Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 7. oktober 2024

Scroll to top

Top

2 kommentarer

Danmark bedste Festivalburger: Har Samsø Danmarks hyggeligste Festivalburger?

Danmark bedste Festivalburger: Har Samsø Danmarks hyggeligste Festivalburger?

Efter en tur på danmarks største festivaler, skruer vi nu en lille smule ned for tempoet, og besøger en af de lidt mindre. I forrige weekend var var sejlet ud på en af Danmarks hyggeligste øer til Samsø Festival eller SamFest, som den også kaldes – der er også gået lidt sport i at smide et tillægsord på festivalerne, den smukkeste, den grimmeste, og på Samsø har man valgt at kalde deres for Danmarks Hyggeligste Festival. Der er under 10.000 deltagere og mere plads til de yngre og familierne, så titlen virker meget velvalgt. Musikken er også helt nede på jorden og hovedsageligt de danske klassikere og sikre valg.

Findes Danmarks bedste Festivalburger på Samsø Festival?

 

Her et udvalg af burgerne på Samsø Festival.

 

Mor Karens Flæskestegssandwich

 

Burgeren hos Mor Karen, som i bund og grund var en flæskestegssandwich, levede op til forventningerne, men heller ikke mere end det. Bollen var en lidt kedelig standard bolle, fyldet var som det skulle være med syltede agurker, rødkål og mayonnaise, ikke hjemmelavet, men velsmagende. Kødet var lækkert saftigt og med sprøde sværd, hvilket helt klart tæller op i den samlet bedømmelse. Anretningen var på rigtig tallerken, som kommer sjældent, når det omhandler en festival bruger.

 

3/6 Gastromands Bedømmelse' width=

 

Arizona Burger

 

Nogle tyer til cola andre til Treo. Vores foretrukne reparationsmiddel er ekstra ost og bacon. Efter en flot start på Samsø Festival blev det endelig vores tur til at sætte tænderne i den klassiske Arizona Burger. Burgeren er kendt som gastronomiens svar på en Panodil. Den gør det den skal.
Bollen er en grov fuldkornsbolle med med fin konsistens og smag. Vi savner dog stadig den bløde sukkerbolle til at omfavne bøffen og det fornuftige fyld. Iceberg salat, ketchup, tomat, agurk, flydende ost fra tube og ikke mindst rigeligt med bacon (+10 kr.) var det fornuftige fyld, der trods alt gav noget smag til den tørre skosål af en bøf, der havde forvildet sig ind i centrum af burgeren.
Det til trods, så var det fin value for money. Den mættede og var med til at fjerne smagen af gårsdagens champagne i mundvigen. Maverne er fyldte og vi er klar til endnu en dag på Danmarks Hyggeligste Festival.

 

2/6 Gastromands Bedømmelse' width=

 

Børnehusets frikadellebod

 

Sidste dag på årets Samsø Festival bød på en lokal klassiker. Surt, sødt og gris udgør som altid en vinder.. MEN bollen var indkøbt og ikke ristet, og vi troede det ikke, men der ER en grænse for, hvor meget mayo en burger kan bære – og den ramte vi her. Til gengæld var der ikke sparet på mængden af kød og frikadellerne var velkrydrede og velsmagende. Vi lander på 3/6 og takker af fra Samsø og Danmarks hyggeligste festival med Danmarks måske hyggeligste Festivalburger!

Og så hilser vi Rasmus Seebach, når han lukker store scene af senere i aften.

 

3/6 Gastromands Bedømmelse' width=

 

Jagten på Danmarks bedste Festivalburger fortsætter

Vi må nok erkende, at vi ikke fandt en kandidat til danmarks bedste festival burger på Samsø Festival, men det er sgu en hyggelig festival, det kunne godt være et sted, hvor man en dag tog ungerne med, når de blev lidt ældre – og kartoflerne er vi stadig tossede med. Som en lille joke, undrede vi os over hvor man ikke kunne får en lækker lækker SamsØko Burger (håber i forstår det lidt sjove) – men lad det være en idé til næste år :)

Mon ikke vi skal en tur i bøgeskoven, snart?! Den smukkeste festival…

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Nikolaj

    Genial sammenligning med panodilen ved Arizona…

    Må dog indrømme, at selv om det ikke er stor kunst, så synes jeg at 2 ud af 6 er én for lidt.. Især når jeg ser billederne og begrundelserne for de to andre “burgere”.

    Bevares mine smagløg er bestemt ikke fan af “burgere” med rødkål, og jeg har også læst at I har lagt den bedømmelseslinje, der siger at burgeren er det vigtigste i en burger. Det er bare der, hvor det går galt i min optik, når så der er så mange ikke-burgere med.

    Men jaja, det er også svært at lave en ren-burgersammenligning, når der ikke er nok rigtige burgere.

    • Nogen gange er udvalget bare ikke til, at vi kan udelade “ikke-burgerne” eller dem der bevæger sig over i sandwichen – selvom de dog alle har fællesnævneren kød i bolle :)

      Arizona har jeg netop smagt igen på SmukFest, og her lander vi også en højere end i denne artikel…

Smid en kommentar