Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 5. oktober 2024

Scroll to top

Top

Ingen kommentarer

VIN UDEN PIS: Skarp vin!

VIN UDEN PIS: Skarp vin!
Vinhjernen

Hvad dulen er det, tænker du måske? Og jeg er da heller ikke sikker på, at jeg kan give dig et godt svar. Man kunne også tale om ranke, fokuserede vine, men det lyder også lidt mærkeligt. Det er jo ikke sådan, at vinen står i flasken og fokuserer på noget som helst.

Men, det er nogle af de termer, som vinfolk ynder at bruge om bestemte vine. Måske skal vi omtale det som vine, der er defineret ved fraværet af frugt. Mineralske, vil nogen kalde dem. Stringente vine med udtalt syre, der på en eller anden måde kræver din tilstedeværelse og opmærksomhed, når man drikker dem. Vine, din svigermor vil kalde for ”sure”.

Men jo mere vin man drikker, desto mere kommer man til at holde af sådanne vine. Skarpe hvidvine fremfor fadbamsede egetræshørmere. Læskende og lette rødvine mere end tanniske frugtbomber. Sommeren er en perfekt årstid til at eksperimentere med skarpe vine og vi har høstet et par håndfulde af slagsen. Det var forventet, at der ville dukke tysk riesling op og der er da også hele tre af slagsen med i testen af denne vintype, der nærmest alene kan definere begrebet ”skarp”.

Men de tre deltagende røde var især spændende, her får du både spændende italiensk og sydafrikansk cabernet franc. Og en af dem var så god, at det udløste sjældne 6 Gastromænd. Skål i skarp!

Skarp vin

Jakob Schneider Grauschiefer Riesling Trocken 2021 [BEDST TIL PRISEN]

Pris: 99,95 v. 6 (normalpris 129,-)
Forhandler: Jysk Vin
Næse med maser af citrus, men også blid, floral riesling parfume. Munden er barberbladsskarp syre og flintet mineralitet, det hele prikker i munden i lang tid. Det her er riesling der kan håndtere alt fra østers til grillede kæmperejer. Flot til prisen.


Barth Riesling Trocken 2020

Pris: 149,95
Forhandler: Sprit&Co
Her er allerede blid petroleumsduft i næsen, sammen med duft af umoden pære. Munden er knastør, rank og læskende med udtalt mineralitet og et lille grønt haps til sidst.


Balthasar Ress ”Von Unserm” Riesling Trocken 2021

Pris: 109,- (normalpris 179,-)
Forhandler: Kjær&Sommerfeldt
Her er næsen meget gavmild og aromatisk med hvide blomster og syltet pære. Munden har sitrende, prikkende syre og fader blidt og krydret ud.


Nucli Organic Blanco 2020

Pris: 109,95
Forhandler: Sprit&Co
Spændende catalansk vin på macabeu og sauvignon blanc, hvor førstnævntes fede frugt dominerer næsen der også har et lille pift af volatilsyre. Munden er rank og crisp og vinen er en glimrende, læskende tørstslukker på terrassen, mens du venter på at kullene bliver hvide.


Leirana Albariño Rias Baixas

Pris: 152,- v. 6 (normalpris 169,-)
Forhandler: Jysk Vin
Herligt aromatisk næse med mandel, blomster og mandarin. Munden har laserskarp syre men også en cremet fylde, der er meget behagelig. Drik til grillet hønsefugl eller din bedste paella.


Florian Mollet Sancerre 2021

Pris: 169,- (normalpris 259,-)
Forhandler: Kjær&Sommerfeldt
Sancerre, ærkeklassisk og et godt bud på skarp vin. Her i en for området relativt aromatisk stil, næsen har blid duft af hyldeblomst og stikkelsbær. Munden er hamrende sprød, læskende og meget harmonisk. Glimrende sancerre i pleaserstil.


Massimo Rivetti Langhe Nebbiolo 2020

Pris: 134,- v. 6 (normalpris 149,-)
Forhandler: Jysk Vin
Ribs og rabarber, lavendel. Munden har præcis og skarp syre og lette, lidt ru tanniner. Dejlig og saftig vin til lette grillretter, mormorkylling eller old school frikadeller. Og en dejligt tilgængelig version af nebbiolo, der ellers kan være noget af en mundfuld i ung alder.


Gabrielskloof Cabernet Franc 2019 [BEDST I TEST]

Pris: 239,- v. 6 (normalpris 279,-)
Forhandler: Jysk Vin
Skøn åben, næse der oser af solbær og solbærblad. Kælen og venlig mund med rank frugt og god syre. Det er en særdeles behagelig vin med stor drinkability og masser af personlighed.


Podere Raniere ”Senziente” 2017

Pris: 199,95
Forhandler: Sprit&Co
Meget spændende næse med kamfer, solbær og noget floralt. Munden er krydret og i den grad skarp med attak af både syre og tannin. Men det hænger rigtigt flot sammen. Kompleks og flot vin.


Stik os en kommentar

Smid en kommentar