Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 6. november 2024

Scroll to top

Top

2 kommentarer

En vinders tanker fra DM i blindsmagning

En vinders tanker fra DM i blindsmagning
vinkreutzer

Føler man sig som en Gastromand når man vinder DM i blindsmagning af vin? Ja det gør man naturligvis, men undervejs til den følelse gik der en masse andre tanker gennem hovedet på mig. Her vil jeg prøve at dele nogle af dem med dig. Før, under og efter en heftig søndag med blindsmagning af vin.

Jeg har været i vinbranchen i snart 20 år og smager i dag mere vin på daglig basis end på noget andet punkt af mit arbejdsliv, og det siger ikke så lidt. Da DM i Blindsmagning blev offentliggjort tænkte jeg straks på at jeg måtte med, jeg skulle bare finde det rigtige hold. En mulighed var at lave et W.S.E.T. hold med Lars og Troels, men inden den tanke kom videre så var Henrik Olsen på pletten og spørge om vi ikke skulle stille et hold fra Otto Suenson Vin. En super fed idé hvor vi kunne vise firmaet lidt frem overfor de andre vinfirmaer og en del af landets bedste sommelier-drenge! Vores hold blev Henrik Holten Olsen som arbejder med salg til Restauranter og erhverv, Anders Bühring som er bestyrer af vores butik i Dr. Tværgade i København, samt undertegnede produktchef Frederik Kreutzer. Et stærkt hold, hvor vi med sikkerhed kunne få det sjovt og arbejde på tværs af 3 afdelinger.

I tiden op til fik vi ikke rigtig sat tid af til at træne, men vi talte meget om det. Mine tanker kørte som den gamle rutchebane i Tivoli; op og ned. På dagen var jeg helt afslappet, klar til at hygge mig og have det sjovt. Vi startede med 12 vine, hvor vi havde 10 minutter til hver vin. 10 minutter er ikke lang tid, men alligevel tid nok til at vi kunne grine og nyde det.

 

2002 Pol RogerChampagne

1.vin i glasset: bobler, men den var dekanteret. Hvad skal vi gætte på drenge? Jeg tænker at det er stor vin fra start, alt for godt til bare at være en almindelig mousserende vin. Vi var helt enige om at det var stor Champagne. Dekanteringen var medvirkende til at vi gættede for gammelt på denne. At vi insiterede på Blanc de Blancs kan vi ikke undskylde, men en fantastisk god Champagne at starte dagen med! Vi gættede Blanc de Blancs 1996 og det var Pol Roger Vintage 2002, som er domineret af Pinot Noir.

Herefter kom et par hvidvine mere, som vi ramte nogenlunde på. Enkelte med druesort, andre med årgang og således fik vi samlet lidt point sammen.

 

Auslese Riesling Mosel

5. vin i glasset: YES endelig tysk riesling. Endnu engang fik vi slået vores glæde fast, da vi dufter, smager, kigger på hinanden og siger: Ürziger Würztgarten med sikkerhed! At vi så også ramte Auslese sødmegraden perfekt gjorde det ikke værre. Producent og årgang ramte vi ved siden af. Gæt på Karl Erbes 1994 og det var Jos. Christoffel jr. 1990. Et glas vin man ikke rigtig kunne spytte ud, men jeg havde heldigvis chauffør på!

Inden pausen sluttede vi med en Blaufränkisch fra Østrig som vi fik både drue og årgang på. I pausen talte jeg lidt med de andre hold og ingen havde en rigtig fornemmelse af hvor de lå. Denne følelse bredte sig i øvrigt også i salen efter de næste 6 vine. Det er svært at vurdere hvor mange man har ramt rigtigt. De næste 6 vine kom så løbende frem til os. Første vin var en Bourgogne hvor vi hverken fik kommune eller årgang – sløvt.

Castello di Ama8. vin i glasset: Sangiovese med sikkerhed. Tror ikke at vi diskuterede andet end Brunello eller Chianti Classico på denne. Da 2 af os kunne overbevise den 3. om at det ikke var ren Sangiovese, så endte vores bud rigtigt i Chianti Classico med Castello di Ama som rigtig producent.

Af de sidste 3 rødvine havde vi kun Malbec fra Argentina på den gode side af pointgivningen.

 

Vintage Port Graham's

12. og sidste vin i hovedkonkurrencen blev vores mest pinlige øjeblik og et virkelig sløvt bud på Maury 1975. At vi ikke fangede den højere alkohol og unge alder kan jeg stadig undre mig over inden jeg lukker øjnene om aftenen. Graham’s 1994 Vintage Port. Hvorfor den var så oxideret i stilen forstår jeg dog ikke.

Rundt og tale med de andre deltagere i pausen og her kunne vi så småt forstå at vi ikke havde klaret det helt skidt og øjnede så småt en plads i finalen. Vi endte i finalen sammen med 2 dygtige hold fra private vinklubber, den ene med Thomas fra Vinoteket. Det viser bare at alle kan deltage, så sæt et hold sammen og begynd at træne til næste år. Vi ses?

 

Koncentration ved finalebordet. Barolo i glasset...

Koncentration ved finalebordet. Barolo i glasset…

 

I finalen snuppede vi i flot stil 2 af 3 vine og var lykkelige. At vi var lige ved at ramme producenten på Riojaen kan vi ikke bevise, men heldigvis var det ikke de 6 point vi tabte på.

 

Henrik Holten Olsen - Anders Bühring - Frederik Kreutzer

Henrik Holten Olsen – Anders Bühring – Frederik Kreutzer

 

En fantastisk følelse at løfte diplomet i vejret, at have vundet foran så stærke og dygtige hold som vi gjorde. Held? Nej det kan ikke kun være held efter 15 vine, vel? Vi var pisse dygtige og som ægte Gastromænd er vi ikke bange for at indrømme det!!

Direktøren havde lovet stjernemiddag, hvis vi vandt. Jeg havde bedt ham om at bestille bord, vi endte med en fantastisk aften på Restaurant Marchal, på Hotel d’Angleterre.

For fuld liste over vine m.m. se på VinKreutzer.dk

 

De 3 finalehold, med arrangørerne

De 3 finalehold, med arrangørerne

 

Konkurrencen var arrangeret af René Langdahl Jørgensen fra Magasinet Gastro og Thomas Ilkjær fra Vinakademiet.

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Tak Frederik, for de fine ord og tak for sidst i finalen,
    Ja det var en spændende og stor dag for os alle.

    Vi havde 2 vine næsten helt rigtige, undtagen årgang, ud af de 12 vine:
    Pol Roger Vintages 2004 som bud på 1. vin
    og Grahams Vintages Port 1977 på 12. vin.

    Vi opdagede hurtigt at alle vine var meget kolde da de
    blev serveret, omkring 11-12 grader, også på de røde,
    så vi brugten en del tid på at varme glasset lidt for at få mere duft ud af vinene.

    Alle vine var af højt niveau og vi kom jo godt rundt i vinverden, undtagen Bordeaux,
    som jeg personligt selv havde håbet på ville have været i et af glassene.

    Vi ses næste år, med åbent sind og ganer, og håber på det bedste.

    Med hilsen fra:
    Thomas K. Veirø

    • Selv tak Thomas.
      Interessant at I også havde den Graham’s så meget ældre. Det stemmer meget pænt med at den virkede unaturligt udviklet, hvilket man kun kan undre sig over!?

      Rigtig flot at ramme Pol Roger på producenten!

      Enig, de var meget kolde, men hellere den vej end omvendt.

      Vi var såmænd i Bordeaux, eller det troede vi at vi var. Dunn var ikke Lynch Bages ;-)

      Vi ses helt sikkert næste år til en god smagning!

      Hyg dig

Smid en kommentar