Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. maj 2019

Scroll to top

Top

14 kommentarer

KOMMENTAR: Provinsen og de våde Torvehalsdrømme

Kommende Torvehal i provinsen?

I vil have Torvehaller og ferskvaremarkeder i lange baner. Og jeres lokalpolitikere hører jer og er villige til at smide kommunale grunker efter de kulinariske projekter som var det skulpturkunst til rundkørsler før finanskrisen. Men hvor meget vil I egentligt have det, I magelige sataner?

I en artikel i Foodculture tidligere på året, slår arkitekten bag Torvehallerne i København, Hans Peter Hagens, på tromme for at Danmark sagtens kan rumme 40-50 torvehaller. Nok ikke så underligt, når man tænker på at selvsamme arkitekt sikkert også har en solid ide om hvem, der bør tegne dem. Men også blandt lokalpolitikere i landets større byer, og specielt her i København, er der den udprægede opfattelse at markedet for markeder, om man så må sige, er nærmest uudtømmeligt.

I København har vi allerede foruden Torvehallerne Bondens Marked på Østerbro og til dels Kødbyens Mad & Marked. Men der er planer om mange flere. Og derude i provinsen hvor du bor, kære gastromand m/k, er dine lokalpolitikere ved at sprænge i luften af torveliderlighed. ALLE byer med blot antydningen af et handelsliv vil have torvehaller og madmarkeder. Men er der virkeligt belæg for det eller er det en tidstypisk hype a la gågader, sivegader og førnævnte skulpturkunst i rundkørsler?

 

Og vi kørte da også til Flensburg for at handle – men sgu da ikke for at handle på markedet! Vi kørte til Mutter Pötsch for at købe vores blå colaer og slik i supersize trunks.

 

Yours truly er født og opvokset i provinsen. Nærmere betegnet klods op af den tyske grænse. Og der var sgu hverken madmarkeder eller Torvehaller. Vi købte vores mad i Brugsen. Punktum. Fuldstændigt uanfægtet at den fagre by Flensburg lå mindre end 30 minutters køretur fra mit barndomshjems hoveddør. I Flensburg ligger der et vidunderligt madmarked med et væld af lokale produkter og råvarer i sæson. Økologiske såvel som konventionelle. Og vi kørte da også til Flensburg for at handle – men sgu da ikke for at handle på markedet! Vi kørte til Mutter Pötsch for at købe vores blå colaer og slik i supersize trunks. Først langt, langt senere, da jeg var flyttet hjemmefra begyndte mine forældre at bruge markedet i ny og næ, og mest i aspargessæsonen.

I alle andre jydske byer af en vis størrelse har man igennem årene gjort alt for at slå lokalt handelsliv og dermed også kendskab til lokale varer ihjel ved at flytte dagligvarebutikkerne ud i rædselsfulde storcentre uden for bygrænsen, med lejemål så enorme at kun Dansk Supermarked eller COOP har mulighed for at betale lejen. Og selv om, at de store kæder i dag også har luret trenden og prøver at luske lidt torveromantik ind i de kliniske, gudsforladte og frituredunstende indkøbsmekkaer, ved, i ny og næ, at give en lokal producent lov til at fylde lidt, ikke for meget, ved indgangen eller på parkeringspladsen i håbet om at sælge nogle jordbær eller noget honning eller what ever, så er der sgu ikke meget torvehalsstemning over dette.

Jeg var yderst skeptisk angående Torvehallerne i København, som netop har rundet den første håndfuld år. Jeg frygtede i den grad et ekskluderende storcenter hvor kun de største spillere havde råd til at sparke bold og de kun de rigeste havde råd til billetten. Men jeg må indrømme, at Torvehallerne i dag er det eneste marked i København, der formår at ramme balancen i mellem det eksklusive og det folkelige. Jeg elsker Torvehallerne. Og jeg kommer der flere gange om ugen fordi der er ekspertise, der er ildsjæle, der er produkter af absolut topklasse. Men det er der jo kun, fordi sådan nogle madsnobber som jeg gider at slå vejen forbi og købe mit frugt og grønt, mine fisk og mit kød og mine vine der. Jeg gør et nummer ud af det. Det er en mission.

 

For I gider ikke, alle I Gastromænd og kvinder – gør I vel? I siger at I gør! Men det gør I ikke når det kommer til stykket…

 

Og her ligger problemets kerne for langt de fleste byer og torvehaller to be. For selv i København, hvor kvalitetsbevidste madsnobber som jeg, bor i hobetal, kan det næsten ikke lade sig gøre at drive et madmarked med ferske råvarer. I Torvehallerne bliver der mindre og mindre af det og det er ikke økologisk længere. På Kødbyens Mad & Marked som på gode dage bliver besøgt af 10-15.000 madglade mennesker kan man ikke engang opretholde illusionen om et ferskvaremarked. Det er blevet et streetfoodmarked. Og helt ærligt, hånden på hjertet, hvordan skulle det så kunne lade sig gøre i Sønderborg, Horsens, Aalborg og Slagelse? Ja, sågar Odense, Aarhus og Roskilde? Jeg vil væde med, at hvis jeg forvildede mig ind i Føtex i Kolding og spurgte de handlende om de ville benytte sig af en Torvehal, skulle de være så heldige, at få en sådan stillet til rådighed, ville 100 % svare ja. Og skulle den pågældende Torvehal blive en realitet ville I alle stå der på åbningsdagen og guffe smagsprøver. Dagen efter vil der kun være de handlende og vindhekse tilbage.

For I gider ikke, alle I Gastromænd og kvinder – gør I vel? I siger at I gør. Men det gør I ikke når det kommer til stykket. For når der skal købes ind efter arbejde eller, endnu bedre, lørdag formiddag til hele ugen, så skal det sgu være nemt, ik? Og så skal I helst kunne rulle derhen i Yaris’en og være sikker på at I kan få det hele et sted. Så skide være med at gulerødderne ikke lige blev de biodynamiske, eller at kartoflerne er dem i posen fra sidste år og at hakkekødet kommer fra udpinte malkekvæg, født og opvokset i en kreatur-kz-lejr. Ungerne kan sgu alligevel ikke smage forskel når først livet er kogt ud af den i bolognesen, eller far har forkullet hakkebøffen på grillen.

Torvehallers største fjende er magelighed og vane. To ting vi i dette land, kulinarisk set, har meget svært ved at bryde med. Men hey! Mon ikke sådanne Torvehaller kan bygges om til ejerlejligheder i løbet af et par år og sælges som ”New-Yorker-Loft” lige der, midt på havnen, i en hvilken som helst dansk provinsby.

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Bækgaard

    Det rammer sgu meget godt. Mange af os har vel en drøm om, at gå og håndplukke råvarerne fra små, lokale avlere, komme hjem og bruge 3-4 timer på at tilberede en dejlig aftensmad. Men i en hverdag, hvor børn skal bringes og hentes i institutioner, man skal passe sit fuldtidsarbejde, hus, have og hobby, så er det man oftest vælger den nemme hurtige løsning. Så bliver markeder og indkøb af de virkelig lækre råvarer til en gang om måneden, og det kan ikke holde et torvemarked kørende andre steder end der hvor befolkningstætheden er stor nok, som København, muligvis Århus

  2. Nikolaj

    Jaja, provokationens kunst er let at udføre, men svær at mestre subtilt..

    Hvad skal kommentarerne om Yaris, kreaturkvæg, dårlig madlavningsevner etc. til for?

    Kunne det tænkes at der rent faktisk var mange uden for de 10 største byer i DK, som rent faktisk selv producerede deres fødevarer i haverne, høj bedene og drivhusene? Købte det hakket kød direkte fra gården til 50 kr kiloet, så der stadig kan laves en anstændig ragout a la Bologna uden at prisen stiger mod himlen.

    Jeg vil gerne betale for kvalitet, og gør det forholdsvis tit, men jeg gider heller ikke betale overpris, bare fordi at boden skal udformes som en italiensk bod i et alt for dyrt kvarter.
    Og torvehallerne i Kbh… Må jeg være fri.. Det var da en fremragende ide.. MEN ideen var vel et dansk madmarked i Danmark, og ikke et desperat forsøg på at hive hele verden ind 50 meter fra Nørreport.
    Lav noget originalt, passioneret, økologisk og lokalt baseret, så skal folk sgu nok købe det..
    Lav en wannabe kopi at noget, som de gør meget bedre i andre lande, og så forvent at folk kommer igen… Eller levere det rigtige produkt, men så til en pris som er alt for høj value vs. money…
    Tjaaa, you get the drift..

    SÅ næ du.. Tag du og kør en anden omvej, ud af den smarte by i din Tesla, og opdag så, at der stadig er mulighed for at få kvalitetsproduceret dansk mad, som også er til at betale..
    Men det er selvfølgelig ikke så fint, når de ikke koster overpris.

  3. Camilla

    Interessant kommentar, som jeg til dels er enig i. Men der er altså noget misset om markeder i provinsen. Talende ud fra mit eget kendskab til Odense, så er der rimelig grobund for en slags torvehal. På nuværende tidspunkt er der marked hver onsdag og lørdag og i de år jeg boede der, et rimelig velbesøgt marked. Der var også producenter i flere prisklasser, en del studerende handlede der, fordi der rent faktisk var ordentlige råvarer til at betale.

    Jeg er enig i, at en by skal have en vis størrelse for at kunne opretholde en torvehal, men der findes allerede nu markeder, som nok ville kunne trives noget bedre, hvis de stod i en overdækket hal og dermed ikke var så udsat for elementerne. Spørgsmålet er så om der er nok omsætning til at holde åbent hver dag. Det kunne jeg nemt være tvivlende over for.

    Men jeg synes , at det er kedeligt at skulle pille tanken om torvehaller ned bare fordi man frygter et slags elitært og arkitekttænkt sted, hvor convenience-danmark ikke gider tage hen. Der er allerede et marked for den slags markeder, men nok mere et uafklaret spørgsmål om omkostningerne for producenterne bliver for høje.

  4. Lars du glemmer at der lige skal gå en 5-årig periode hvor dem der tidligere lavede kunst til rundkørsler, nu kan udstille det i den tomme torvehal. Men ja.

  5. Det gør altid ondt, når man bliver ramt. Jeg må indrømme, at jeg er langt fra der, hvor jeg ville være rent madmæssigt. Kødet kommer ofte fra en vakuumpakke og grønt fra plastbakker. Men noget sker der alligevel. Jeg har i denne sommer dyrket ca. 60% af mine grøntager selv, hvilket da er en fremgang. Og den kultur vinder mere og mere frem hele Danmark.

  6. Thomas

    Godt brølt!

  7. Camilla Kirstine

    Kære Gastromand!
    Dette er ikke overhovedet relevant til indlægget her – men jeg gar brug for hjælp/råd! Jeg er fattig studerende og ELSKER risotto! Men synes det er lidt pebret at bruge penge på for at bruge 1-2 dl af gangen…
    Kan man ikke bruge noget andet end hvidvin som alternativ?

    De bedste hilsener
    Camilla Kirstine

    • Andreas

      Hej Camilla. Køb en bag-in-box, de holder et par måneder – hvis en studerende da kan holde sig fra hvidvinen så længe ;-)

    • Troels

      Hej Camilla
      Jeg bruger undertiden en flaske hedvin a la Noilly Prat. Når du har taget lidt, sætter du bare proppen i. Du kan lade den stå rimeligt længe. Jeg bruger det også til f.eks. fiskeretter, hvor fisken lige får en sjat med i fadet i ovnen. Synes i det hele taget, at det er en meget alsidig vin, og så dyr er den heller ikke. Mener 60 kr. for 75 cl. Den er ikke ideel, men det fungerer – synes jeg.

  8. Elsebeth

    Jeg bor heldigvis kun 1/2 times kørsel fra markedet i Flensborg. Der handler jeg frisk/røget fisk, Galloway-kød i alle mulige opskæringer, harer, masser af kanin, duer og ande(t)kød. Frau Iwersen får lige en e-mail, og så kan jeg næste markedsdag hente det bestilte Galloway eller andet kød. Økologiske grøntsager behøver man ikke at bestille – der er altid et stort udbud.
    De få gange, min søn har været på besøg hos mig og er taget derned alene, har det bekymrende lydt “Deres mor er vel ikke syg?” De ved godt, jeg ikke kan undvære dem!
    Esquita-kartofler køber jeg hos “Lindegården” et stykke uden for Haderslev. Mælkeprodukter = Naturmælk, som, jeg synes, er Danmarks bedste.
    Når kunderne køber for få kvalitetsvarer, forsvinder de fra hylderne …

    • Maria

      Hej Elsebeth,

      Min bedre halvdel og jeg kommer ret ofte i Flensborg – men jeg synes aldrig rigtig, jeg er stødt ind i et sådant marked, som I omtaler ..

      Kan du præcisere, hvor det ligger henne ?

      Tusinde tak ! :)

      – Maria

  9. Janni N.

    Hvad er en “kreatur-kz-lejr”?

    Jeg(50 år)er født og opvokset på en kvæggård -40 køer i en bindestald- Min far’s køer havde det fint for 30 år siden, men de var da ikke i nærheden af det luksus-liv som moderne køer lever i nu.

    Kan du ikke oplyse navnene på nogle af landmænd hvis “kZ-lejre” du har besøgt? Så vil jeg personligt besøge de gårde og tale med landmændene om deres bedrifter.

    Det er da helt okay og være en såkaldt “madsnob” ingen tvivl om der er brug for sådanne når man skal holde gang i et sted som torvehallerne. Langt hovedparten af omsætningen går jo til husleje og en jævnt god avance til stadeholdere. Primærproducenterne (bønderne osv.)får som sædvanligt kun deres indsats marginalt betalt… (har kun besøgt torvehallerne én gang og fik det indtryk at det mest drejer sig om “fast/convenience-mad?”)

    Hvis vi skulle komme frem med noget brugbart ang. markeder kunne vi jo kigge mod f.eks. Frankrig hvor enhver forvokset landsby har deres eget marked. Der er ingen “snob-effekt” og dermed ikke råd til varm luft og dyre huslejer. Bønderne får stadigvæk kun en beskeden pris for at stikke næverne i mulden. Og jeg har stadigvæk til gode og høre om en fransk landmand som nogensinde har været på ferie i udlandet eller er i besiddelse af et sommerhus eller et moderne samtalekøkken, men sådan er der jo så meget når man ikke kender til “snobbe-vaner”

    Tak for indputtet “webmaster” Jeg ser frem til at få nogle navne frem på “kz-bønder”

  10. mumimor

    Fint indlæg – dejligt at se lidt røde kinder hos en gastromand.
    Det er da mærkeligt, at der kan være markedshaller både i Sverige og Tyskland (og i Norge, Grønland og Finland, kender ikke Færøerne og Island), men ikke herhjemme. Ind imellem er det som om vi vitterlig er den 51. stat i USA.
    En af de ting, vi har tilfælles med USA, er forestillingen om at man kan lave god mad på 30 min. Det kan man nogengange. Men generelt er god tid i køkkenet – og forud for det, i butikkerne – en væsentlig forudsætning for kvalitet. Der er virkelig mange retter hvor råvarerne gør en kæmpe forskel, og der er virkelig mange retter hvor tid giver smag. Hvis man ikke vil bruge tid på at finde de gode råvarer eller skabe den gode smag kan jeg sagtens se hvordan færdigmad og take-out kan være bedre. Microbølge-lasagnen lever ikke op til mine kriterier om god mad, men kødsovsen har garanteret fået mere end 15 min på blusset (evt. i en trykkoger).

  11. Kære Gastromand/Sønderjyde,
    Overdrivelse fremmer forståelsen – et oldgammelt kommunikationstrick.
    Men selv om jeg trække det fra, synes jeg stadig, at du er lidt ude på overdrevet. Torvehallerne i København er dejligt, men dyrt. Tror ikke jeg kender nogen madbloggere, der ikke køber grønt og kød i Torehallerne. Det ville jeg også gære, hvis jeg boede i København og ikke Aarhus. Meeen
    der er langt fra Torvehallerne til Frau Pötz og hakket kød på Discount-bud. Og det ved du sikker godt. Lad os hellere arbejde for at hæve barren på det danske forbruger-fødevarmarked:-)

Smid en kommentar