Gastromand.dk | 22. April 2018

Scroll to top

Top

En kommentar

Asparges: En hyldest til verdens mest sexede grøntsag

Asparges: En hyldest til verdens mest sexede grøntsag

Hver uge får jeg en sæk grøntsager fra min yndlingsbondemand Søren Wiuff oppe i Lammefjorden. Det er vild luksus at få sådan en leveret her midt på Nørrebro. Pivfriske og jordede står de ude i min lille have når det er koldt nok og ellers må jeg lave plads i køleskabet. Mine børn ryster lidt på hovedet over min begejstring over knoldende og det som de kalder for ”Sørens Grøft”. Og det må I af jer, der bor på landet eller dyrker jeres egne grøntsager, også gerne gøre.

Foto: Søren Wiuff

Kvaliteten på Sørens grøntsager er altid tårnhøj og der er som sådan ikke noget i de sække jeg ikke føler glæde ved at hive op og tilberede. Men her sidste gang var der alligevel noget, der næsten gave tårer i øjnene og bævrende underlæbe. I posen, blandt meget andet, lå en(1) hvid asparges. Een. Årets første.

Jeg tog den ud som var den et porøst og yderst vÌrdifuldt oldtidsfund, hidkaldte familien som behørigt jublede afmült, inden de gik tilbage til deres ipads, iphones og iwhatever. Jeg børstede den af for kørvel og andet ukrudt og skyllede den forsigtigt i iskoldt vand hvorefter jeg lagde den pü et rent klÌde som var det min nyvaskede førstefødte.

LĂŚs ogsĂĽ: Vores bedste aspargsopskrifter

Herefter fyldte jeg sauterpanden med rigeligt vand og i mens jeg ventede pĂĽ, at det kogte skrĂŚllede jeg nĂŚnsomt det yderste lag af den lille guldklump pĂĽ de nederste 2/3. Herefter tilsatte jeg salt i passende mĂŚngde til det kogende vand og lagde sĂĽ forsigtigt, meget forsigtigt, den førstefø… sludder, aspargesen i det letkogende vand.

 

Spis dem koldt smør, med sauce hollandaise, med kogt skinke, med sandart, snit dem fint i en salat, fyr dem i tarteletter sammen med høns

 

I mellemtiden var mine børn røget i totterne pü hinanden inde i stuen pü grund af noget inferiørt  Minecraft-relateret. Ting blev kastet, kunne jeg høre. Der var skrig. Men intet kunne fü mine øjne fra vandet med den smukkeste af alle grøntsager, markens konge.

3-4 minutter var güet og aspargesen var begyndt at dufte og det betyder, som bekendt, at den nÌrmer sig det kritiske stadie. Jeg bakkede over til køleskabet og stak hünden ind i kulden med ryggen til for at finde smøret uden at tage blikket fra den kogende asparges. I stuen var der pludseligt ildevarslende ro. Jeg blev hurtigt enig med mig selv om, at hvis der flød blod ud under stuedøren ville jeg løbe derind. Det gjorde der ikke. Ikke sü vidt jeg kunne se i hvert fald. Jeg kiggede jo, som sagt, pü aspargesen.

Det lykkedes mig at finde smørret med ryggen til køleskabet. Aspargesen var fÌrdig. Jeg ville ikke køle den ned for at stoppe kogningen, bare spise den med det samme. Jeg tog den forsigt op med hulskeen, lod den dryppe af og lagde den pü en tallerken jeg synes er pÌn og lidt rustik. Jeg tog en kniv og skar en skive iskoldt smør af. VÌgtforholdet var de obligatoriske 1:1. Jeg lagde skiven oven pü den dampende varme asparges og sü til, med slut skjult opstemhed, imens smøret langsomt draperede sig omkring det hvide vidunder og smeltede. Jeg dryssede en lille smule af det pÌne flagesalt pü dens bløde top.

Jeg overvejede at spise den alene, men noget sü enestüende bør deles. Sü jeg kaldte pü en jeg holder af og vi skiftedes til at tage en bid. Hun fik iøvrigt spidsen.

Jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om nogen anden sÌsonbetonet grøntsag som i den grad kan begejstre mig. Bevares, de første kartofler er skønne, jordbÌrerne ligesü, men aspargesen. Hold.nu.kÌft. Lige sü lÌnge jeg kan huske har den dag, de første asparges lü pü tallerkenen, vÌret en festdag. I mine barndomsür ved den tyske grÌnse havde min far dem med, nür han kom hjem til weekenden efter at have vÌret pü kontoret i Hamburg hele ugen. Og den fredag aften, med min far sikkert hjemme og de dampende asparges pü tallerkenen, som blot blev serveret med koldt smør, stür lysende og varmt i min erindring.

En 4000 ür lang kÌrlighedshistorie

Vi mennesker har haft en, i hvert fald, 4000 ür lang kÌrlighedshistorie med de falliske skønheder, omend vi først begyndte at dyrke dem her til lands i det 17. ürhundrede, men der er ingen grund til at kølne interessen. Vi stür midt i sÌsonen og det er bare med at finde lÌderet frem og fü købt i stor stil. SÌsonen er sü kort, maj og juni indtil sankt hans-aften, sü ideen er at man skal spise sü mange i den korte perioder, at man er ved at brÌkke sig og glemmer alt om dem indtil nÌste ür hvor man hiver den første hvide op af sÌkken og für türer i øjnene af pludselig, uventet lykke.

Spis dem med koldt smør, med sauce hollandaise, med kogt skinke, med sandart, snit dem fint i en salat, fyr dem i tarteletter sammen med høns, spørg de herrer GastromĂŚnd her, hvad du skal stille op med dem – Bare du spiser dem og spiser rigeligt. De danske asparges er en af vores fĂĽ verdensklasserĂĽvarer, helt oppe pĂĽ piedestalen sammen med Limfjordsøstersen, og det skal vi vĂŚre stolte af og nyde uhĂŚmmet.

Er jeg iøvrigt den eneste, der er forelsket i aspargesen?!

Kommentarer

  1. danishfoodie

    UndgĂĽ panikken og frygt for overtilberedning og smid dem i din sous vide. 88 grader i 30-35 min – og pak dem med lidt salt, smør og evt. hvidvinseddike.

Smid en kommentar