Jazz, Gastromé & Gin – masser af gin
Nogen gange bliver man inviteret til noget man ikke kan sige nej til. Gourmetmad, check! Gin, check! Jazz, Check! – Lokation, Njord Gin Distillery, Dobbelt-Check! Vi løber nok ikke tør for Gin…
PrimaEvent har sat sig for at arrangere nogle events, som er lidt anderledes end normalt. I dette tilfælde et festfyrværkeri af forskellige lækkerier, som vi allerede har afsløret. GIN & JAZZ var overskriften. Men det var ikke blot gin og jazz, aftenen bød også på et eksklusivt måltid udført af en af Aarhus’ Michelin-stjernede restauranter, Restaurant Gastromé. Hertil kunne tilføjes nogle af byens bedste bartendere, som shake’de udsøgte gin-cocktails gennem hele aftenen.
Lokationen, som de gode gutter fra Njord Gin er flyttet ind i er helt genial. Navnet på det nye sted er blevet Njord Gin Distillery og ligger i nogle meget gamle industrielle lokaler på den aarhusianske sydhavn. Mange aarhusianere kender den specielle røde bygning i bunden af Jægergårdsgade over for Kohalen, hvor bygningen faktisk har stået tom i mange årtier. En gang var det en pumpestation, der pumpede vand ud i bugten, men i dag er det hjemsted for gin-destilleriet Njord. Bygninger er også bevaringsværdi, hvorfor Njord Gin også har sat sig for at restaurere bygningens ydre til sin original stand – og en lidt mere “tæt” udgave mod regn og vind :)
Indeni bygningen find du et stor rum med højt til loftet og store hvælvinger, hvor de gamle pumper har stået, central i bygningen står distilleriets husalter, Frau Müller – this is where the magic happens. Og det er i øvrigt hellere ikke mange uger siden H.K.H. Kronprins Frederiks besøgte stedet, så de har bestemt fat i noget hos Njord Gin.
Man hvad skulle vi så igennem på sådan en herlig sommeraften?
Gin & Jazz
Jutlandic 75 med slåenginbobler
Snacks. Fish & chips / Papadum med citronmayo og rogn / Tamago på andeæg med ål og purløg.
Røget Gin & Tonic
Tun – rød grape – kinaradisse.
Kefirbaseret maritim gin fizz
Helleflynder – brøndkarse – jordskok og skilt sauce på kefir.
Njordgroni med gin fra whiskyfade
Coté de boeuf – spæde rødbeder – sauce med sæsonens bær og grillet indmad på enebær.
Njord’s Coffee Alexander med Sydhavnsbønner
Kaffemarengs og rulle med karamelmousse og kaffegele – Koldbrygget kaffe is med ristet kakaoskal og bitter chokolade og kondenseret mælk.
Som gæst blev vi placeret ved store, runde 8 personers borde oppe på hvad man i dagligdags sprog kunne kalde en indendørs altan udsigt for Njord Gin produktionslokale, som i dagens anledning havde fået bygget et intermistisk Michelin-køkken.
Igen også en lille intermistisk cocktailfabrik, hvor vi aldrig rigtig blev bange for at løb tør for Gin. Det var også en temmelig uformel aften, hvor det gode danske ord hygge, nok er det som passer bedst. Det var også muligt at gå ned og tale med køkkenet eller cocktail-eksperterne, hvilket vi naturligvis benyttede os – igen og igen.
Aftenen blev akkompagneret af live jazz ved Flying Jazzman Quintet. Jan Nielsen, der i en længere årrække boede i USA, har spillet koncerter i New Orleans og været fast musiker i en gospelkirke i det sydlige Alabama. Efter at have været sidemand for amerikanske og danske jazzikoner igennem flere år, valgte pianist og crooner Jan Nielsen i 2016 at sammensætte sit eget band, under navnet Flying Jazzman. Bandet spiller gedigent swingende jazz inspireret af Nat King Cole, Oscar Peterson, Errol Garner og Gene Harris.
Der blev skruet helt op for den klassiske jazzklub-stemning i den gamle historiske bygning fra 1913, da vi under en kort pause fik en opvisning i klassisk swing-dans.
Malertape er ikke kun forbeholdt din lokale maler, også et vigtigt redskab i bl.a. dessertanretningen.
Alt i alt en aften som forløb i et stille og roligt tempo – også lavere en du vil opleve på et almindeligt restaurantbesøg. På forhånd vidste vi heller ikke, at det var i kategorien social dining, men det var fint – der skal alligevel ikke mange gin og tonic til at skabe en god stemning, og et par sjove jokes med sjællænderne, som var på besøg og lige havde opdaget Jylland og Aarhus specielt. Super sjovt! :)
Det afslutter en fantastisk aften, som vi godt kunne gentage!
Men men, det vare ikke længe før vi og du kan stifte bekendskab med Njord Gin igen, om få dage starter et brag af en fest på Northside, hvor vi nyder at Njord Gin Club igen vil være på pladsen – lur mig om det er ikke der, du finder de bedste cocktails på hele festival pladsen?
Ses vi i øvrigt på Northside?
Stik os en kommentar
Submit a Comment