Bananmuffins på bare 20 min. – verdens bedste og nemmeste
Vi bager ikke på Gastromand – årsagen er helt simpel, vi er bare ikke særlig gode til det. Vi blev dog udfordret ret kraftigt af vores redaktør fra Politiken da vores seneste kogebog skulle udgives. Der blev vi nemlig overtalt til at lave dessert, og vi måtte igang med at bage! Denne opskrift er til dig, som heller ikke er en ørn til at bage men gerne vil have noget lækkert hjemmebag. Den er så nem, at det ikke – jeg gentager ikke kan gå galt!
Resultatet af denne opskrift er de mest svampede og luftige muffins du kan forestille dig. Du har også muligheden for at lave dem til banankage, hvis du bruger en springform i stedet for forme til muffins. Du har også en tredje mulighed – du kan lave dem til bananpandekager!
Det bedste ved denne opskrift er, at du kan lave den 100 % i en blender. Hele molevitten skal bare blæses i din blender og er den kraftig nok, så får du de bedste banan muffins ever! Lige pt. tester jeg Kitchen Aid Power Plus Blender som i hvert fald med sine 3,5 HK er kraftig nok.
Ingredienser
- 2 dl mandler
- 100 gram sukker eller 2 spsk sukrin
- 4 bananer
- 4 hele æg
- 1 to ppet tsk bagepulver
- 2 tsk vaniljesukker
- 75 gram hakket chokolade
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft
- Tilsæt alle ingredienser i din blender og kør mellem 60 og 120 sekunder indtil massen er helt ensartet.
- Hak chokoladen og tilsæt det i - her skal du ikke blende. Du afgør selv hvor groft det skal hakkes.
- Hvis du bruger silikone så giver du formen lidt vand inden brug. Ellers smører du dem med olie.
- Bag dem i 12-15 min.
- Lad dem køle grundigt af.
Nu tror du nok vi er blevet skøre, men nogle gang så har vi faktisk behov for, at der det vi indtager ikke er sprængfyldt med sukker, smør og fløde – yes we know! For mit vedkommende skyldes det, at jeg har tre tøser som godt kan lide at hygge og gerne vil have fredagsslik osv.
Og selv om jeg forsøger at begrænse det, så sker det til tider, at der også kommer lidt ekstra indenbords i hverdagen. Det er den helt enkelte årsag til, at disse banankager er relativ sunde – og vælger du et sødt alternativ til raffineret sukker, så er de faktisk ikke bare “relativ” sunde men sunde.
Det fungerer utrolig godt og alt bliver blender fuldstændig glat og ensartet også mandlerne. Jeg lavede dem to gange, hvor jeg første gang lavede mandelmel og så tilsatte det våde. Det er faktisk ikke nødvendigt – det hele skal bare i – det bliver blæst i småstykker. Fandme imponerende af Kitchen Aid – deres blender er som jeg skriver i testen “Et monster” og tak for det!
Stik os en kommentar-
Kan man skifte den halve mængde mandler ud med havregryn?
-
Kan de fryses ned?
-
Kaloriebombe af rang, hvor man nærmer sig de 200 kalorier pr. muffin, så om de nødvendigvis er så meget sundere end andre ved jeg nu ikke – men godt smager de :) -
Det ligner et godt bud til næste uges børnefødselsdag. Giver portionen de 12 muffins man kan se på billederne?
-
Det fik jeg aldrig skrevet – det er nemlig det fedeste ved det hele – det gør de! Jeg lavede det et par gange – men har justeret så det passer – det er rimelig nemt at gange op til flere! Husk at give din form noget vand hvis det er silikone og fedtstof hvis ikke :-)
PS: Ikke noget med at tage dem helt ud og så ind igen, så falder de nemlig sammen – det gjorde jeg ved en fejl en af gangene – stik i dem og så om de er bagt inden du tager ud :-)
-
Kommentarer