg at lave en undtagelse! Jeg fik nemlig mulighed for at nyde den med is fra en gletscher.

Lavet i samarbejde med Highland Park

Vi er på Svalbard for anden gang i mit liv. Vi har dagen forud denne sejltur afholdt intet mindre end verdens nordligste whisky-smagning hvor Highland Parks “The Light“ blev introduceret for pressen og diverse influencers. Senere kommer der et indlæg om “Wednesdays Whisky” hvor jeg præsenterer den igen.

Whisky on the real rocks

Det er dagen derpå og for nogen betyder det tunge hoveder og lidt tømmermænd. For mig er det heldigvis ikke én af de dage. Den står på tur til søs hvor vi skal sejle mod nord, og ærlig talt kunne jeg ikke overskue sådan en tur med tømmermænd, så jeg har været fornuftig…

På vej mod nord…

Undervejs er der naturligvis lige en lille whisky-smagning igen – der skal jo smages på de lækre dråber. Turen går mod en gletscher hvor der skal ”is-fiskes”. Jeg tror fejlagtigt at det er noget helt andet, men da vi ankommer til det smukke syn forstår jeg pludselig hele ideen.

Whisky-smagning below deck…

Vi har brug for is til vores whisky! Jeg er én af de heldige som får lov til at få en tur i en lille motorbåd ud på det stille hav for at fiske isstykker op af det kolde vand. Isen er krystal klar og fuldstændig ren – vandet er ufattelig koldt og køles ned til under frysepunktet af gletscheren og fordi vandet indeholder salt.

Familiefaren fisker is…

Efter en kølig omgang er jeg tilbage på båden med bundfrosne fingre – hvor er mine neopren vanter når jeg skal bruge dem? Kort tid efter mærker jeg en varm fornemmelse i kroppen da jeg synker den første store tår Highland Park 18 års – og det selv om den er kølet

Vi forsætter vores tur længere mod nord. Her finder du ”Pyramiden” som er en gammel delvist forladt russisk mineby som tidligere var aktiv og beskæftigede mere end 1000 mennesker. Der var huse, en pub, sportshal, teater, messekøkken og aktiviteter for beboerne.

Pyraminden…

Efter minen lukkede var det egentlig Ruslands ansvar at sikre alt blev revet ned, men en lille strofe i aftalen har givet dem en kattelem. Så længe der er beboere i byen skal den ikke rives ned. Derfor bor der om sommeren 12 russere og om vinteren 2 russere. Det er nemlig billigere at have russere udstationeret end at rive hele byen ned.

Den delvist forladte mineby…

Forestil dig et historisk levn som dette! En tidsmaskine er ikke nødvendig her – du er tilbage i 1950’er i det kolde Rusland. Der er forlade gamle bygninger, hammer og sejl står forsat og giver os associationer til en tid hvor ubetinget loyalitet mod ”Mother Russian” var en selvfølge – diktaturet lever her stadigvæk.

Vores guider har riffel og haglgevær med – “Just in case” siger den ene til mig…

Hele sjakken foran det forladte messekøkken…

Det er ret bevægende og fuldstændig surrealistisk. I dag er der underligt nok udvikling i byen, det er nemlig blevet en attraktion som nogle turister og rejsende gerne vil opleve. Faktisk er det sådan, at det gamle hotel er åben for gæster.

Hotellet, posthuset og pubben…

Vi bliver vist rundt og ser byen med en guide. Vi slutter af på hotellet hvor baren er åben. Jeg melder mig naturligvis til at smage en ægte russisk ”cocktail” som er et opbygget shot af ”Bols Blue”, ”Pisang Among” og ”Stroh Rom” af den barske karakter. Den russiske bartender siger ”På gensyn” da jeg tager den op for at bunde.

Jeg mander mig op og fortrækker ikke en minde da alkohollen brænder hele vejen ned gennem halsen – jeg tænker ved mig selv, at kan jeg spise verdens stærkeste chili uden at pive er dette barnmad. Den russiske bartender nikker til mig – min indsats er anerkendt. De andre gæster griner og flere spørger om den ikke var utrolig stærk? Jeg svarer stolt, at jeg er hærdet! Gastromand rules!

When in Russian…

Turen hjem går heldigvis hurtigere end forventet, jeg går under dæk og napper mig en lille bitte lur. Jeg er træt af den friske klare luft, indtrykkene og ikke mindst mit afsluttende møde med ”Mother Russian” – hold da op for en tur!

Håber det har givet lidt inspiration til at drage mod Nord! Og ja, Highland Park har en helt særlig plads i mit hjerte – faktisk var der i forbindelse med netop Highland Park jeg mødte min nuværende kæreste, så derfor min iver når jeg blogger om netop dette – Love is a great motivator :-)