Jagten på Danmarks Luksusfestival: Stjernestunder og svipsere på Tønder Festival
Årets maraton-vandring af en festival-tour afsluttes traditionen tro i marsklandet, Webmasterens og Eksilsønderjydens hjemstavn. Tønder Festival leverer en af landets skarpeste og strømlinede musikprofiler, med fokus på folk og country, under prædikatet Handmade Music. Men kan sønderjyderne levere ligeså skarpt og handmade på mad- og drikkefronten?
Med sine ca 10.000 daglige besøgende, hører Tønder Festival ikke til blandt de publikumsmæssige sværvægtere på den danske festivalscene. Og det kan mærkes når man bevæger sig rundt på pladsen…der er god plads – som i virkeligt meget plads! Og som de efterhånden gamle røvhuller jeres udsendte er ved at være, giver det altså allerede hér et lille plus i luksus-regnskabet.
A trip down Memory Lane
Og selvom vi nu er tættere på de 50 end på 20 (scary thought!!) trækker vi stadig ret så fornuftigt ned på gennemsnitsalderen på Tønder Festival. Om festivalens ansvarlige har analyseret sig frem til udvalget af madoplevelser ud fra gennemsnitsalderen skal være usagt, men vi konkluderer gerne at en del af maden, bringer os direkte tilbage til de tidlige teenageår – og til de tidligere års Tønder Festival, for den sags skyld. Der er nemlig et stort antal gengangere, hvilket betyder at man stadig kan tage en tur i tidsmaskinen og gå ombord i en omgang gyros, en pølsemix eller et godt gammeldags pitabrød.
New Kids on the Block
Men noget nyt er der blevet plads til og flere af de nye drenge i klassen leverede nogle rigtigt fine madoplevelser. Blandt de bedste var Restaurant ROS’ lammepølse (Fra Højer Pølser) med en virkelig god kartoffelsalat og den veganske hotdog fra Café Kærlighed.
På drikkevare-fronten klappede vi i vores små hænder over Fanø Bryghus’ grand entrance. Ja, de har været med tidligere år, men så vidt huskes ikke med så stort et arsenal af deres bryg, som de troppede op med i år.
Et kig på festivalklassikerne
Selvfølgelig skal vi også forbi nogle af det ultraklassiske festival-grub. Og her leveres der over det meste af skalaen. Vi var på ingen måde imponerede over Schackenborg Slotskros såkaldte Gourmetburger. Det er som om, at “gourmet” og “forstegt bøf i tvebak” bare ikke rigtigt rimer. Med de forholdsvis rimelige køer vi observerede, burde der altså være tid til liiidt mere kærlighed.
I den anden ende af classic-grub-skalaen fandt vi en omgang fish’n’chips fra Futs Boder. Fisken (vi gætter på mørksej) var juicy, paneringen smuk og fritterne sprøde. Simpelt men så absolut godt!
Chili’en fra Mad over Bål, placerer sig et sted mellem burgeren og fisken. Desværre nok tættere på burgeren…. der manglede fedme, dybde og røg, hvis I spørger os. Og så får food-nazien en smule ticks, når der serveres Sriracha sauce, en kinesisk chili-sauce, til en mexicansk/texansk ret. Jaja… vi er en flok irriterende røvhuller :)
De ultralokale og de internationale
Indrømmet: Vi er voldsomt farvede! Men damn, de solæg er flotte!! Der er bare noget over lokale specialiteter og på Tønder leverer de fint på denne front – ligesom sidste år. Og det klæder stadig festivalen at der serveres solæg, bakskuld og vadehavslam.
Og det klæder den væsentligt bedre, end det lille ‘Verdensmad’-område, gemt væk i et hjørne, med et par enkelte boder serverende indisk, jamaicansk og mexicansk mad, hvor intet for alvor gjorde noget vildt for vores smagsløg.
…og så lidt klassisk lågsus
Selvom det meste af udbuddet på Tønder Festival kan kategoriseres som enten lokale specialiteter eller klassisk festival-grub, er der også blevet plads til et par “high-class tilbud”. Der er naturligvis Rom- og Cigarbaren, som har virkeligt fornuftige priser. Og så er der festivalens gourmetrestaurant, Fiddlers Greens, der trækker fulde huse år efter år og da reservationer er noget nær et must, er det endnu ikke lykkedes for de lettere ustrukturerede Gastromænd at gå ombord i den 3-retters menu.
Så er det jo fint, at man kan trøste sig lidt hos naboen, Vinoteket – festivalens vinbar, der udover et ok-uden-at-være-prangende vinkort også serverer ganske fornuftigt mad.
Både tarte flambéen og svampesuppen er godkendt. Men Vinotekets topscorer er helt klart deres escargots! Der er bare noget over at sidde og mæske sig i smør- og hvidløgsdruknede snegle på en musikfestival – gastromand approves!
Luksus forventede vi også at finde i Steakhouset der lokkede med Steak bearnaise.
Til at skylle det hele ned med, den klassiske Tønder Festival vin til 120,- Det er altså et prisniveau hvor andre festivaller kan lære af Tønder.
Med bøf af, hvad vi gætter på hvar tyksteg, præfabrikerede fritter og ditto bearnaise, viser vinen sig hurtigt som, hvad der bliver Jagten på Danmarks luksusfestivals sidste måltids overraskende stjerne.
Mere lokalt, tak!
Efter at have spist – og ikke mindst drukket – os igennem en lang række af danske festivaller, er følelsen at Tønder Festival, når filteret hedder luksus, placerer sig i den tungere ende af midterfeltet.
Men ærligt talt ville champagne og cocktails bare ikke rigtigt passe ind…hverken i det barske marsk-område, til musikken eller til publikum. Det er svært at klandre Tønder Festival for den prioritering!
Men derfor kunne man stadig godt ønske sig, at der blev skruet op for madoplevelserne. Opfordringen herfra må – ligesom sidste år – være, at give den endnu mere gas med de lokale råvarer. Stik os Rømørejer, Fanøskinke og Sødam kylling. Og lok så nogle af de utallige verdensklassekokke med sønderjyske aner, forbi til en lille koge-session. Det lugtede lidt af det rigtige, da Thomas Rode stod i køkkenet til en gourmetmiddag med sønderjyske råvarer – men g’dammit en skidt planlægning; Rode-arrangementet foregik simpelthen mandag inden festivalen…lang tid før disse gastromænd ankomt til Tønder.
Mulighederne er der – råvarer, producenter og kokke-talentet! Kom så Tønder… skab en ligeså skarp profil på den gastronomiske front, som i har formået at gøre på den musikalske!
Smid en kommentar