Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 3. oktober 2024

Scroll to top

Top

En kommentar

Vinderen af Danmarks Bedste Bøfsandwich 2021 er fundet 🤎

Danmarks Bedste Bøfsandwich
Ingeniøren

Panorama Mad og Vin i Silkeborg genvinder Danmarks Bedste Bøfsandwich i 2021

For tiende år i streg uddeler De Brune Riddere prisen som Danmarks Bedste Bøfsandwich – og i år er der sket noget som kun er sket én gang før i De Brune Ridderes historie: At den regerende mester genvinder trofæet!

Der var fugt i øjenkrogene, da Danmarks Bedste Bøfsandwich blev uddelt til Panorama Mad & Vin sidste år og siden har verden stået på hovedet i Silkeborg. Udover at gå fra 10 til 200 solgte bøfsandwiches om dagen, en hjemmeside der gik ned da for mange sovsehungrende gæster ville bestille bord til bøfsandwich, så har den regerende mester også haft et prominent indslag på en landsdækkende tysk tv-kanal, som har betydet en del modige udenlandske gæster der har ønsket at smage på den jyske klassiker. 

Den næstbedste bøfsandwich i 2021 var fra Rasses Skovpølser i Skanderborg som tidligere har vundet prisen i 2017 og 2019 – og trekløveret af Danmarks bedste bøfsandwiches med brun sovs rundes af med Restaurant Klokken fra Aarhus.

Dette skrev dommerpanelet bag kåringen af Danmarks Bedste Bøfsandwich, De Brune Riddere, i anmeldelsen fra december 2021 om den vindende bøfsandwich: “Ligesom med ægte kærlighed, så er det altså det der er indeni der tæller. Men når det er sagt, så er Panoramas bøfsandwich nok den flotteste servering vi har set. Det betyder ikke noget i forhold til karakteren, men det er da frækt når den brune skønhed ligger der og gør sig til! Inklusiv de hjemmelavede kartoffelchips, der indbyder til at man straks smager på sovsen i bedste jydenacho-stil. Ligesom sidste år hvor Panorama vandt, så viser den regerende mester igen at det handler om helheden. Der hvor alle elementerne er gode, men den samlede helhed giver en kulinarisk synergi, så man virkelig kan opleve hvad Danmarks bedste bøfsandwich kan!

Stifter og formand for De Brune Riddere, Lasse H. Görlitz, udtaler, “I endnu et år præget af pandemi og desværre permanent lukning af nogle prominente brune etablissementer, har vi sjældent set så tæt et opløb mellem de to bedste bøfsandwiches, men i sidste ende trak Panorama stikket hjem på marginalerne. Om man foretrækker Panoramas delikate klassiker eller Rasses ‘this goes to eleven’ bøfsandwich, er højst sandsynligt et spørgsmål om personlige smagspræferencer – de er begge vanvittigt gode!

Gastromand har selvfølgelig også en finger med i spillet:

“Der er garanti for en brun luksusoplevelse, uanset hvor du tager hen”, tilføjer næstformand i De Brune Riddere, Frederik Lundberg (Ingeniøren), og uddyber, “bøfsandwichen i Danmark har aldrig set et højere niveau, end det vi så i 2021. Over det sidste årti er det kun gået én vej, og vi kan tydeligt mærke, at den venskabelige konkurrence hjælper til med at presse det opad”

Kategorivinderne i 2021

Udover de overordnede vindere, kårer De Brune Riddere også de fem vigtigste elementer i bøfsandwichen, som ligeledes falder indenfor den brune trekant. Således serveres henholdsvis bedste sovs, løg, boller, bøf og syltevarer i 2021 hos:

  • Danmarks mest kælne brune sovs: Restaurant Klokken, Aarhus
  • Danmarks svedigste løg: Panorama Mad & Vin, Silkeborg
  • Danmarks frækkeste boller: Panorama Mad & Vin, Silkeborg
  • Danmarks mest flabede hakkedreng: Rasses Skovpølser, Skanderborg
  • Danmarks syndigste syltevarer: Rasses Skovpølser, Skanderborg

Vindere af Danmarks Bedste Bøfsandwich gennem årene

  • 2021: Panorama Mad & Vin, Silkeborg
  • 2020: Panorama Mad & Vin, Silkeborg
  • 2019: Rasses Skovpølser, Skanderborg
  • 2018: Restaurant Kohalen, Aarhus
  • 2017: Rasses Skovpølser, Skanderborg
  • 2016: Grisen, Nørrebro, København
  • 2015: Grisen, Nørrebro, København
  • 2014: Havnens Perle, Aarhus
  • 2013: Restaurant Vestre Baadelaug, Aalborg
  • 2012: Havnens Perle, Aarhus

Nu kan man også få brun sovs i ørerne

Første sæson af Ugens Brune Rapport blev lanceret – en podcast med 10 afsnit fra De Brune Riddere og Skæg & Ballade der handler om bøfsandwich, kærlighed og sovsstarter med den allerførste anmeldelse af Panoramas bøfsandwich, tilbage fra 2019 – den kan man nyde her:

Hvem er De Brune Riddere?

De Brune Riddere er en flok af nøje udvalgte og erfarne bøfsandwichentusiaster fra hele Danmark, der hvert år kører landet tyndt i jagten på Danmarks Bedste Bøfsandwich. Under den mahognifarvede fernis gemmer der sig erfarne barbecuedommere, madbloggere, hotdog-afficionados, fødevareuddannede, lidt Gastromand, musikere samt en enkelt møbelsnedker. De Brune Riddere har forkyndt Danmarks Bedste Bøfsandwich siden 2012, og gør det, fordi de kan lide det! Anmeldelserne til Danmarks bruneste dækguide bliver primært publiceret for de over 13000 følgere på facebook og sker incognito, betalt af egne lommer. I stedet for at anmelde alle bøfsandwiches der blev smagt, gik ridderne i 2019 over til kun at skrive om de bedste, ligesom de trestjernede søster-anmeldere fra Frankrig.

Se Danmarks brune dækguide her og planlæg din egen brune tourné:

www.bøfsandwich.dk 

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. pp

    pp

Smid en kommentar