Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 17. oktober 2019

Scroll to top

Top

En kommentar

Jægerindens grillet dyreryg i mørk øl

Jægerindens grillet dyreryg i mørk øl
Lækker grillet dyreryg i mørk øl

1. oktober træder jagten for alvor igang på de fleste jagtbare vildtarter, og vi har naturligvis Jægerinden på pletten igen med en skarp vildt opskrift. Vi fornemmer, at vi har en del jægere blandt vores følgere, så den her går ud til jer!

Bukkejagten går egentlig ind den 16. maj og er en højhellig dag for rigtig mange jægere. Det er en periode på knap 2 måneder, hvor vi igen kan komme ud med riflen, eller buen. Her går vi kun på jagt efter buk, altså et han rådyr.

I år trådte en tradition i kraft. Grillet vildt forinden hver aften jagt, hvor lækkert er det ikke lige? Det er en god måde at socialisere med de andre jægere, inden vi hver især bevæger os ud i vores høje stiger, på jagt efter bukken. Jagt giver ikke altid kød med hjem i fryseren, men det giver altid nye fantastiske naturoplevelser i bagagen. Denne sommer var femte gang lykkens gang for mig. Med mig hjem fik jeg min allerførste danske sommerbuk.

 

 

 

 

Denne opskrift på grillet dyreryg i mørk øl er min, indtil videre, absolut bedste. Psst! Den kan også tilberedes i ovn. I opskriften er der tilføjet begge tilberedningsmetoder, så du vælger bare selv.

LÆS OGSÅ: Jægerindens vildtkølle i saltdej

 

Grillet Dyreryg

Lækker grillet dyreryg i mørk øl
5 fra 3 stemmer
Ret: Aftensmad
Køkken: Danish
Keyword: dyreryg, grill, vildtkød
Forfatter: Jægerinden

Ingredienser

  • 1 dyreryg rådyr
  • 1 dl. Olivenolie
  • 3 dl. Mørk øl
  • 2 knuste hvidløg
  • Frisk timian
  • 1 spsk. Mix af yndlings krydderier knuste enebær, chili, tørret timian
  • Salt & peber
  • Smør

Sådan gør du

  • Trim dyreryggen, fjern overflødigt skind og sølvhinde.
    Vildtkød dyreryg
  • Lav marinaden ved, at mixe knust hvidløg, krydderier, frisk timian, olivenolie og øl i en skål.
  • Læg dyreryggen i marinaden, overdæk skålen og sæt på køl. Denne dyreryg stod på køl i 6 timer.

Tilberedning på grill

  • Læg dyreryggen på en varm grill. Grill dyreryggen 4 min. på hver side og pak den herefter ind i sølvpapir og et viskestykke.
  • Lad den hvile i 15 min. før du skærer og serverer.

Tilberedning i ovn

  • Tænd ovnen på 200 ℃.
  • Varm en pande med smør. Sørg for at panden er godt varm før du lægger kødet på. Steg lyn hurtigt, ca. 15 sek. på hver side, så den får en let stegeskorpe.
  • Læg kødet i ovnfast fad og sæt i ovnen i 10 min. Pak den herefter ind i sølvpapir og viskestykke.
  • Hviletid ca. 15 min. før du skærer og serverer.
  • Jeg benytter ikke termometer, og har indtil videre været heldig at få perfekt rosa kød ved denne metode. Gør du brug af termometer så tag dyreryggen ud ved en kernetemperatur på 55 ℃.

Noter

Bemærk:
bruger man ryg fra dådyr eller krondyr, så er det større, hvorfor der nok skal laves en større mængde marinade og stegetiden vil være længere.
Serveringstip: 
Server med pommes anna, svampe-bacon-rødvin-timian sauce og grønkålssalat med granatæble, tynde skiver æble, valnødder og sennepsvinaigrette. Dét er et hit!
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

 

 

vildtkød dyreryg

 

 

 

vildtkød dyreryg

 

 

 

vildtkød dyreryg

 

Velbekomme!

 

Følg med på Instagram // #venisonwednesday

 

“Alle forstår mad, ikke alle forstår jagt”

 

Hver onsdag er én stor vildt-mad-inspirationsdag på Instagram under #venisonwednesday // @jaegerinden_ Formålet er at inspirere jægere til at bruge vildtkød på nye måder, men også at introducerer jagt til ikke-jægere, på en måde der taler direkte til maven.

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. 5 stars
    Kødet ser super lækkert ud! ;)

Smid en kommentar