Mashed Sweet Potatoes – fluffy mos af søde kartofler
Med Super Bowl lige rundt om hjørnet er det tid til at tune in på alle de lækre amerikanske klassikere.
Mashed Sweet Potatoes er umulig at komme udenom og kan spises som tilbehør til praktisk talt alt, men fungerer, i denne udgave, også fremragende alene!
Efter at have søgt interenettet tundt, måtte jeg konstatere, at der ikke fandtes en opskrift, der levede op til mine behov og de høje krav fra Gastromands læsere. Derfor får du her en opskrift der er lige så lækker, som den der nem!
Resultatet er en luftig og silkeblød mos med masser af fedme og en let sødme og syre, der giver dig lyst til at tage den næste portion – igen og igen.
Ingredienser
- 1 kg søde kartofler
- 2 fed hvidløg
- 250 g smør
- 250 ml creme fraiche 38%
- saft af 1 citron
- 1 bundt frisk persille eller purløg
- salt
- friskkværnet peber
Sådan gør du
- Skræl kartofler, pil hvidløg og hak persillen forholdsvis fint
- Skær de søde kartofler i tern
- Smid kartofler og hvidløg i en gryde og dæk med vand
- Kog indtil kartoflerne er mør – det tager typisk 20 min.
- Dræn i et dørslag og lad kartoflerne dampe tørre i 5 min.
- Overfør til en røreskål
- Tilsæt smør, creme fraiche og citronsaft
- Pisk mosen med en røremaskine indtil den er luftig og lind
- Rør den hakkede persille i mosen
- Smag til med masser af salt og lidt friskkværnet peber
- Overfør mosen til en serveringsskål og rør en klat smør i mosen i et par store swirls
-
Lækre kalorierig kartoffelmos -
Super god opskrift. Tak for det⭐️ -
Lækker opskrift og nem at tilberede. Dejlig let i maven og passer godt med lidt kyllingebryst og grøntsager. Jeg lavede den med lidt broccoli og peberfrugt – super lækkert og sundt. Min familie elsker når jeg laver den, især når der er lidt kylling til ved siden af. -
Hvis du elsker smagen af smør blandet op med cremefraiche og er hint af sød kartoffel – så har du fundet opskriften lige for dig👍 -
En opskrift jeg helt sikkert vil prøve.
Spørgsmål. Kan man varme mosen op igen efter en tur i køleskab? -
knap 600 kcal pr. person – alligevel imponerende
-
Har fået meget Mashed Sweet Potatoes i USA, men den her er suverænt den bedste jeg nogensinde har smagt. Tusinde tak for en virkelig god opskrift :-))
Kommentarer