Aftenen og natten stod på lidt for meget vin på The Angler og efterfølgende måske (kun måske) lidt for meget whisky, men sådan er det når man ruller tungt i Londons gader og vil være nede med de unge, sidste dag står på tømmermænd og cykeltur i London!

Vi er på vores Gourmet Gataway i London, hvor vi nu er nået til sidste dag inden vi drager hjemover. Vi vågner op somewhere between 10.00 and 12.00 – faktisk husker jeg det ikke helt, men på trods af, at mit hovedet føles som om det er et par størrelser for stort får jeg mig mandet op og bumset ned til morgenmaden, hvor jeg egentlig tænker æg, bacon, vafler og masser af mad, men så kommer jeg i tanke om dagens program som vist står på cykling med “Tally Ho Cycle Tours” rundt i London, og jeg begynder at koldsvede ved tanken om at cykle rundt i London med tømmermænd – måske var det ikke den smarteste ide – men hey? Hvor ofte får man chancen for sådan en oplevelse?

Jeg overvinder mit Gastromand-hjerte og bestiller en omgang porridge med engelsk honning og en detox-juice – at jeg kan rette op på 48 timers synd med fed mad, spiritus og andet det der er værre er temmelig naivt, men samvittigheden får det faktisk lidt bedre. Efter en formiddagslur på hotellet så hanker vi op i os selv, pakker en taske med panodiler og vand og så er det afsted mod the underground.

Vi skal mødes med vores vært på en bar i centrum af London ret tæt på “The Eye”. Vores meget veloplagte vært som er studerende og har boet i London i 10 år viser os til cyklerne og forklarer os lidt om “safty” hvorefter vi begiver os ud i gaderne. Heldigvis holder vi os fra de store gader og efter få minutter på cyklen så befinder vi os i et område, som er roligt og virker til at være langt væk fra trafikken og det travle liv i London.

Vi cykler rundt i London og ser forskellige gader og monumenter, som du med garanti ikke har set før medmindre du virkelig har dyret London meget. Det egentlig rart og mine tømmermænd begynder at lette lidt. Efter noget tid rammer vi et marked hvor der er godt gang i den – det er et mini streetfood marked hvor der er masser af mad fra alle lande og på alle mulige måder. Vi har også mulighed for at smage “Jensens Gin”, men alkohol er ikke the name of the game idag.

 

I stedet smager vi lidt forskelligt – min medspiser elsker indisk så hun hopper på lidt spicy vegan food imens jeg går all in Britain style og napper en omgang “Scotch Eggs” med salat og sennep til – det er virkelig en befrielse med noget mad (igen). Så er det tilbage på cyklen og ned langs Themsen hvor vi kan se Tower Of London imens vi cykler under Tower Bridge. Solen skinner og følelse af, af ”ikke at ville hjem” fylder efterhånden mere i mig.

Vi ruller videre og nyder udsigten til den smukke by.

Efter nogle timer slutter turen så småt hvilket passer mig glimrende. Vi smækker vores gode vært en highfive og går til nærmeste espressobar hvor der fyldes op. Sjovt nok rumler min mave på trods af rimelig godt indtag gennem dagen. Vi begynder derfor at drage mod vores sidste destination som er “Inamo“.

 

Det er tæt på, at du hellere skulle opleve Inamo uden at have læst min beretning, for det er noget specielt og intet som du har forventet. På den ene måde er det nok den mest upersonlige restaurant jeg nogensinde har besøgt, men også en af de mest fascinerende.

Vi bliver vist til bords og kort instrueret i at bruge vores bord, som er interaktivt og faktisk det eneste du behøver for, at bestille mad. Vi ruller kortet igennem og får bestilt lidt forskelligt cocktails, stegte nudler, oksekød, edamame bønner og lidt sushi, ”bordet” kvitterer for bestillingen og så er det ellers bare fri leg imens der ventes. Du kan se videoer direkte fra køkkenet, spille ”one on one” og farvelægge ”bordet” – ja, det er sgu næsten svært at få beskrevet så jeg vil lade billederne tale for sig selv.

Jeg er meget splittet over denne oplevelse – maden var godt tilberedt og med god value for money, deres cocktails var spændende, men det er underligt, at sidde og ”snakke” over en forvokset iPad hvor ord egentlig var overflødige – her kan man tale om ”the lost art of conversation”. Videre er det faktisk næste skridt på at eliminere tjenere for reelt kunne en robot vise dig til bordet.

Værten fortalte, at næste skridt var, at bordet kunne modtage betaling direkte fra din mobil, på den måde er mennesket faktisk overflødig gjort – tanken er både fascinerende og skræmmende. Hvis du er på disse kanter vil jeg dog opfordre dig til at prøve, navnlig hvis du er lidt en gadget freak, så vil du være in heaven!

Turen går tilbage til hotellet, hvor vi tilbringer de sidste timer af dagen med en lille gåtur, hvor jeg nyder synet af Big Ben for sidste gang i denne omgang. Jeg må sige, at jeg elsker London – jeg elsker størrelsen, indtrykkende, historien og alt den kultur man kan finde. Fra den ene yderlighed til den anden. Nedenstående er billede fra Camden Market som jo adskillier sig helt vildt fra centrum, men som kun ligger 15 min i tog herfra.

 

Vi rammer værelset godt trætte og bearbejder oplevelsen. Jeg må erkende, at jeg snart vender tilbage til London, så hvis du har følt der var for mange positive vibes, så er der hermed en disclaimer – hvis Gastromand nogen skal world wide så stemmer jeg for et hovedkontor i London!

Stik os en kommentar