3 tips til en GOD grillaften
Avisen.dk har (i samarbejde med Slankedoktor.dk) givet et sødt bud på 3 tips til en sund grillaften. Begge parter har tydeligvis misforstået konceptet grillaften og vil du være sikker på en parodi på grillaften skal du bare følge de tre råd som lyder:
- Hold styr på mængden af snacks
- Undgå den obligatoriske ’afslutnings-pølse’
- Skift alkoholen ud med andre lækre sommerdrikke
Gastromændene står naturligvis fuldstændig uforstående overfor denne liste og anbefaler dig istedet at lytte til eksperternes alternativ:
1. Hold styr på mængden af snacks
Avisen har fat i den rigtige overskrift, men har misforstået betydningen; du har naturligvis styr på mængden af snacks – for at sikre, at du aldrig løber ind i katastrofen: At skålen er tom!
2. Hav altid afslutningspølsen klar
Hvad end Avisens 2. tip skal forstås på den ene eller den anden måde (så længe det ikke er den 3. måde…) kan vi virkelig ikke se problemet. Hvordan kan “afslutningspølse” nogensinde være en dårlig afslutning på en hvilken som helst aften? Igen går vi stik imod slankedoktoren og giver den op for afslutningspølsen – og hvorfor egentlig begrænse dette geniale koncept til grillaftenerne?!
Idéen om at “skifte dem ud med kyllinge- eller kalkunpølser” antager vi er en joke fra Chefdiætist Lisa Boltings side…
3. Sørg for at få rigeligt væske indenbords
Heden har ramt Danmark og det bliver ikke køligere af at du fyrer op i dit monster af en grill, så sørg for at have rigeligt at køle ned med – som minimum pilsnere, rosé og G&Ts!
Ha’ en GOD grillaften!
Stik os en kommentar-
Helt enig. Hvad er det for en gasgrill i viser på billedet?
Kommentarer