Gastromand.dk | 2. October 2014

Til toppen

Top

21 Kommentarer

Verdens bedste tomatsauce – med SMØR!

avatar

Den har forlængst gået sin sejrsgang på de udenlandske madblogs og nu er den så småt på vej henover de danske ditto. Verdens bedste brød har haft sine 5 minutes of fame og nu er turen kommet til tomatsaucen.

Tomatsaucen er omend endnu mere simpel end verdens bedste brød og resultatet næsten lige så fantastisk. Der er ikke  noget med dyre olier eller hemmelige italienske krydderier, nej all it takes er et par dåser flåede tomater af fornuftig kvalitet, 1 løg og en omgang smør – det bliver ikke meget nemmere.

 

Bemærk! Økosmør…

 

Ingen hokus pokus (selvom det kan virke sådan), blot lidt tid i gryden.

 

Ravioli og parmesan på verdens bedste tomatsauce

Ravioli, parmesan og et skud peber på verdens bedste tomatsauce

 

Kombinationen tomat, løg, smør giver den rigeste basissauce, der smager af sol og sommer. Jeg bruger saucen som base for samtlige mine tomatsaucer og tuner så alt efter humør og temperament. Tak til Marcella Hazard og undskyld, jeg har været så længe om at opdage din tomatsauce.

 

4.6 from 5 reviews
Verdens bedste tomatsauce - med SMØR!
Forfatter: 
Kategori: Sauce
Forberedelsestid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal personer: 4
 
Ingredienser
  • 2 dåser flåede tomater af fornuftig kvalitet - Marcellas opskrift bruger friske, men det er ikke sæson
  • 1 stort løg skåret midt over - her 2 små
  • 70 g smør - kommer der lidt mere i, skader det ikke
  • Salt
Tilberedning
  1. Put ingredienserne i en gryde og lad saucen simre i min. 45 min.
  2. I følge den originale opskrift tages løget op, men jeg giver altså det hele en tur med Bamix'en:)

 

Som sagt bruger jeg saucen som base for næsten samtlige mine tomatsaucer. Nogle af mine favorittunes er listet nedenfor.

 

  • Frisk basilikum, timian eller rosmarin
  • 1-2 fed hvidløg
  • Champignon der simre og blendes med
  • Squash der simrer og blendes med
  • Sukker

 

Kommentarer

  1. halv-amerikaneren

    Mage til højhellig artikel skal man da lede længe efter – og så mener jeg han rammer fuldstændig ved siden af målet.
    “Men det stemmer alt for sjældent overens med en hverdag, der for manges vedkommende består af arbejde, ulvetime og opvask, kun afbrudt af besvimelseslignende søvn”. Der er vel ingen der forventer at man selv eller bloggerne leverer store gourmet-oplevelser hver dag. Derimod bør blog-indlæggene vel ses som inspiration til både bedre hverdagsmad men især til at få ideer til de mere specielle middage.

    “Herudover bør madbloggere skrive mindre om fænomener og mere om systemet – eller med andre ord: Hvorfor ikke stille spørgsmål som, hvordan får alle adgang til gode råvarer?” Det er da især her jeg mener han fejler – man skal da ikke lede længe for at finde den slags indlæg f.eks. her på siden. Så sent som de seneste dage er et af de mest aktive indlæg omkring kroghængt kød og hvor man kan skaffe det. Derudover har der ifølge min hukommelse været snak om hvor man kan skaffe hhv. god rom, double cream og bisonkød.
    Jeg mener desuden at rigtig mange madblogs har været med til at videreudvikle konceptet omkring bæredygtighed gennem opskrifter der bruger udskæringer der ellers ikke har været populære samt slået på tromme for brugen af lokale produkter.

    Nå, men beklager min sure opstød som egentlig ikke har noget med selve opskriften men blot den afsluttende kommentar. Skulle bare lige lufte lidt ud efter at have læst artiklen :-)

    • Tak for indspark h-a! :)

      Vi mener naturligvis også selv, at vi er med til at flytte nogle ting – et skridt af gangen.

  2. Uha jeg har prøvet den, og der er bare intet der kan måle sig! Glæder mig til at se jeres grill hits anno 2012? Ha en rigtig dejlig dag!

  3. Jeg havde mine tvivl omkring, hvor god denne tomatsovs kunne være – mener selv at jeg har nogle frække varianter i ærmet, men GOD DAMN!

    Det mest overraskende er, at efter en helt simpel pasta og tomatsovs med lidt friske krydderurter sidder man tilbage med en fyldighed og en mæthedsfølelse, som havde man spist en af de noget mere syndige retter fra det italienske køkken. Helt specifikt troede min krop at jeg havde mæsket mig i Osso Buco og risotto… det er vildt!

    • Godt at høre Nicolaj!

      Jeg havde i øvrigt præcis samme approach til saucen som dig:)

  4. Bent Martensen

    Jeg har lige prøvet at lave tomatsovsen, jeg smagte sovsen til med Danablue og en lille smule cayennepeber lige for at give den lidt kant !! den blev kanon, så gæsterne ville have opskriften.

    • Hej Bent.

      Godt at høre. Tricket med Danablue’en er noteret:)

  5. Faldt over din opskrift, da der stod SMØR med store bogstaver.
    Har dog altid haft svært ved at holde mig til en opskrift. Men din basis opskrift er fantastisk.
    Prøvede igen, nu jeg fik handlet lidt ind. Og det er lækkert!

    Jeg kørte din basis stil.
    Brugte HEINZ hakkede tomater. Yndlings!
    Smed hvidløg, dobbelt løg (dog finthakket)
    Hjemmelavet oreganosalt
    Lidt chili
    Et skvat fishsauce
    Og et par dråber balsamico.
    Salt og peber. selvfølgelig.

    For lige et toppe den hvide pasta jeg har brugt, skar jeg en gulerod i meget fine skiver og blandede i til sidst!

    Mmmmmmmmm!!!!!!!

  6. Hov! Jeg havde osse et kvart stykke mozzarella, som jeg smulrede i sovsen. Og lidt chili sauce…
    Jeg kan næsten bive ved. Og havde jeg tid, havde jeg smidt et laurblad i, og ladt det koge et par timer…
    Anyway, at komme smør i, i stedet for en omgang olivenolie gør VIRKELIGT en forskel!

    MEN!! At lave en lækker lækker tomatsauce er ikke noget man gør på 10 min, med et løg en en dåse tomater! Den kræver kærlighed!!!! <3

  7. Ole

    Den bedste tomat sauce jeg nogensinde har lavet ( Nu står den og simrer igen :)

    I aften skal den hygge sig med en ovn grill kylling, samt en frisk pasta med parmesan.

    Hvis så Barcelona vinder i aften bliver det nok ikke bedre :)

    Ole

    • Lyder som opskriften på den perfekte CL-aften!

      Godt vi kan hjælpe den på vej:)

  8. dh2net

    Rigtig god! Er den fryseegnet hvis man laver en stor portion?
    vh.

    • Det er sgu et rigtigt godt spørgsmål, nu der er smør i. Men mon ikke.

      Let os know how it works out:)

  9. dh2net

    Den er ligesaa god naar den fryses :-)

  10. Thomas

    Agter at kaste mig over den i aften! :) Hvilken vin vil I anbefale til?

    • Hej Thomas.

      Det er formentlig for sent, men hvad skal du spise saucen til? :)

  11. Jeg bruger altid en soffritto, hvilket er den Italienske udgave af mirepoix, som base dvs.:
    løg, bladselleri og gulerødder i forholdet 2:1:1 skåret i små tern og sauteret let i olivenolie, jeg smider ofte også lidt knust hvidløg og bacontern i, og så afhænger det ellers af hvad jeg skal bruge den til.

    Men jeg havde faktisk aldrig tænkt på at svitse det af i smør i stedet! Det kan kun være lækkert!

  12. Mette

    Hvor kan man købe Heinz hakkede tomater henne.købte dem engang i rema 1000 men har ikke kunne finde dem siden.

  13. Susie

    Har lige lavet “din” sauce. Må indrømme at det ikke er mig. Jeg elsker tomatsauce, men må konkludere at jeg er til den fine olivenolie og frisk basilikum variant. Men så ved jeg det. Egentlig sjovt for jeg elsker smør, men åbenbart ikke i tomatsauce.

  14. Mette S

    I aftes forsøgte vi os også med ‘verdens bedste tomatsovs’, men måtte konkludere, at den til trods for smøren altså ikke kan slå den vi plejer at lave, tomatsås von Sydow, som Niklas Ekstedt laver i et af sine programmer. Her bliver ingredienserne (bestående af tomater, peberfrugter, gulerod, chili, løg, hvidløg) bagt i ovnen med lidt olie, så sødmen får lov at træde frem. Det blendes med tomatpassato og smages til med hvidvinseddike og salt. Den har en dybde i sig, som ‘verdens bedste tomatsovs’ synes at mangle. Vi vil dog næste gang vi laver von Sydow, forsøges os med at komme smør i.

    • Lyder sgu også som en solid opskrift Mette S. Skal helt klart prøves! :)

Smid lige en kommentar, ik'

Smid lige en kommentar, ik'