Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 3. oktober 2024

Scroll to top

Top

74 kommentarer

Konkurrence: Design Gorm’s Gastromand-pizza og vind

Gastromand-brugere, get ready for some serious food-jammin’ – og vind en middag for 6 med alt inkluderet, hos Gorm’s!

Tidligere på året, startede vi en tråd op, som skulle hjælpe os med at udvikle den perfekte Gastromand-pizza til Gorm’s. Desværre gik den lidt i glemmebogen, men nu er vi klar til at genoplive vore jam-session…og denne gang med en præmie til den gastromand (m/k), som kreerer den helt rigtige pizza.

En af Gorm’s pizze! Hvordan gør vi den til Gastromands?

Gorm Wisweh (ejeren af Gorm’s) vil løbende kommentere på forslagene, samt udvælge den endelige vinder. Og der må gerne fedtes for dommeren når du udtænker pizzaen. For at hjælpe jer lidt på vej, har Gorm afsløret hvad han forventer af Gastromands signatur-pizza:

“Pizzaen skal orientere sig mod højsommer, strandbabes og svedige mænd”

Vi har allerede taget idé-hattene på, men er ganske sikre på, at der sikkert sidder en bunke af vores brugere med idéen om de helt rigtige ingredienser til en Gastromand signatur-pizza.

Så slip fantasien løs og brug de ingredienser, I mener der bedst repræsenterer Gastromand! Der er ingen andre krav til pizzaen end at den skal være salgbar. Dvs. råvarerne skal være tilgængelige og til at betale… Så ingen isbjørneinderlår og beluga-kaviar, desværre.

Gorm’s har tidligere præsenteret vagtelæg, lårtunge, kalvebrisler, kammusling m.m. på sine signaturpizze.

Smid dit bud på  den ultimative Gastromand højsommer signatur-pizza i kommentar-tråden herunder.

Vi skal have dit bud senest 31. maj, hvorefter Gorm vil udvælge vinderen, som vinder en middag for 6 personer på Gorms i Nyhavn.

Tidligere indlæg deltager naturligvis stadig i konkurrencen, men du må meget gerne komme med nye og flere bud.

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Gorm Wisweh

    Kære Klostermand…

    Afgørelsen er sendt ind til Gastromand og bliver nok lagt op snarest!

    Hygge G

  2. Jesper Klostermann

    Kommer der en afgørelse?

  3. Hermed mit bud:
    syrlig tomatsauce tilsmagt med estragon
    tynde skiver af nye danske kartofler
    fintsnittede skarlotteløg
    Bøffel mozzerella

    bag pizza og top så af med:
    tynde skiver af letrøget oksemørbrad (næsten carpaccio/breasola style)
    råsyltede bøgehatte (f.eks i sherry-eddike)
    rucola for lidt bitterhed (eller endnu bedre så løg-karse)
    store flager af Unika Havgus osten.

  4. den skulle så have været kommentar til en af de tidligere kommentarer herovre.

  5. I skulle vel have jeres egen signatur-pizza ik? Pulled-pork pizza er jo den klassiske reste-pizza for BBQ folk og har været lavet i årevis herhjemme :-)

  6. Rasmus Friis

    Syrnet fløde. Lyder genialt. Har længe tænkt på at skulle i gang med at lave det, men ‘kæft det skal jeg lige have prøvet en af dagene. Nordisk twist, og så kunne man smide ramsløg på i stedet for rucola…

  7. Christian C

    Tynd bund
    Lidt og let syrlig tomatsovs med en sjat dijon sennep.
    Bages inden resten kommes på.

    Tyndeskiver af rå oksemørbrad
    Små syltede skalotteløg
    Saltede fritterede løg
    Små tern af pære
    Lidt peberrodscream

    Et pin på den dejlige tartar

  8. niels hansen

    Her er et lidt specielt alternativ fra den fattige familiefar:

    pizza med tomatsovs, ost, svesker (ja det er rigtigt!) bacon og oregano…

  9. Anders Bæhring

    Klassisk bund
    Tomatsovs
    Bøffelmozzarella.
    confiteret svinekæber som kan rives som pulled pork og tilsættes i små klumper.
    Efter bagning tilsættes:
    Syltede rødløg
    Persille pesto

  10. Gorm Wisweh

    Hej igen herinde!

    Det bliver jo bedre og bedre. Virkelig fantastiske input!! Det er ikke kreativiteten eller know-how denne pizza kommer til at fejle på!

    FattigKokkens ide med en enkelt fordansket Margeritha er rigtig charmerende synes jeg. Ramsløgs som den danske version af basilikum er en fin ide og det varme jo it kolde bornholmske pizzahjerte!

    Klostermans i det med ricotta, ærter og bacon (Jeg tænker pancetta) smager virkelig godt oppe i mit hoved. Jeg tror på at man kan arbejde med en fin balancen mellem den herligt grønne ærtesmag, syrligheden fra ricotta og fedmen/det animalske fra Pancetta.

    Aaen har fat i det helt rigtige omkring temaet hummer, babes og bobler;-) frækt!

    Kød og kål som Midtbanen kommer med er et fedt greb i vores egen baghave og tradition og den tanke er super charmerende at arbejde med, synes jeg!

    Friis har som rigtig gastromand lagt dogmet fløde og bacon ned over sin kreation. Har du tænkt på at man evt. kan syrne fløden og dermed tykne den før bagning. Jeg er har genopdaget mormordressingen!!! og det smager jo alt for godt. Jeg kunne godt tænke mig at prøve din pizza med et sådant twist.

    Emils kammusling og chili-salumi giver virkelig også mening for mig rent gastronomisk. Jeg har lige lavet Moules 2 gange i den sidste uge, hvor jeg har twiste min klassiske opskrift med stegt chilie-salumi og det giver et fedt animalsk-power modspil til muslingesmagen. Tjek evt. min opskrift ud her.

    http://opskrifter.tv2.dk/article.php/muslinger-dampet-i-m%C3%B8rk-%C3%B8l/?id=68444371&go

    Afslutningsvis vil jeg igen lige sige at niveauet er virkelig højt på denne side!! og temaerne er rigtig fede: nordisk, enkelt chili, skaldyr…osv.

    over and out herfra.

  11. Akademikeren

    Klassisk bund
    God tomatsovs af solmodne italienske tomater.
    God italiensk bøffelmozzarella.
    Confit de porc af skulderkødet fra god dansk øko gris, hurtigt vendt på skoldhed pande.
    Syltede rødløg.
    Baby spinatblade vendt i en let cornichon vinagrette.

  12. Mikael Laursen

    Klassisk bund.Herpå smøres et lag mascarpone og drysses med frisk oregano og rosmarin. Danske kartofler med skræl skives på mandolin og en god krydret dansk spegepølse skæres i helt tynde skiver. Kartoffel og pølse fordeles, så de dækker pizzaen. inden bagning dryppes ramsløgspesto over pizzaen. Serveres med klatter af fynsk rygeost ovenpå…. og en god øl ved siden af.

  13. hardcore evil

    Jeg tænker surdejs bund, langtidsbagte tomater til tomatsauce, ansjos, citrusmarineret rejer. Toppet med oliven, rucola, pecorino og stænket med krydderurte olie(chili,ramsløg,basilikum,olivenolie). Velbekomme.

  14. Surdejs bund med en syrlig tomatsovs, små kammuslinger og kødboller klemt ud af merguez pølser. Når den kommer ud af ovnen toppes den brunet smør, frisk rucola, parmasan i flager en lidt citronsaft.

    Frisk og sommerlig, med masser af umami smag ;-)

  15. Anne Mette

    Jeg foreslår:
    Tomatsovs
    Bøffelmozzarella (bedste af det bedste)
    Lammekødboller, med en god tørsaltet bacon hakket med i farsen. Krydret med rosmarin og hvidløg
    Squash og løg
    … Og så et ordentligt skud friskkværnet peber når den kommer ud af ovnen.

  16. Henrik Houmann Steensen

    Det skal selvfølgelig være en god bund, ingen tomat sovs.. så skulle der et par klatter mascarpone ost på, ricotta og parmesanost skal der også på.. Så skal der karamelliseret løg på, for at give det noget sødt og for at give det hele en lidt stærk kant og smag skal der forstegte chorizopølse stykker på, som skal være gode og sprøde. ikke noget med den der pålægs tynde chorizo man køber i netto.. der skal være tykke sprøde stykker der knaser sammen med pizza bunden :) det er lidt en tung satan, men det er vel også en mande pizza :) hvis den skal være lidt mere tøset kunne man vel også bruge spinat eller rucola på..

  17. Henrik Houmann Steensen

    Det skal selvfølgelig en god bund, ingen tomat sovs.. så skulle der et par klatter mascarpone ost på, ricotta og parmesanost skal der også på.. Så skal der karamelliseret løg på, for at give det noget sødt og for at give det hele en lidt stærk kant og smag skal der forstegte chorizopølse stykker på, som skal være gode og sprøde. ikke noget med den der pålægs tynde slags man køber i netto.. der skal være tykke sprøde stykker der knaser sammen med pizza bunden :) det er lidt en tung satan men det er vel også en mande pizza :) hvis den skal være lidt mere tøset kunne man vel også bruge spinat eller rucola på..

  18. Jonas Jakobsen

    En klassisk pizza er vejen frem:

    Tynd og sprød bund af en grov meltype blandet med Tipo 00.
    Tomatsauce af bagte cherrytomater, friske urter og hvidløg blendet helt fint.
    God parmigiano, smagfuld parmaskinke/serranoskinke og med rucola på toppen efter bagning.
    Enkelt, men HELT fantastisk. Kunne meget vel kaldes en Pizza Italia pga. den røde, den hvide og den grønne farve ;-)

Smid en kommentar