Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 19. marts 2024

Scroll to top

Top

Ingen kommentarer

Ugens Frækkert; The Violet Pine Tree

Ugens Frækkert; The Violet Pine Tree

Jule og Nytårsfreden er så småt ved at sænke sig, og de første tegn på Forår er ved at vise sig. Det skal naturligvis fejres og temaet for denne Uges Frækkert er netop dét; Morten Krags bedste bud på en pisse lækker cocktail til Januars blæst og kulde. Selvom det går langsomt med at lysne udenfor, betyder det ikke vi skal snyde os selv for forfriskende og opløftende oplevelser indendøre…

Med dagens cocktail i hånden kan du trygt drømme dig hen til Forårets lune og forhåbenligt lysere dage – dét hvad enten du skal på ferie, bliver hjemme eller bare har brug for et “Forårs Kick”.

Forfriskende og indbydende…

En klassisk Gin & Tonic behøver i mine øjne ikke være en traditionel og små kedelig G&T.
Der må godt være noget kulør og fest og farver over den. Med meget simple midler kan du også gøre din ugentlige G&T (fordi jeg ved du har sådan én) til en endnu bedre og livsgivende oplevelse.

Ugens Frækkert; The Violet Pine Tree

Ingen vurderinger endnu
Ret: The Violet Pine Tree
Forfatter: thecocktail.blog

Ingredienser

  • 5 cl Woodhill Dry Gin
  • 8-10 cl Nordic Soda Water with a hint of Pine
  • 1.5 cl Violet Likør

Sådan gør du

  • I et afkølet glas med masser af is
  • Hæld Gin og Soda Water i
  • Top med Violet Likør
  • Rør det forsigtigt en enkelt omgang
  • Nydes bedst lige nu!
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

 

Find dit ynglings G&T glas frem, sæt det i køleskabet. Dette er med til at bibeholde en kold cocktail, samt at isen ikke smelter allerede fra start af. Jo mere is der smelter, jo mere “vandet” bliver din cocktail oplevelse. Du skulle helst få den rigtige smagsoplevelse af dine dyrt indkøbte dråber. Gå ALDRID ned på is, og meget gerne klar is, hvad enten du rører, shaker eller serverer dine cocktails “on the rocks”. Isen er med til at holde cocktailen kold, og meget is sikrer at den ikke smelter så hurtigt og dermed ikke “udvander” oplevelsen – det hedder “Dilution” i Mixology verden.

Gå ALTID efter kvalitets produkter – “Quality in – Quality out”! Hvorfor bruge din dyrebare tid på at gå at forberede en lækker cocktail, hvis dét du putter i cocktailen ikke er med til at gøre det en komplet nydelse – fra start til slut!

Idag har jeg valgt en dansk gin, som jeg er sikker på vil passe fint ind i de fleste G&T drikkende hjem, da den har den rette mængde af bitterhed og sødme, som gør det en til en drøm for enhver hjemme bartender at anvende i sine kreationer.

Elsker lokale Danske Gins…

Tonic er ikke bare tonic – Igen er kvaliteten vigtig men også meget individuel – Jeg har idag valgt en nordisk Soda Water, som er en klassisk Soda, der har et hint a fyrretræ og som virkelig giver en god balance og samspil med dagens gin. Betragt det som en tonic, bare uden kinin og dermed den ret så ofte meget tørre bitterhed.

Nordiske dråber – ja tak!

Hér kunne man have stoppet – men jeg giver den lige et ekstra skud på kompleksiteten samt den overordnet cocktail oplevelse. Til dette formål anvender jeg en meget lækker Viol Likør, fra det tyske Bitters firma The Bitter Truth. Udover at afgive en helt igennem fantastisk farve, giver den også lækre “blomster” noter og aromaer til helhedsudtrykket, samt en herlig sødme som kan give noget modspil til bitterheden fra ginnen og tonic’en.

En likør der giver velvære…

Alt i alt en Forårs oplevelse i et glas, som forhåbentligt kan være med til at lysne din Januars oplevelse.

Nydes bedst lige nu!

Find endnu mere inspiration via min Instagram profil, eller Facebook

Stik os en kommentar

Smid en kommentar

Opskrift Vurdering