Gastromand elsker krydderurter: Lynhurtig ramsløgsdip
Hvis du ikke gider gå i skoven og finde ramsløg, så kan man være heldig at finde det i enkelte supermarkeder og grønthandlere. Jeg er nu endnu heldigere og har ramsløg ude i min have i disse dage, så derfor skal jeg ikke gå vanvittig langt for at få fingre i de velsmagende blade.
Det er netop nu at ramsløg er i sæson, så det er med at tage for sig af dem, så længe du kan. Denne dip er sådan en god all-round sag, som går godt til det meste, herunder brødfritter, kylling, krydret mad og grillmad – bare for at nævne noget.
Læs også: Madbloggernes 10 bedste ramsløgsopskrifter
Hvis du er helt vild med smagen af hvidløg, så kan du evt. pifte den ekstra op med et presset fed hvidløg.
Ingredienser
- 250 gr creme fraiche
- 1-2 spsk god olivenolie
- En håndfuld ramsløg
- citronsaft
Sådan gør du
- Hak ramsløg grundigt
- Bland det hele godt sammen
- Smag til med citronsaft
- Stil på køl indtil det skal bruges
Læs også: Helstegt kylling med ramsløgpesto og puylinser
Har du også et godt tip til en dip?
Stik os en kommentar
Smid en kommentar