Gaveidé: Ny og anderledes kogebog fra Landmanden og Sørøveren
Der er år og dage siden vi har anmeldt en god gammeldags kogebog på Gastromand, årsagen kender jeg faktisk ikke for der bliver lavet mere end rigeligt! Men det er ikke særlig tit, at de bliver lavet helt uafhængigt af forlag…
Men det har Søren Sørøver og Lone Landmand som I forvejen er temmelig “selfmade” valgt at gøre. De har et lille trykkeri, hvor de har valgt at lave deres 2. kogebog – “Og Halsen Af En Svane”, som indeholder et par gode favnfulde opskrifter som er lavet ud fra tanken om den eneste rigtig kur indeholder smør, fløde og sukker. En kur som vist ikke rigtig har noget navn – derfor har vi valgt at døbe den “Levemands-kuren” – noget som vi på Gastromand gerne slår et stort slag for.
Udseende og førstehåndsindtryk
Jeg undrede mig meget over titlen – hånden på hjertet, det var som om der manglende noget. Da jeg så fik tilsendt den førset af deres kogebøger gav det pludselig mening.
Det hele startede med, at jeg blev kontaktet af Søren Sørøver, som vi har mødt tidligere på Malling Kro til stor begrejstering for hans vin, som brygges sammen med hans bedre halvdel Lone Landmand. De brygger også bobler fra deres brand Kvist Vitus som sidste år løb med første pladsen i kåreingen af årets bobler 2015! Det første jeg tænkte var faktisk “shit – det her er sgu for jordnært og en kende for frelst til mig” – men ærlighed kommer man længst skal vi lige huske.
Det skyldes, at bogen starter med et lille digt “Fri for Selskab” hvor jeg fejlagtigt havde paraderne oppe! Heldigvis blev jeg klogere, for det er vise ord og hånden på hjertet – hvis flere tænkte som Søren og Lone så ville det sgu være mere ro på i tilværelsen – ikke mindst min egen.
Opbygning og struktur
Ingen traditionel opbygning her – vi starter dog med forretter men det er “Fingernemme Forretter” herefter “Uvurderlige Supper” – “Kødelige fristelser” (får mig til at tænke på noget helt andet!) – “Gennemførte Grøntsager” – “Dedikerede Desserter” – “Hjemmebagerbrød” – “Belønning til Brødet” – “Kager Der Bringer Dig i Kridthuset” og “Det Hyggelige Viktualierum” – læs dem lige igen ikke? Det er sgu da hygge og god stemning at starte op med.
Opskrifter
Opskriferne starter med en lille historie som handler om alt fra et besøg med venner, til en drøm om opskrift til referencer til årstiden. For mig fungerer de små historier bedst. Opskrifterne er nemme at gå til og ikke videre komplicerede. Fokus er på råvarer, velsmag og ikke teknik. Som Gastromand kunne jeg godt have ønsket mig, at der var flere med kød for det er sgu noget af det bedste i livet.
Billeder
Jeg måtte bladre en del for at finde fotografen – det viser sig så fotograften faktisk er Lone Landmand herself og her må jeg tage hatten af – det er sgu flot arbejde. Stemningsfyldte – gode kontraster – flotte afvekslinger mellem ude og inde og god alt i god belysning. De er varierende og brugen af dyr ind imellem er helt perfekt og skaber en herlig stemning.
Dommen
Det her er vel det tætteste vi kan komme på noget “Small og Independent” – det er “selfmade” og endda udgiver på eget forlag “Det Flydende Forlag“. Selv om det ligger langt fra vores udgivelse som kommer fra Politiken, hvor der er fuld mediedækning, presseartikler og en fotograf som lever af, at tage billeder, så løfter jeg lige på hatten igen. Det er en kogebog med sjæl, varme og passion. Det er gennemarbejdet og flot lavet. Jeg er meget vaklende om hvorvidt vi er på 5 eller 4 stjerner for egentlig savner jeg lidt mere maskulint og noget mere kød gennem bogen. Omvendt kan man naturligvis stille spørgsmålet: Hvad er mere maskulint end at gøre alting selv og være uafhængig? Nu skal vi også huske, at maskulinitet kan udtrykkes på mange måder. Vi ender derfor på 5 stjerner, hvor jeg bliver nødt til at lade den trække op grundet fotografens arbejde – flot!
Tekniske specs:
Fakta:
Forfatter: Søren Sørøver og Lone Landmand
Fotograf: Lone Landmand
Vejl. pris: 249,-
Sideantal: 224
Forlag: Det Flydende Forlag
Se mere på her.
-
Hej
Jeg fandt opskriften på jeres karrysalat. Men hvor er karryen blevet af?
Med venlig hilsen
Ingeborg-
Hej Ingebord – fantastisk navn i øvrigt! Hmm – Karry siger du? Det er vist ikke dette indlæg :-) måske er det denne du kigger efter: https://gastromand.dk/opskrift-hjemmelavet-karrysalat/
-
Kommentarer