Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 31. oktober 2024

Scroll to top

Top

6 kommentarer

London Cityhack: Trafalgar Square og Den Hemmelige Restaurant

London Cityhack: Trafalgar Square og Den Hemmelige Restaurant
Gastromand

Vi er nået til anden dag i London og sidste indlæg, hvor byen skal hackes inden vi drager hjemad igen. Vi har allerede været vidt omkring, men London er stor og har meget at byde på, så de sidste 24 timer skal udnyttes!

Vi forlader endnu engang vores hotel ved Lancaster og drager ned mod tuben, som vi efterhånden er ved at være rimelig hardcore til. Et lille tip – du skal ikke bekymre dig om, hvorvidt den tube du kommer til er den rigtige for alle tubes fører til knudepunkter, så du kan skiftet i alle retninger. Et stop tager ca. 2-3 minutter, så du sparrer mere tid ved at køre lidt ekstra i forhold til at gå rundt efter en anden tube.

Lancaster Gate Hotel...

Lancaster Gate Hotel…

Vi drager mod Trafalgar Square, hvor vi har en vigtig mission – egentlig er der ikke så meget hackeri i denne mission, men den har stor betydning for os. For præcis 9 år (plus/minus et par dage) var Marlene og jeg i London for første gang. Vi spiste på Heston Blumenthals restaurant “The Fat Duck” – den gang på top 3 over verdens bedste.

Trafalgar Square...

Trafalgar Square…

Efterfølgende tog vi tilbage til centrum og gik rundt på Trafalgar Square. Marlene var gravid med vores første datter, så hun måtte sidde over den ellers vildt imponerende vinmenu – det gjorde jeg så ikke. Så selv om jeg var små-tipsy på den gode måde var jeg målrettet for min mission. Det var nemlig at fri til Marlene som endte med at blive på Trafalgar Square, hvor jeg på gammeldags manér giv på knæ og friede foran en masse mennesker, måske lidt corny men for os var det helt rigtigt. Heldigvis sagde hun ja. Nu er vi så tilbage 9 år efter og det vækker virkelig gode minder!

Lige der friede jeg til min kone for 9 år siden...

Lige der friede jeg til min kone for 9 år siden…

Nå, vi må nok hellere komme tilbage til den anden mission. Vi er i hjertet af London, og selv om du ikke har friet til din kone, så gå forbi Trafalgar Square, der er god stemning og fyldt med alle typer af mennekser – The National Gallery ligger lige bagved og har også masser af byde på. Et stenkast derfra ligger Covent Garden, som også du bør går til, ikke tuben denne gang! Læg mærke til hvor meget trafik og stress der er omkring Trafalgar Square i forhold til Covent Garden – der kan man tale om kontraster.

Markedet ved Covent Garden...

Markedet ved Covent Garden…

Der er roligt og fyldt med mennesker og gadeartister som forsøger at tjene et par pund omkring Covent Garden. Indenfor er der ofte nyt at besøge, da vi var der havde Jamie Oliver åbnet en restaurant, hvor vi fik en hurtig optankning.

Jamie Olivers Restaurant i Cocent Garden...

Jamie Olivers Restaurant i Cocent Garden…

Dem af jer, som følger mine indlæg ved godt, at Jamie Oliver er min helt store inspirationskilde, så et besøg hos ham er for mig helt fantastisk. Maden er nede på jorden, priserne er rimelige og så er det bare “comfort food” all the way.

Muligvis én af de ældste sushi-restauranter i London...

Muligvis én af de ældste sushi-restauranter i London…

Selv om man lige har tanket op, så skal der jo spises frokost, og jeg har fundet frem til en af Londons ældste Sushi-restauranter “Kulu Kulu” som er højt anbefalet flere steder. Bordreservation er ikke nødvendig, det er “rolling sushi” så du dropper bare ind – bestiller en japansk øl og tager for dig af retterne.

Kulu Kulu Sushi - snup en tallerken spis og betal!

Kulu Kulu Sushi – snup en tallerken spis og betal!

Great Sushi!

Great Sushi!

Se lige laksen...

Se lige laksen…

Det er virkelig lækkert og vildt hyggeligt – lidt som at sidde på en bar og spise. Jeg hæftede mig ved, at det var ene lokale som var i restauranten da vi spiste, hvilket altid er et godt tegn.

Vi kunne sidde der i timevis...

Vi kunne sidde der i timevis…

Vi fik spist godt på den sunde side denne gang og forlod restauranten yderste tilfredse. Hvis du kommer forbi London så synes jeg du skal besøge Kulu Kulu. Prisen for os med en stak på 8-9 tallerkener, en øl og et glas hvidvin var på ca. 30 pund – billigere kan det altså ikke gøres med den kvalitet.

Covent Garden Floral Street...

Covent Garden Floral Street…

På vej tilbage insisterede jeg på, at vi gik forbi Floral Street. Hvis du er nørd som mig og elsker Tintin, så findes der en nemlig en lille hyggelig butik hvor jeg fik min første Tintin figur fra. Ellers ligger Paul Smith og Mulberry lidt længere nede af gaden, så er du mere til den slags, så kan du også få det behov dækket.

Havde du gættet der var en restaurant her?

Havde du gættet der var en restaurant her?

Få timer efter vi har forladt Covent Garden og mange tubestop og endda en tur med en vaskeægte Londonbus senere kommer vi til aftenens sidste stop. Her har jeg virkelig hacket byen og fundet frem til noget som hedder “The Disappearing Dining Club” som er en hemmelig restaurant, i hvert fald indtil du finder den! Den ligger gemt tæt nogle få busstop fra Liverpool Station.

Nu tænker du nok – hvis den er hemmelig hvordan fandt du den så? Det var faktisk lidt af et tilfælde. Oprindeligt havde jeg overvejet at besøge en “ulovlig” restaurant, altså en i et privat hjem, hvor de formegentlig uden godkendelse fra fødevarestyrelsen mv. driver en restaurant. Jeg har set Jamie Oliver besøge én i USA og ved også de findes i England. Men at få lov til at tage billeder og blogge om det var nok lige vovet nok – endvidere synes min bedre halvdel vist heller ikke om ideen.

"Back In Five Minuttes..."

“Back In Five Minuttes…”

 

Vi ankommer til Brick Lane hvor jeg siger til Marlene – “Nu skal vi lige holde øjnene åbne efter restauranten”, hvortil hun svarer – “Hold nu op så svært er det vel heller ikke!” – men alligevel går vi forbi tøjbutikken flere gange og undrer os – indtil vi lægger mærke til det lille skilt til med menuen og “Back In Five Minutes”, hvor der slår mig, at det vist var et alias til restauranten!

"Indgang..."

“Indgang…”

 

Vi går spændte og forundrende ind i tøjbutikken, hvor der rent faktisk sælges tøj. En kvinde står ved kassen og spørger om hun kan hjælpe os med noget? Jeg svarer lidt tøvende, “I think we have a reservation here?” Kvinden smiler og kigger på en liste “Matz?” – de kan ikke udtale mit navn! “Yes!” udbryder jeg overrasket. Kvinden slår et forhæng, som jeg faktisk troede var prøverummet til side og ned af et par trapper i et baglokale ligger restauraten.

En lille velkomst drink...

En lille velkomst drink…

Allerede fra begyndelsen er stemningen lagt og det lidt hemmelige og mystiske er med til at skabe en restaurantoplevelse jeg aldrig har oplevet før. Indenfor er der 2 borde – et 8-mandsbord og et 16-mandsbord – så man spiser bogstaveligt sammen!

Drinks i lange baner!

Drinks i lange baner!

Der er flere indbydende drinks på deres kort end der er vin – så vi ruller sgu tungt med cockstails til maden! Efter en lille velkomst Le Fizz på noget Grey Goose så hopper vi videre til en GT og en Whisky Sour med et twist. Det er pisse godt for at sige det direkte!

Kaninrillette og et blomkåls-shot til at starte på!

Kaninrillette og et blomkåls-shot til at starte på!

Du kan vælge mellem 3, 4 eller 6 retter hvor sidste er kokken der vælger for dig. Vi går all in og beder dem om det sidste – jeg kan næsten ikke få armene ned at begejstring. Ved vores bord sidder der to andre par som er godt i gang med deres mad. Kort efter ankommer yderligere to mænd, og så er bordet fyldt op.

Blæksprutte...

Blæksprutte…

Vi får efter en lille appetitvækker med kaninrillette og efterfølgende en suppe serveret som et shot af blomkål og kartoffel efterfølgende blæksprutte på peberrodscreme. Det er lige ned af min boldgade – masser af smag, friske krydderurter og gode råvarer – comfort food ala Jamie Oliver!

Pocheret æg, knuste kartofler, spinat og sandart...

Pocheret æg, knuste kartofler, spinat og sandart…

Ved bordene sidder vi tæt – meget tæt! Jeg sidder faktisk lige så tæt på Marlene som jeg gør på gæsten ved siden af, men underligt nok så føles det naturligt og gør bare middagen hyggeligere end nogensinde. Man føler sig næsten hjemme.

Pocheret kyllingebryst , Earl Grey & Truffle bouillon...

Pocheret kyllingebryst , Earl Grey & Truffle bouillon…

Maden forsætter med at være velsmagende – pocheret æg, knuste kartofler, spinat og sandart efterfulgt af pocheret kyllingebryst, Earl Grey & Truffle bouillon. På billedet ovenfor kan du se hvor tæt Marlene sidder på den mandlige gæst til højre.

Dessert - Gedeost Creme - Karamelsauce og verdens bedste brownie...

Dessert – Gedeost Creme – Karamelsauce og verdens bedste brownie…

Jeg er på ingen måde interesseret i at denne aften skal slutte, og bestiller løbende cocktails lige frem til desserten, som slutter det hele af på den bedst tænkelige måde. Gedeost Creme – Karamelsauce og verdens bedste brownie. Jeg må sige, at den her oplevelse kom fuldstændig uventet – helt og særdeles! Hvis du kommer til London så tøv ikke med at besøge “Back In Five Minutes” – det er noget af det mest spændende og alternative jeg har oplevet. Regningen for de 6 retter og 3-4 cocktails til hver lød på ca. 1400 kr. og så donerer du faktisk også noget til velgørenhed. Det er på ingen måder for meget og fuldstændig i orden! Thumps Up herfra!

Tak for denne gang London og på gensyn! Du kan fortsat læse meget mere om konceptet “Cityhacks” her.

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Asger
    • Du har ret Asger, der står tidligere noget om, at de jo flytter lokation og at det sker i ny og næ, men det er underligt nok ikke at finde på siden mere – de burde åbne igen i ny lokation. Ellers kan jeg afsløre, at mit andet valgt faktisk var dette som også virker ret sjovt – http://www.basementgalley.com/

      Måske var det en ide?

  2. Asger

    Hvornår besøgte i stedet, for umiddelbart er det lukket nu:(

    • What? Så er det tid til at gå i panik! Jamen hvor har du set det? Vi var der for 1 måned siden? Det er sgu noget møg – men det er ikke første gang, den åbner højst sandsynligt et nyt hemmeligt sted…

  3. Fynboen

    Verdens bedste brownie til dessert. Så har de jo brugt opskriften fra Gastromand ;-)

Smid en kommentar