Gastromands bud på nytårsvin for folket
Har du styr på vin og mad til nytårsaften? Bestiller du udefra eller laver du selv mad? Hvad med boblerne? Vinen? Skal der dessertvin til? Fortvivlet? Er du bange for at være for sent ude? På Gastromand kender vi det godt og november og december er for os travle måneder – men i år er vi faktisk ude i god tid – så hjælpen er nær…
Nu kommer det naturligvis an på hvad du skal og vil lave af mad, men vi har sammen med Andrup Vin fundet en omgang gode flasker, som vi har smagt og drukket til forskellige retter. De ligger i absolut fornuftig prisleje, så alle burde kunne være med – hvis du gerne vil investere i lidt mere, så er der naturligvis også mulighed for det.
Get The Party Startet!
Jeg vil godt tilstå, at jeg er lidt en sucker for pop-musik. Men lige meget om du er enig med Pink eller ej, så er bobler altså perfekte til at starte en middag, fest eller bare en hygge fredag. Når der poppes så spidser folk ører og forbinder typisk dette med noget eksklusivt. A. Bergère Champagne er det godt udgangspunkt. Den er tør – altså “Brut” og gør sig rigtig godt som en starter. Den har masser af syre og kunne fungere rigtig godt til nogle snacks eller naturligvis østers! Prisen ligger på 199 kr. hvis du napper 6 stk., så du må lige alliere dig med en kammerat og dele en kasse.
Efter boblerne er konsumeret og gæsterne er klar til at gå til bords er der to muligheder. Hvis du nu som os godt tør servere et stykke foie gras så er Kellermeister The Rambling Ruin et vildt godt bud. Den har nemlig masser af sødme som står godt til den fede ret. Denne ville også fungere til ost efterfølgende, hvis du er til den slags. Den har grundet dens oprindelse fra Australien mere sødme end syre men fordi den er høstet sent om natten hvor der er køligt er den for mig mere tør og frisk end de typiske oversøiske vine. En flaske koster 99 kr., hvis du napper 6 stk.
Årets hvidvin
Det er tæt på noget af det bedste jeg har smagt i år – i hvert fald i privat regi, for der var nogle ret store bourgogner på Søllerød Kro og Kong Hans Kælder som ganske vist overskygger denne – men lad os se bort fra det et øjeblik. Avancia 2015 er spansk og lavet på Godello som jeg faktisk ikke kendte – men forestiller mig at den er i familie med chardonnay på én eller anden måde.
Det er virkelig en flot hvidvin, med fantastisk mineraltiet, den har en lækker olieret tekstur og lang eftersmag. Den ligger på 175 kr. hvis du tager 6 stk., men det er prisen værd (virkelig) – så hellere springer over hver anden gang og bruge de ekstra penge hvis du synes det er for meget for en hvidvin. Her kunne jomfruhummer med hvidløg og smør være helt genialt til.
2 røde til hovedretten
Vi satser hårdt på at du laver noget kød til hovedret og har derfor et par bud på rødvinen. Den første er italiensk og hedder Marchesi de Cordano Aida (prøv gerne at udtale det) og lavet på en masse forskellige druer. Den har både syre og tanniner men også frugt og fin struktur. Hvis du er ude i noget kød, hvor du griller det (og ja, det kan man også godt om vinteren) så er denne et godt bud, prisen er 99 kr. hvis du tager 6 stk.
Hvis du vil et skridt op, så tager vi omkring Spanien og regionen Campo de Borja hvor de er vilde med gernache druen. Det er jeg også, så længe vinen også har syre – ellers bliver det nemlig en for stor mundfuld. Det har denne Bodegas Morca Godina nemlig, hvilket betyder at du får en ret stor vin med duft af mørke bær, lakrids og krydderier. Prisen er 149 kr. hvis du tager 6 stk.
7 kg tørrede druer til 149,95
Jeps, det er lyder billigt ikke? Det er det faktisk også. Det er nemlig præcis hvad der skal bruges til at lave 37,5 cl. dessertvin fra Malaga hvor denne Botani No 2 Victoria kommer fra. Faktisk er det ret imponerende at læse om denne vin – Druerne er senhøstet fra vinstokke der er over 50 år gamle. Vinmarkerne ligger på bjergsiden i 400-750 meters højde, og druerne til denne No 2 Victoria kommer fra de 20-30 højeste beliggende rækker af vinstokke (i ca. 700 meters højde). Fordi druerne er senhøstet må de transporteres i kasser med ca. 8 kg druer i hver så de overmodne druer ikke tager skade. Efter sortering og udvælgelse skal de tørre i 2 måneder og afkøles til 14 grader hvor de så presses.
Jeg tænker lidt – for pokker et arbejde for så at de kan sælges for 149 kr. pr. flaske hvis du tager 6 stk., umiddelbart tænker jeg billigt? Either way – så er det en flot vin som går godt til ost da den naturligvis har masser af sødme.
Det var en række vine, som du for ret få midler kan erhverve dig. Hvis du er typen som gerne vil smide lidt flere penge efter en nytårsmenu, så kommer vi med nogle andre gode bud senere på måneden. Indtil da – god jagt!
Stik os en kommentar
Smid en kommentar