Mexicansk Chiligryde – HOT
Denne ret er simpel, heftig og hamrende stærk. Som så mange andre står jeg ofte med en omgang hakket oksekød, og ender desværre lidt i de samme baner. Men denne er en frisk opringning om, at hakket oksekød ikke behøver ende som bolognese eller hakkebøffer (ikke at det ikke også er lækkert). Denne er inspireret af det mexicanske køkken, så chili, lime og mynte spiller en stor rolle. Retten er meget ligetil, og smager af langt mere end den ser ud – jeg serverede den for en omgang drenge, som på trods af de første spydige kommentarer om salaten i retten måtte erkende, at den bestod manddomsprøven.
Ingredienser
- 800 g god gerne øko hakket oksekød
- 1 tsk tørret salvie
- 2 store løg
- 4 fed hvidløg
- 1 dåse hakkede tomater
- 2 grønne peberfrugter
- 6 chili afgør selv hvilke du tør komme i
- 4 store tomater
- en lille håndfuld mynte
- saften af en limefrugt
- Salt/peber
- 4 to rtillas
- Iceberg salat
- Cremefraise 38 % and you know it!
Sådan gør du
- Sæt en god stor gryde over en rask ild og tilsæt et par skvæt olie
- Svits kødet sammen med salvien
- Hak løg, hvidløg (fint) og tomater og peberfrugterne (groft), svits det hele i ca. 15 min.
- Tilsæt de hakkede tomater og et par dl. vand, hak chilien og tilsæt denne - lad det simre videre.
- Duft til retten og nyd synet af de mange chilier - du kan evt. også råbe "YES!" højlydt!
- Imens klarer du salaten, bræk bladene i store stykker og skyl dem
- Varm tortillaerne på en tør pande og skær dem i kvarte, læg dem på en tallerken med et viskestykke over.
- Tilbage til chilien, smag den til med salt, peber og hak mynten og tilsæt den.
Du serverer herligheden i et par skåle, hvor du lige stikker tortillaerne og salatbladene ned i siderne af skålen. Smæk en god klat creme fraise over og pres lidt lime ud over det hele, og åbn en omgang iskolde Coronaer – jeps, nu har du vist glemt, at der ligger sne over Danmark ikke? Retten kan sagtens holde til at simre længere, så hvis du er den type, som jeg i øvrigt er, der ikke altid har helt styr på, hvornår du vil spise, så kan den sagtens vente på dig. Jeg har ikke rigtig eksperimenteret med, om man kan erstatte nogle af ingredienserne med andre – her tænker jeg grøntsagerne, men retten holder egentlig også som den er – hvad synes du?
Velbekomme
Stik os en kommentar-
Nu må der vist lige siges et par alvorsord her omkring chilies etc.
Ovennævnte ret ser rigtig lækker ud, men en “rigtig” chilie er i mine øjne ikke lavet på fars, men kvadratiske kødklumper af 2-3 cm sidestørrelse. Det skal ganske vist brunes og siden koges i flere timer i en blanding at boullion, øl, og kaffe, samt de krydderier og chillies man nu finder egnet, men Chilpotle er svær at komme udenom ligesom spidskommen iøvrigt blandt krydderierne.
De fleste hardcore texanere vil iøvrigt gerne bestemme hvilken musik der skal lyttes til under tilberedningen og de stemmer alle af en eller anden grund på Hank Williams. Good ol´ Hank er ok, men jeg kan berette at Niel Young and Crazy Horse også fint går an :-)
Sådan en time før servering kan der med stort held tilsættes god tequila samt evt. mørk chokolade….bønner kan også proppes i hvis man ikke kan undvære dem, men ikke i min chilli.-
Hej Allaballa – en blanding ville måske være den gyldne middelvej? Jeg synes også selv, at en omgang skærtkød er sagen, men synes lidt konsistensen bliver forkert – så jeg har faktisk forsøgte mig med en blanding – det fungerer rigtig godt – ellers god pointe – og fede indspark til retten med chilpotle, absolut et godt guldkorn.
Mht. til bønnerne, så er jeg jo hoppe lidt på stenalderkosts-vognen, så bønner er et must i hvert fald alle dagen pånær lørdag :-) Jeg har aldrig hørt om at man skulle høre bestemt musik til sin mad – men bestemt et punkt, som vi bør fremelske her på Gastromand – noget lidt mere hardcore kunne ikke gå an vel? Metallica eller Linkin Park? :-)
-
Hej Familiefar
Bedre med en sen replik end aldrig….håber jeg.
Kunsten ved at opnå den rigtige konsistens ved anvendelse af skært kød er at påbegynde kogningen af chilien dagen før den skal serveres. Når man efter ca. 6 timer tager gryden af blusset og lader den stå og trække natten over sker der magiske ting og sager. Når kogningen genoptages begynder kødet at trævle på en sjov måde som gør at chilien opnår en lettere grødet konsistens – som vel at mærke er den helt rigtige!
Ang. musik….jeg skrev jo Niel Young OG de døde heste. Solo er han knap så hardcore, men med Crazy horse håber jeg ikke for dine naboer at du finder det for “blødt” :-) -
Hehe, mine naboer er temmelig gamle, så nej det gør de bestemt ikke – godt pointe der med at lade det stå natten over, jeg har faktisk også en enkelt gang hvor jeg er startet om morgenen med at lave mad, så tage det af blusset og lade det trække på eftervarmen og så efterfølgende bare på stuetemperatur, det fungerede også vildt godt! Og lige meget hvor sent du vælger at kommentere så er det aldrig for sent på Gastromand :-)
-
-
-
Jeps – den er god og meget simpel – jeg må være ærlig og sige, at jeg faktisk tog fejl og salvien og oregano, men fandt faktisk at retten fungerende glimrende med salvien… hvad gjorde du? Brugte du salvie eller?
-
Simpelt, næsten banalt, og alligevel så godt. Jeg tror jeg skal hjem og lave lidt chili. Jeg er dog lidt forvirret over tilstedeværelsen af salvie i denne ret?
-
hov læste forkert, læste blandet som blendet…. gav heller ikke nogen mening at det sku blendes :)
-
Ser lækker ud!
hmmmm jeg ville droppe basilikum, og tilsætte frisk koriander og tomater. Så den blir lidt mere tabouleh agtig med et feta/courgette twist.
Jeg tror også jeg ville blende tingene separat også vende dem sammen, men jeg er også mere til det rustikke end det blendede.
Dette er dog ren teori, men vil komme med feedback når jeg har testet den. :)-
Gør endelig det, men at blende dem? Så du ville blende løg og hvidløg eller? Ville det ikke bliver noget være smat? Det bliver jo ikke rustik hvis det hele bliver en ensartet masse.
-
-
Den slanke linje med grov bulgur. Var heller ikke selv meget for at prøve det, men det smager virkeligt godt!! og jeg er ekstremt kræsen når det kommer til tilbehør….
-
Nu ville jeg jo ikke være fræk, men jeg tænkte lidt det samme, og mellem os – så er bulgur altså helt fint – jeg har lavet en lille stærk salat af det – den kommer her, men lad det lige blive mellem os :-) 2 skalotteløg, 8 fed hvidløg en stor håndfuld mini courgetter som skærer i fine skiver og steges hurtigt i oliven olie med en tsk (eller mindre) knust chili. Imens koger du bulgur og hakker frisk mynte og basilikum, når bulgur er kogt og løg, hvidløg og courgetter er kølet lidt ned blander du det hele sammen og smuldrer en god øko feta over ca. 100-150 g, smag til med salt, peber og citron. Konen er helt vild med den, og jeg synes den er okay – så det er en win-win!
Hvad synes om opskriften?
-
-
Nu endte jeg med selv at ha lyst til Chili (con carne) hertil aften.
Købte en pakke kød ~800g (den lokale kødpusher var lukket). Jeg har ikke noget problem med at bruge fedtrigt kød når det er til gryderetter, også pga. jeg som jeg skrev længere oppe steger en gennemstegt bøf også bryder op.
Spicede kødet med salvie, spidskommen, aroma (bruger det istedet for salt) og peber på begge sider. Smed ned i lidt opvarmet raps olie. imens snittede jeg 6 medium løg, 3 snackpeberfrugter, 5 tomater og 4 x frankfurtere (vi fik hot dawgs igår).
Da kødet var næsten gennemstegt lægger jeg løgene ved og lader dem suge lidt af kraften til sig, når løgene er gyldne ligges peberfrugter ved.
Når de har fået glans lægges de snittede tomater i og der røres rundt så man får alle de gode kødrester med. Imens i en anden gryde har jeg varmet lidt rapsolie op, snittet 2½ hele chili og 5 fed hvidløg, cayenne peber og tabasco og pølserne. Når de er ristede brune (hellere for meget end for lidt) tilsættes 2 dåser SKYLLEDE kidney beans og 2 dåser tomater og. Når dette koger hældes det over i den anden gryde.
Smag til med chilipulver, tabasco, aroma og rødvins eddike, og lad det simre i 1 time.Så gik jeg igang med fuldkorns bulguren. 50g smør, 6dl bulgur, 11 dl vand og 1 x grøntsags og 1 x oksekøds bouillion.
Smelt smør, i med bulgur, rør, når det sitrer tilsættes vand og aroma når det koger låg på, også skru ned på minimum og når de er færdige tilsættes lime & mynte pulver (santa maria) der slukkes for varmen og rør i bulguren og lad det hvile i 10 minutter. Server med creme fraische(evt med mynte/persille og salt & peber) og hvede tortillas.-
Slet ikke dårligt – jeg blev lidt tabt ved bulgurgen? Så det var chili con carne med bulgur eller? BTW – http://gastromand.dk/chili-con-carne-heston-blumenthal/ men den har du nok set :-)
-
-
Det er i øvrigt en stor fejl at “svitse” oksekød. Det skal steges(Ikke koges) i et stykke/klods om du vil indtil det er gennemstegt, også brydes op. Det gir en fantastisk struktur(i og med det hakkede kød hænger sammen i stykker istedet for smulder) og smag.
lidt rødvins/sherryeddike er et hit.
Derudover ville jeg bruge en god (færdig) bouillion/fond istedet for salt, men igen er det op til den enkelte.
-
Hej mmmmmmm (iøvrigt meget fedt nickname),
Nej slet ikke, panden eller gryden skal være varm og det skal ikke koge, hvilket heller ikke var min mening at lægge op til. Men tricket med at undlade at dele kødet kendte jeg ikke, det vil jeg huske. Rødvinseddike eller sherryeddike ville være godt, til at runde den lidt af – hermed noteret :-)
-
-
Tænderne løber i vand…Jeg elsker en god portion chili! Enkelt, lækkert og lige til!
-
Lige min tanke Mikkel! Tak for rosen…
-
Comments