Gastromand.dk | 1. October 2016

Scroll to top

Top

En kommentar

Dansk vin er ikke længere flydende tortur på flaske

Dansk vin er ikke længere flydende tortur på flaske
Aarhusianeren

Vin fra danske marker er ikke noget, der tidligere har kunnet få Gastromændene ret langt op af stolene, men det lavede en aften i Malling noget overraskende om på. 

Vi har tidligere besøgt Malling kro og været svært begejstrede. Denne aften var vi dog inviteret til den lille flække syd for Aarhus af en helt særlig grund; vinmenuen var nemlig 100% dansk. De danske vine kom alle fra Vinhuset Kvist & Vitus på Brandbygegaard, som måske mest af alt er kendt for sine to beboere Lone Vitus aka Lone Landmand og Søren Kvist aka Søren Sørøver – to hippier der ikke er bange for at blande sig i den danske fødevaredebat. Til de danske vine havde køkkenchef Mikkel Korsgaard Sørensen sammensat en menu hvor en stor del af råvarerne stammede fra selv samme gård.

Til bords havde vi iøvrigt den nykårede vinder af Masterchef 2015 og irriterende skarpe vinskribent for JP, Anders Halskov-Jensen, og den altid underholdende hjerne bag Aarhus Update – og sidst men ikke mindst Lone og Søren. Så der var altså lagt op til en rigtig hyggelig aften.

Suveræne røde bobler

Lad os få noget i glasset!

 

mallingkro - 5

 

Enhver god middag starter med bobler (i hvert fald hvis du spørger en gastromand). Denne aften var heldigvis ingen undtagelse.

Til at spille sammen med de røde bobler startede vi stille og roligt med en snacktallerken med sprøde chips, en ekstrem gul mayonaise og rygeost med frisk radisse. Mayoens frække farve kommer i øvrigt bare fra blommerne fra gården.

 

Sprøde chips, rygeost radisse

Sprøde chips, rygeost radisse

 

Nå, men tilbage til glasset. Overraskende klassisk champagneduft a la smørstegt rugbrød, fine bobler og en ultra tør og sprød vin med en smag domineret af hindbær – næsten pinot noir agtig. Det viser sig at vinen er helt uden tilsat sukker eller svovl lavet på champagnemetode af det første lette pres og dermed den inderste saft af gårdens Rondo-druer. Det må i øvrigt være første gang i mit liv, at jeg smager en vin der er degorgeret umiddelbart før servering. Den by far bedste danske vin jeg har smagt til dato – desværre er den kun fremstillet i 300 eksemplarer og til 275,- flasken, burde de blive revet væk!

Lavt udbytte uden sprøjtegift

Gårdens vine kommer fra de ca. 1000 stokke som fordeler sig over 1/2 hektar og som blev plantet i 2004 og dermed har haft 12 års fødselsdag. For Lone og Søren er det en selvfølge, at der ikke bliver brugt kunstgødning eller sprøjtegift i markerne, ligesom de holder brugen af svovl på et absolut minimum. Sidst men ikke mindst bliver druerne høstet så sent som overhovedet muligt. Vi kan fornemme at det mere end én gang er “gået galt” fordi druerne er gået over tid og høsten derfor er blevet kasseret – det lyder helt vanvittigt i vores ører at gamble med et helt års arbejde på den måde, men Lone smiler bare og trækker på skuldrene. Det er tydeligt, at det er rejsen og ikke målet der er det vigtigste. Vi ryster til gengæld på hovedet…

Det lave udbytte betyder, at gården kun producerer ca. 4000 flasker årligt.

 

Søren fortæller

Søren fortæller

Den hvide æblevin

Så kom der hvidvin i glasset – bemærk i øvrigt den total overskudsagtige “etikette” som Lone og Søren benytter sig af. “Vi kunne simpelthen ikke finde nogle etikker der afspejlede de mange timers arbejde, der var lagt i vinen, så vi besluttede at signere helt bogstaveligt”. Det er sgu go’ stil, hvis du spørger os. 4000 flasker er lige pludselig ret mange…

 

Rosé

Hvidvin

 

“Det dufter jo helt vildt af æbler” udbryder Webmasteren da han stikker snuden i glasset. Det kan hænge sammen med at det er æblevin vi har fået i glasset… Naivt troede vi, at vi skulle drikke druevin hele aftenen, men Søren afslører, at de faktisk meget hellere vil lave vin på æbler – helt simpelt fordi æbler trives langt bedre i det danske klima end druer, der aldrig bliver verdens bedste, ligesom de danske æbler jo er det.

 

Lone fortæller

Lone fortæller

 

Vinen er husets bud på et alternativ til den traditionelle hvidvin. Vinen er lavet på Aroma-æbler, som gærer på skrog, kerner og skræl i 2-3 døgn i store åbne kar inden den egentlige presse, hvorefter vinen koldgærer 9 måneder inden den modner 9 måneder på gamle Bourgogne-fade.

Udover den markante duft af grønne æbler, byder Masterchefen ind med marcipan, som er spot on. Jeg påstår stadig at den duftede bittert – selvom det vist ikke er teknisk muligt. Mest af alt minder den om noget oxideret biovin. Smagen er til gengæld meget vinøs med masser af syre, der giver associationer til Sauvignon Blanc fra Loire uden at vi dog er helt oppe at ringe.

Jeg mener i øvrigt, at Søren sagde at der kun var lavet 200 flasker, men hæng mig ikke op på det.

Til vinen fik vi en klassisk fiskeservering, hvor specielt de små fennikel var helt suveræne!

 

Fisk og Brandbygegaards friske grønsager

Fisk og Brandbygegaards friske grønsager

Resten af Rondoen

Så var det blevet tid til at drikke resten af Rondo-druen. Boblerne var som bekendt lavet på det første lette pres, hvor den næste rosé er lavet på den resterende saft.

Duften domineres af Ribs, rabarber og rødbede for at det ikke skal være løgn – ja ligefrem en lille smule jordslået. “Det er sgu en hidsig fætter” tænker jeg, da jeg tager den første slurk. Der er simpelthen syre for alle pengene!

 

Rosé

Rosé

 

Den tilhørende ballotine komplementerer i øvrigt vinen helt suverænt og giver noget modspil til den overdrevne syre!

 

Kylling

Kylling

Den danske Bourgogne

Vi var ret imponerede af de lækre flasker som Lone og Sørens vine kom i og de blev altså ikke mindre imponerende af at blive præsenteret i magnum-flaske, men på den anden side, hvilken vin gør det?! Det var blevet tid til en “pausevin” – et koncept vi naturligvis bifalder på Gastromand.

 

Rico

Chefen på Malling Kro, Rico.

 

Magnumflasken gemmer på en Rossato lavet på 95% Rondo og 5% Muscat, som er blandet ved høsten. Vinen har gæret 1 1/2 år på skallerne uden at Lone eller Søren har så meget som kigget til den. Igen, vi havde nok ikke haft samme tålmodighed! Hvis du forestiller dig at du knuser en håndfuld Kongen af Danmark og stikker snotten i pulveret efterfølgende, har du duften. I smagen er lakridsen endnu mere dominerende. Bülow havde været fan! Endnu en gang er der syre, så mundvandet løber. Vinen er nytappet og nu er jeg sulten! Da maden kommer på bordet efter ca. 10 min. har vinen udviklet sig markant. Duften er nu ovre i mere ren hindbær og smagen er minder om klassisk Pinot Noir. Vi døber den hurtigt den danske Borgogne.

Læs også: Jysk hjerteblod på flaske

Og så var det ellers blevet tid til en smørmør omgang spidsbryst. Det siger en gastromand sjældent nej til.

 

Okse

Okse

Til at supplere koen, fik vi gårdens rødvin i glasset. En vin på sent høstede Rondo og Leon Millot (a first time for me) fra 2009 som har gæret 3 uger og herefter stået uberørt sur lie (på de døde gærrester) i 4 (fire) år! Respekt for at kunne holde nallerne fra ens egen vin i så lang tid!

Bodils portvin

Det er blevet desserttid og vi får skænket “dansk portvin” i glasset. Lavet på resterne fra roséproduktionen ved at det søde frugtkød gærer med skaller og kerner i 3 døgn for herefter at lagre på glasfade tilsat egetræ væltet af stormen Bodil. Vinen er lavet i 70 flasker, holder fornuftige 18% og har en umiskendelig duft af danske Ingrid Marie æbler, der tager mig tilbage til mine bedsteforældres frugtplantage. En velsmagende og afbalanceret crowdpleaser af en dessertvin.

 

Lækker portvin

Lækker portvin

 

Normalt er hverken Webmasteren eller jeg de store dessertspisere, men her blev tallerkenen nærmest slikket. Chokolade i forskellige afskygninger gik i nærmest perfekt trav med vinen. Kæmpe respekt til Malling Kro for at formå at komplementere de utraditionelle danske vine igennem en hel aften!

 

Dessert

Dessert

 

Enhver go’ middag starter med bobler, men den slutter også med en avec og også her var Lone og Søren leveringsdygtige. Frem blev hevet husets Grappa, lavet på kvaset fra 2009-høsten. Et perfekt punktum på en aften der flyttede baren betragteligt for dansk druevin. Hvis Frederiksdal og Cold Hand Winery er kongerne af henholdsvis kirsebær- og æblevin, har Brandbygegaard indtaget druevinstronen!

 

Grappa

Grappa

 

Måske Danmark alligevel bliver et rigtigt vinland. Vores tro er i hvert fald genoprettet!

 

Kommentarer

Smid en kommentar