Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 23. marts 2023

Scroll to top

Top

Ingen kommentarer

VIN UDEN PIS: Francly Speaking…Who’s your daddy?

VIN UDEN PIS: Francly Speaking…Who’s your daddy?
Vinhjernen

Du kender selvklart cabernet sauvignon. En af de mest klassiske rødvinsdruer, som har lagt most til nogle af verdens bedste vine, både i Bordeaux, Californien, Australien og andre steder. Vi kan lide den og kigger nærmere på den ved senere lejlighed. Denne gang handler det nemlig om cabernet sauvignons daddy, old man, det fædrende ophav. Og det er cabernet franc. Det er nemlig sauvignon blanc og cabernet franc, der er ophav til cabernet sauvignon.

Cabernet franc er ikke så frembrusende eller populær som sit afkom, men derfor skal man nu ikke afskrive den, den kan noget som den selvsikre søn sjældent formår.

Cab F kører nemlig ”less is more”-stilen. Sammenlignet med Junior betyder det mindre farve, mindre tannin og mindre syre. Det giver i sagens natur vine, det er lettere i udtrykket end det, du er vant til med cabernet sauvignon. Det gør man flittigt brug af bl.a. i Loire, hvor der laves masser af urteduftende, saftige og skønne rødvine, der især gør sig godt let afkølede og er særdeles madvenlige. Og hvis cab franc har sit hovedsæde nogle steder er det formentlig i Loire-dalen, hvor den sammen med pinot noir er eneste tilladte rødvinsdrue.

I Bordeaux indgår den i blends både på venstrebred i Medoc og på højre bred i Pomerol og St. Emilion, hvor den sammen med merlot ofte er primærdruen. Hvis man ikke ved bedre, kan man sagtens tale nedladende om ol’ franc, men når men ved, at den lægger krop til en ikonisk vin som Cheval Blanc aftvinger det en vis respekt.

Druen har sine fans blandt vinmagere mange steder på kloden. I Europa findes den udover i Frankrig også i Ungarn og Italien hvor den i Bolgheri både blandes med andre bordeaux-druer, men også laves rent.

Dagens fangst af druen byder udover fra Loire også på vine fra Spanien, New York, Sonoma og Sydafrika. Og dermed slår geografien vist fast, at cabernet sauvignons daddy’o stadig har sin vinøse berettigelse på verdensscenen. Skal vi se, hvad der gemmer sig i flaskerne?

Cabernet Franc

Chateau de Fesles ”La Chapelle” Vieilles Vignes 2015

Pris: 139, –

Forhandler: Kjær&Sommerfeldt

Urtet og klassisk næse med krydret duft af hyldetræ og solbærblad. Munden er let og tør, saliverende og mighty nice. Loyal mod både drue og geografisk ophav og meget behagelig.


Rainbows End Cabernet Franc 2015

Pris: 159,- v. 6(normalpris 179,-)

Forhandler: Jysk Vin

Dufter nærmest af carmenere, urter og bær, lidt a la vinen før. Munden er elegant og harmonisk med nydelig frugt og blide tanniner. Pæn!


Wölffer Estate 2014 Cabernet Franc

Pris: 139,- v. 6(normalpris 169,-)

Forhandler: Vinomani

Næsen starter reduktivt med duft af rovdyrbur. Munden er let og saftig med en næsten medicinsk note inden en tør og elegant finale. Er den ved at lukke lidt ned?


Wölffer Estate Caya 2014

Pris: 229,- v. 6(normalpris 249,-)

Forhandler: Vinomani

Herlig moden næse, lidt som en lille bdx fra gamle dage. Munden er saftig, let og tør og virkeligt rar. Flot og elegant vin.


Mas Irene 2014

Pris: 169,- v.6(normalpris 199,-)

Forhandler: Vinomani

Pleasernæse med røde bær og mild urtekrydring. Munden har let sødme, balanceret af ru tanniner og veldoseret charme. Nydelig.


Cenyth 2012 [BEDST I TEST]

Pris: 149,- v. 6(normalpris 375,-)

Forhandler: Jysk Vin

Dejlig næse bag en letsvovlet start. Solbær, lidt florale noter og sød tjære. Munden er cremet og blid inden tannin-attakket rammer gummerne, men overordnet er det en møgbehagelig oplevelse. Jeg får lyst til côte de beuf. 2010 blev ”bedst i test” i anden sammenhæng og 2012 bliver det sørme denne gang. Godt gået.


 

Stik os en kommentar

Smid en kommentar

ANNONCE