Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 28. marts 2024

Scroll to top

Top

6 kommentarer

Gaveidé: Topkarakter til Vollmers kogebog “To Sider af Samme Smag”

Gaveidé: Topkarakter til Vollmers kogebog “To Sider af Samme Smag”
Gastromand

Endnu en til samlingen! En ny kogebog fra Politiken – denne gang af tidligere køkkenchef for det kongelige hof gennem 10 år Jesper Vollmer – når man har lavet mad til Hendes Majestæt Dronning Margrethe den 2 og Prinsegemalen Henrik så må man sgu kunne svinge gryderne og begå sig i et køkken ikke?

Det startede egentlig med at Annette Heick skrev til os på Instragram for at høre om vi ikke lige kunne kigge forbi til Jespers Release Party – I ved nok – folk vil jo gerne have en bid af Gastromand – navnlig Eksilsønderjyden eller “Famous” som de kalder ham i CPH. Desværre var vi alle optaget og nogle i udlandet, så vi måtte sidde over! I stedet lovede jeg, at jeg nok skulle skrive en anmeldelse inden jul.

Udseende og førstehåndsindtryk

Heavy og stor tænker jeg – den er i A4 format som er en kende større en mange kogebøger. Det ser godt ud og ryggen er bundet i noget lærred eller lignende. Jeg bladrer lidt rundt i den – billederne er knivskarpe og meget varierende.

Krabbesalat på Avokado...

Krabbesalat på Avokado…

Jesper Vollmer...

Jesper Vollmer…

Hel Torsk med Kartoffel-Porrecreme...

Hel Torsk med Kartoffel-Porrecreme…

Opbygning og struktur

Det er efterhånden sjældent jeg kan sige det her, men den er sgu traditionel opbygget med “Snacks og Appetizers” – “Forretter og Frokostretter” – “Hovedretter” og “Desserter”, ikke så meget slinger i valsen her. Opskrifterne er nemme at gå til, de er opbygget meget overskueligt. Hver opskrift har en lille forhistorie – to billeder af opskrifterne og flere stemningsbilleder. Jeg gætter på de ikke har skudt hele bogen i løbet af en uge – der ligger sgu nogle mandetimer i det her projekt! Hatten af for det!

Rimet And med Puy-Linser og Selleripuré (Opgraderet)...

Rimet And med Puy-Linser og Selleripuré (Opgraderet)…

Opskrifter

Bogen har 39 opskrifter fordel over 266 sider, så lidt hurtig hovedregning siger, at vi faktisk har 6-7 til hver opskrift. Så skal vi lige trække lidt indholdsfortegnelse og register plus det løse fra, så ender vi på ca. 5 sider pr. opskrift. Det er ret vildt og viser os, at der er arbejdet i bund med opskrifterne. Det er nemlig sådan, at der er en “Rustik” udgave af opskriften og en “Opgraderet” udgave. Begge har samme ingredienser men er opbygget forskelligt.

Salade Niqoise med Grillet Tun...

Salade Niqoise med Grillet Tun…

Tatar med Æggeblomme og Pomfritter...

Tatar med Æggeblomme og Pomfritter…

Små æg med krydret mayo...

Pankofriteret vagtelæg… Har vi ikke set det i en anden kogebog før? :-)

Det Jesper gerne vil vise her er, at man faktisk godt med lidt kreativitet kan lave opskrifter på forskellige måder. Man kunne fx lave en til hverdag og en til fest. Formålet er også at vise, at man godt kan lave billig mad som ligner et gourmet måltid. Jespers erfaring fra Kongehuset har inspireret ham til denne del, som jeg synes er vildt inspirerende. At ovenstående ret så er inspireret af Gastromands egen kogebog må jo være en implicit hyldest!

Billeder

Billederne er skudt af the one and only Colombus Leth og de spiller som altid! Shit det er godt gået – lys, kontras, helheden er bare i orden. Nu er jeg måske farvet af, at have arbejdet sammen med Colombus da vi selv lavede kogebogen så må i rette mig lidt og opfatte det som en disclaimer – men det er gennemarbejdet. Flere af retterne strækker sig som sagt over mange sider hvor der er to billeder af retterne og fx billeder fra havet, en have eller en grill hvor flammerne slikker op af siderne på en stor fed bøf!

Flame On!

Flame On!

Dommen

Jeg synes det er pisse godt arbejde – det er gennemført, har respekt for traditionerne i form af opbygning, omfavner hverdagsretter som jeg elsker meget højt, men samtidig spænder den også lidt bredere da den også skaber plads til kreativitet og inspiration i form af de “Opgraderede” opskrifter. Jeg skal virkelig tage mig sammen for at finde noget kritisk at sige, og har svært ved at se den ikke bør ligge helt i top på karakterskalaen. Senest har jeg anmeldt “Og Halsen Af En Svane” af Søren Sørøver og Lone Landmand som uprofessionel har taget billederne – hun fik mange roser som jeg står ved. Billedsiden i “Og Halsen Af En Svane” er en total modsætning til denne bog. De forsøger nemlig at tage afstand fra de stylede billeder.

Pærecrumple med Rom (Rustik)...

Pærecrumple med Rom (Rustik)…

I “To Sider Af Samme Smag” synes jeg vi er på et højere niveau – men i en anden kontekst. Derfor ender vi på 6 flotte stjerner hvor Jespers kreativitet og tanke gang om at lave to udgaver af retterne trækker op, om det er hans ide i virkeligheden ved jeg ikke helt – men how cares – det er flot! Til sidst må vi også give lidt for at en af Gastromands store retter er med i bogen! Godt gået….

6/6 Gastromands Bedømmelse' width=

Technical Specs:
Forfatter: Jesper Vollmer
Fotograf: Colombus Leth
Vejl. pris: 300,-
Sideantal: 266
Forlag: Politiken
Se mere på Politikens Forlag

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Mange tak:D

  2. Det er bare en total lækker bog. Læser i den hver dag i øjeblikket.
    Noget af nogle tryllerier han kommer med.

  3. Hejsa.
    Jeg har sammen med den meget dygtige fotograf, Anders Beier, vundet en fornem pris for vores første kogebog: Bornholm folk, fæ og foodies. -Nemlig i World Gourmand Cookbook Awards i kategorien Best photography cookbook.
    Vi har nu lavet en opfølger, som vi er svært glade for selv. Gad vide om I har lyst til at kigge på den -evt. skrive et par linier eller noget? Vi udgiver den nemlig selv, så jo mere vi kan vise den frem, des bedre.
    Ydermere står vi også bag en madfotokonkurrence -kig på den hvis I har lyst. http://www.njord.world

    • Hej Sune – tillykke med det da – det kunne muligvis godt være – skriv lige en PM til [email protected] med nogle link så kigger vi på det…

Smid en kommentar