Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

One Comment

Weekendtesten: Vil du med en tur til Afrika?

Weekendtesten: Vil du med en tur til Afrika?
Fynboen

Når jeg tænker over det, så er det sjældent, jeg er faldet over en afrikansk kogebog. De hænger i hvert fald ikke på træerne. Med Mama Afrika har Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg lavet et kæmpe opslagsværk, som hylder de mange forskellige køkkener, du finder i Afrika… 

Med sine imponerende 500 sider er der tale om en stor moppedreng, der er resultatet af en længere kulinarisk rejse rundt på det afrikanske kontinent. Bogen har stort fokus på simpel mad og hverdagsretter, så udover at du måske skal opgradere krydderihylden, så kan alle altså være med her.

Udseende og førstehåndsindtryk

Det første, der møder dig, er den smukke forside, som minder en om noget dyremønster.

Når du så åbner bogen, får du allerede i indholdsfortegnelsen indtrykket af, at de to forfattere virkelig har rejst rundt i Afrika. Der er opskrifter fra nord til syd med alverdens eksotiske navne, som godt kan være lidt af en udfordring at udtale. Bogen er som sagt en ordenlig krabat, så det ville være synd at sige, den er særlig handy på køkkenbordet. Men flot og spændende er den.

Læs også: Gaveidé: Topkarakter til Vollmers kogebog “To Sider af Samme Smag”

Opbygning, struktur og indhold

Bogen er opdelt i lande, hvilket faktisk giver rigtig god mening. Det afrikanske køkken spænder vidt, og der er stor forskel på om du er i Sydafrika eller Etiopien – dette ses også på retterne. Hvis du lavede en tilsvarende bog om Europa, ville der jo også være kæmpe forskel på det danske køkken og det græske.

Udover de mange opskrifter, er der også en del stemningsbilleder, historier og forklaringer af de forskellige retter og køkkener. Det fungerer sammenlagt rigtig godt. Oveni det er metoderne og opbygningen af opskrifterne simple og nemme at følge.

Billeder

Mama Afrika er som sagt en stor bog, og det betyder naturligvis også rigtig mange billeder – og flotte billeder. Mange af retterne er dog skudt ens, men de er stadig rigtig flotte.

Mafé… ehh, what?

Aish baladi, eller bare pitabrød.

Viazi hva’for noget..

Akoto…. ja.. eller krabbe :-)

Udover at billederne er flotte, er de også rigtig appetitlige. Man skal huske på at rigtig meget af maden er gryderetter, og det kan i sig selv være en udfordring at tage lækre billeder af. Det lykkes dog ret godt næsten hver gang.

Dommen

Næsten hver gang jeg anmelder en kogebog, tester jeg retter fra bogen. Det plejer at være en god indikator for selve kvaliteten af bogen. Mama Afrika er ingen undtagelse. Her har jeg også testet opskrifterne. Jeg valgte at invitere en flok venner på besøg og udfordre dem på det afrikanske køkken. Det fungerede supergodt, og alle synes, det var et hit.

Lige fra jeg første gang holdt bogen i hånden, har jeg været meget betaget af den. En af hovedårsagerne er, at det omhandler opskrifter og områder, som jeg sjældent er stødt på. Mine tanker ledes hen på første gang, jeg åbnede Sølvskeen (italiensk kogebogsklassiker). Her åbnede der sig nemlig også et kæmpe register af opskrifter.

Læs også: Årets julegave er klar: Gastromand Extended

Og det er netop en af styrkerne i Mama Afrika. Der er rigtig meget forskelligt at kaste sig ud i, og det store register af opskrifter gør nemlig, at denne bog vil være spændende i mange år fremover.  Så selvom vi ikke er ude den store fingastronomi, rammer vi en topkarakter for et super gennemført produkt, som både kan glæde nybegynderen og eksperten. Det er en oplagt julegaveidé. Jeg kan kun give topkarakter og glæder mig til at afprøve de retter, jeg ikke allerede har smagt.

Fakta:
Forfatter: Nikolaj Kirk, Mikkel Maarbjerg
Fotograf: Jon Angelo Gjetting
Vejl. pris: 499,-
Sideantal: 500
Forlag: FADL 

Stik os en kommentar

Comments

Submit a Comment